Mikkel Bjørn: Reformer af dansk kulturpolitik er absolut nødvendige

Nye kulturreformer bør fokusere på at prioritere midler til områder, der er centrale for vores fælles kultur og arv. Det kan være vikingefæstninger, storstensgrave og slotsruiner, som overalt i landet står og forfalder, skriver Mikkel Bjørn (DF).

Ifølge Mikkel Bjørn (DF) bør støttestrukturerne ændre fokus, så de støtter projekter og institutioner, der forstærker og
formidler dansk identitet og arv. Det gælder både museer, historiske bygninger,
slotte, kirker og mindesmærker, uddyber han. — Ifølge Mikkel Bjørn (DF) bør støttestrukturerne ændre fokus, så de støtter projekter og institutioner, der forstærker og formidler dansk identitet og arv. Det gælder både museer, historiske bygninger, slotte, kirker og mindesmærker, uddyber han.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Mikkel Bjørn

MF (DF), formand, Indfødsretsudvalget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Folkeparti har siden partiets stiftelse kæmpet for den kultur, der er rammen om vores fællesskab her i Danmark. Det er omdrejningspunktet for mit og partiets politiske virke.

Men borgerlige politikere har i årevis forsømt at forfægte og fremme borgerlig kulturpolitik. Konsekvensen er, at den kulturpolitiske arena i alt for mange år har været domineret af venstrefløjen.

Reformer af dansk kulturpolitik er derfor absolut nødvendige, hvis man er optaget af både fornuftig brug af skattekronerne - og af vores fællesskab som folk.

Historien går i forfald

Reformerne bør først og fremmest tage udgangspunkt i en omprioritering af midlerne fra områder, der ikke tilfører hverken vores samfund, demokrati eller fællesskab nogen værdi.

Ny temadebat

Reformer på kulturområdet

Regeringen ønsker et opgør med de "tilsandede" strukturer på kulturområdet. Men hvordan kan og bør vi gøre det?

Altinget Kultur giver en række aktører mulighed for at svare på spørgsmålene:

Hvor ser vi disse fastlåste strukturer?
Hvilke eksempler findes der på forældet lovgivning?
Politikerne har særligt fokus på en kommende museumsreform, men er der andre områder af det danske kulturliv, som vi overser?
Hvilke reformer er der mest akut brug for?

I de kommende uger kan du læse deres svar i vores spalter.

I stedet bør midler blive allokeret til områder, der er centrale for vores fælles kultur og arv.

Man kan i denne forbindelse nævne tilstanden for danske fortidsminder, der overalt i landet står og forfalder, fordi vi ikke prioriterer midler til deres restaurering.

Storstensgrave fra den tidlige stenalder, hvor børn som gamle i fællesskab under dyssens sten har været med til at viderefortælle og levendegøre en historie, der går flere tusind år tilbage. Vikingefæstninger og slotsruiner er i voldsomt forfald.

Med andre ord. Vores fælles historie smuldrer bort.

Middelalderkirker risikerer at blive revet ned

De sidste mange finanslove har afsat håbløst få millioner kroner til restaurering af samtlige danske fortidsminder. Nærmere bestemt under to millioner kroner.

Hvis det ikke var virkelighed, ville man tro, at det var en dårlig vittighed.

Middelalderkirker forfalder også i uhyggelig grad. Der er nu ligefrem beretninger om menighedsråd, der foreslår, at kirkerne bliver nedrevet på grund af manglende ressourcer.

Læs også

Mogens Jensen: En langsigtet kulturvision skal føre til flere kulturreformer

Debat

Omvendt tildeles et internationalt kunstcenter for kontemporær kunst i København mere end otte millioner kroner.

Der afsættes ligeledes hele 95,6 millioner kroner til såkaldt ‘Oplysning om den Europæiske Union’. Det såkaldte ‘Råd for kunst og kultur’, der skal undersøge, hvordan kultur kan løse blandet andet klimakrisen, tildeles mere end 15 millioner kroner.

Bevar det lokale kulturliv

Vores støttestrukturer bør ændre fokus, så de støtter projekter og institutioner, der forstærker og formidler dansk identitet og arv.

Dansk kulturpolitik skal være en bastion for vores værdier, traditioner og historie.
Mikkel Bjørn (DF)
Kulturordfører

Det gælder både museer, historiske bygninger, slotte, kirker og mindesmærker. Disse er levende vidnesbyrd om vores historie og bør være centrale i vores kulturelle bevidsthed og formidling.

Vi bør finansiere restaureringer af historiske monumenter, støtte initiativer, der lærer børn og unge om vores historie, og sikre, at vores kulturelle institutioner formidler viden om dansk identitet.

Derudover er en reform af støttestrukturen til de mindre og regionale kulturaktører særligt presserende.

Disse aktører er livsnerven i vores lokale kulturliv og spiller en væsentlig rolle i at bevare og udvikle vores nationale og lokale kulturarv.

Læs også

Michael Jannerup: SVM skal begrave fortællingen om geografiske forskelle og skabe en dannende vision for kulturen

Kommentar

En anden akut reform er moderniseringen af lovgivningen om vores biblioteker, der gerne skal forblive relevante og tilgængelige i en digital tidsalder.

Bibliotekerne skal ikke kun formidle moderne eller populær litteratur, men også værker, der dykker ned i vores rige historie og kulturarv, så kommende generationer kan forstå og værdsætte de fortællinger, der er fundamentet under vores civilisation.

Armslængdeprincippet hæmmer muligheden for dialog

Sidst, men ikke mindst, må vi have et opgør med den granatsplint, der forgifter hele den kulturpolitiske samtale. Armslængdeprincippet.

Armslængdeprincippet er blevet et instrument, der hæmmer muligheden for en bredere, demokratisk dialog om kulturens rolle og retning.
Mikkel Bjørn (DF)
Kulturordfører

Det er en idé, der på overfladen hævdes at være en beskyttende mur for kunstens integritet, men som ved nærmere eftersyn skjuler en langt mere snu og fjendtlig intention.

Armslængdeprincippet tager ikke politisk indblanding ud af den kulturpolitiske debat, men sørger i stedet for, at den politiske indblanding er uden demokratisk forankring - og garanterer på den baggrund blot den kunstneriske og akademiske overklasses politiske prioriteter.

Princippet er blevet et instrument, der hæmmer muligheden for en bredere, demokratisk dialog om kulturens rolle og retning.

Det er Dansk Folkepartis forslag til et opgør med tilsandede strukturer på kulturområdet – og med de reformer, der er nødvendige for at give kulturpolitikken eksistensberettigelse og folkelig opbakning atter igen.

Dansk kulturpolitik skal være en bastion for vores værdier, traditioner og historie. En bærebjælke i en globaliseret verden, hvor national identitet alt for ofte går tabt.

Læs også