SF i Hørsholm stiller med erfaren spidskandidat

Louise Zabel stiller op for SF i Hørsholm Kommune. "Jeg vil arbejde for et mere fællesskabsorienteret og solidarisk Hørsholm," siger spidskandidaten. 

Kiki Qvistgaard

37-årige Louise Zabel skal stå i spidsen for SF i Hørsholm Kommune ved det kommende kommunalvalg. Det bliver den erfarne kandidats opgave at få SF i kommunalbestyrelsen.

Det skriver Nyt om Nordsjælland.

"Jeg vil arbejde for et mere fællesskabsorienteret og solidarisk Hørsholm, hvor vi som borgere aldrig er os selv nok. Det kræver bl.a. gode institutioner for børn og ældre, hvor personalet har tid og overskud. Så nej – der er ikke råd til skattelettelser,” siger Louise Zabel.

Louise Zabel er født og opvokset i Herlev, hvor hun første gang stillede for SF i 2001. I 2013 stillede hun for første gang op for partiet i Hørsholm Kommune. Louise Zabel har desuden været formand for SF Fredensborg og Hørsholm. 

Privat arbejder Louise Zabel som webkoordinator i Københavns Kommune. Hun er gift og mor til Ida på fem år. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00