I Faaborg-Midtfyn er handleplaner ikke til for sjov

SOCIALSTAFET: Systematisk og målrettet opfølgning på børnenes handleplaner har givet pote i Faaborg-Midtfyn. Læs, hvordan kommunen har gjort, og hvem, der er den næste modtager af 'socialstafetten'.
Fakta
Altinget | Social og Forebyggelse har sat gang i en såkaldt socialstafet med fokus på alle de gode eksempler på social- og forebyggelsesområdet, der virker og finder sted i kommuner, stat, frivillige organisationer osv.

Det gode eksempel kan spænde mellem alt fra bedre udnyttelse af plejehjælperes tid til kommuner, der hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet efter svære sociale problemer.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) satte stafetten i gang med et indlæg 16. marts 2012.

Foreløbige modtagere af stafetten:
Herning Kommune 
Faaborg-Midtfyn Kommune

Af Jørgen Kyed, Anne-Marie Storgaard & Ditte Askerod
Fagchef, souschef & gruppeleder af Børne- og Unge Rådgivningen, Faaborg-Midtfyn Kommune

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi arbejdet med effektstyring gennem handleplanerne i et område i kommunen siden 2010.

Baggrunden var, at:

• Vi har behov for at vide, om vores indsats bidrager til, at børnene/de unge får det bedre
• Vi har behov for at kunne måle og tilrettelægge indsatsen efter det
• Vi skal omsætte politiske strategier til handling i det daglige arbejde og skabe fokus på indsatsen
• Vi skal understøtte styringsinformation, der også støtter faglig udvikling og arbejde.

I det konkrete arbejde med handleplanerne har handleplanen skulle bruges sammen med skaleringerne som konkret dialogværktøj og effektmåling (udarbejdet i Århus Kommune) og med kommunens "børnelinie".

Målsætningen er på sigt at have et stærkt værktøj til:

• Konkret effektmåling
• At få et fælles koordineret sprog og forståelse med vores samarbejdspartnere og familier
• Udbredelse af og kendskab til og accept af skaleringerne
• Øget kendskab til bekymringsgrad
• Måling af effekten set fra parter med kendskab til barnet.

Vi har i perioden på forsøgsbasis i et område af kommunen indarbejdet:

• Fælles handleplansmøder
• Delmål og mål i fællesskab med barnet og forældrene
• Alle aktører scorer barnet på skaleringerne
• Barnet scorer sig selv på skaleringerne
• Scoringerne anvendes som indikatorer
• Skaleringerne anvendes som dialogredskab
• Scoringen af barnet gentages på alle handleplansmøder
• Socialrådgiveren sætter den konkluderede score.

Struktureret mødeform 

• Mødepunkter
   1. Hvad går godt? Hvis igangværende foranstaltning - hvilke mål er opnået?
   2. Hvilke udfordringer er der? Hvilke mål ønskes opnået?
   3. Hvilke tiltag skal til for at opnå målene? Hvordan kommer vi hen til målet? Hvem gør hvad?
• Delmål og mål via skaleringer
• Delmål som proces frem til målet
• Handleplanen = et konkret værktøj.

0:000:00