K-regionskandidat: Vi har brug for læger i Nordjylland

Af Per Larsen (K)
Spidskandidat, Region Nordjylland

Selvom valget af de 205 politikere til de 5 regionsråd af mange ikke opfattes som specielt vigtigt, er det bestemt ikke ligegyldigt.

Mest væsentligt er det, hvem der skal besætte formandsposterne i hver enkelt region. Der er nemlig reelt kun fem fuldtidspolitikere i regionerne. Og det er formændene for regionsrådene.

De øvrige 200 medlemmer er alle amatører, som honoreres med mellem cirka 75.000 og cirka 140.000 kroner årligt. Det er formanden og administrationen, som langt overvejende sætter dagsordenen, og dermed styrer beslutningerne i deres retning. Det kan være rigtig godt, men det kan også have fatale konsekvenser. 

Tilvæksten af læger i Danmark på cirka 2.300 de seneste 17 år har alene gavnet hospitalerne, idet antallet af læger i praksis har været vigende.

Per Larsen
Spidskandidat for K, Region Nordjylland

Lægemangel udfordrer Nordjylland
I Region Nordjylland er vores største udfordring lægemangel. Dels har vi mangel på speciallæger på flere afdelinger på vores hospitaler, hvor Thisted har det største problem, og dels har vi enormt stor mangel på praktiserende læger, rundt om i hele regionen.

Over 10 procent af patienterne må derfor henvises til regions- eller udbudsklinikker. Noget tyder på, at vi har nået bunden, forstået på den måde, at der uddannes rigtig mange læger i øjeblikket. Også lægeuddannelsen på Aalborg Universitet har fået mulighed for at øge optaget, fra 50 studerende årligt til nu 150.

Med tiden får vi mulighed for igen at sikre alle regionens borgere en praktiserende læge, som kan tilbyde den kontinuitet, der er så vigtig for store grupper af patienter.

Spørg bare en nybagt førstegangsfødende mor, hvor vigtigt det er at have en fast læge, eller spørg den ældre kroniske patient, som typisk bruger praksislægen rigtig meget. Kontinuiteten, altså det at patient og læge kender hinanden, er kvalitet på højt plan.

Danske praksislæger er billige og bedst
Det danske system med læger, som ejer deres praksis, er i sammenligning med de øvrige nordiske lande unikt. Professor Peter Vedsted, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har beskrevet, hvordan de danske praksislæger stort set vinder på alle parametre, når det gælder arbejdsindsats og patienttilfredshed. Og prisen, på under 1.600 kroner per borger, for at have adgang til en praktiserende læge året rundt, er også billigere end i andre landes systemer.

Vores praksislæger stiller diagnosen, behandler og afslutter langt hovedparten af patienterne og skåner derfor rigtig mange for at skulle undersøges eller indlægges på  hospitalet.

For at bevare praksislægen skal vi her og nu øge kapaciteten hos den enkelte læge. Heldigvis har vi nu fået en ny overenskomst, som giver lidt mere kapacitet, men det er kun et skridt på vejen. Det er stadigvæk ikke attraktivt nok at blive praktiserende læge, med det ansvar der følger med.

Læger skal ikke straffes for øget omsætning
Tilvæksten af læger i Danmark på cirka 2.300 de seneste 17 år har alene gavnet hospitalerne, idet antallet af læger i praksis har været vigende. Det skal der rettes op på.

Her og nu skal økonomiprotokollatet fjernes, så lægerne ikke risikerer at blive straffet, hvis de øger omsætningen i deres praksis. Der skal med andre ord gives plads til, at der kan ansættes mere personale i form af fysioterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere med videre, og vi skal tilskynde praksislægerne til at løse flere opgaver.

Forbedrede vilkår for barsels- og vikarordninger, efter- og videreuddannelse samt mulighed for at forske er tiltag, der kan virke motiverende for at træde ind i praksis. Og så skal man afholde sig fra at skabe tvivl om organisering af almen praksis.

I Nordjylland iværksættes i øjeblikket forsøg med ansættelse af praksislæger på hospitalerne som lønmodtagere i klinik med "almen medicin”. Dels skaffer det ikke flere læger, og dels virker det skræmmende på unge læger, der overvejer at investere i praksis med patienter og bygninger.