Københavns Universitet: Hvis flere skal vælge almen praksis, bør man styrke samarbejdet med universiteterne

Fremtidens sundhedsvæsen får langt mere fokus på den nære sundhed. Hvis opgaven skal løses, kræver det et tættere samarbejde mellem almen praksis og universiteterne, ligesom man ser det på de specialiserede sygehuse, skriver Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff.

I dag er forskningsstillinger som kliniske lektorater og professorater knyttet til en ansættelse på hospitalet. Almen praksis bør have samme mulighed, skriver Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff. — I dag er forskningsstillinger som kliniske lektorater og professorater knyttet til en ansættelse på hospitalet. Almen praksis bør have samme mulighed, skriver Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff

Hhv. prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, institutleder for Institut på Folkesundhedsvidenskab og leder for Center for Almen Medicin. Alle ved Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens sundhedsreform forudsætter, at der skal være 6.500 speciallæger i almen medicin senest i 2035. Det svarer til en stigning på cirka 43 procent i antallet af speciallæger i almen medicin fra 2022 til 2035.

Temadebat

Hvilken rolle skal almen praksis spille i fremtidens sundhedsvæsen?

Sundhedsstrukturkommissionen er ved at udarbejde en række anbefalinger.

Altinget Sundhed inviterer aktører og eksperter til at give deres syn på fremtiden for sundhedsvæsenets hovedindgang.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Som det er nu, har vi ikke nok unge læger, der er interesseret i faget. I 2023 blev kun 79 procent af hoveduddannelsesstillingerne til specialet almen medicin besat, og man nåede ikke engang op på minimumsantallet af såkaldte introduktionsstillinger, som er den tidligste indikation på interessen. Og så skal vi tilmed tilføre flere inden for en relativt kort årrække.

Sundhedsvæsenet er blevet stillet opgaven, at specialiserede kompetencer fra sygehusene skal række længere ud i det nære sundhedsvæsen, end de gør i dag.

Det udfordrer almen praksis, som samtidig skal kunne løfte forebyggelsesområdet og håndtere et stigende antal multisyge borgere.

Almen praksis skal tættere på universitetet

Det stiller ikke kun krav til antallet af almenmedicinere, men også til organisering og prioritering af arbejdet og til nye kompetencer. Og så stiller det krav til mere uddannelse og forskning i primærsektoren. Dels for at skabe viden tæt på patienterne og dels for at skabe attraktive, faglige miljøer i almen praksis.

For at skabe interesse for specialet, skal almen praksis konkurrere med hospitalerne, der har vundet gunst hos de fleste yngre læger. Hospitalernes uddannelse og forskning er af ekstremt høj kvalitet og derfor enormt attraktiv.

Som det er nu, har vi ikke nok unge læger, der er interesseret i faget.
Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff

Skal almen medicin være lige så attraktiv – og kunne løse de mange store opgaver – kan det blandt andet ske gennem en tættere tilknytning til universiteterne.

Heldigvis har vi et godt udgangspunkt for at løse opgaven. Nemlig at praktiserende læger allerede skaber gode læringsmiljøer. Tanken har derfor i lang tid været, at mere almen medicin i medicinuddannelsen ville få flere til at vælge specialet. Men erfaringerne kunne tyde på, at det ikke er nok.

I stedet for mere almen medicin på universitetet, vil vi have mere universitet i almen praksis. Universiteterne tænker innovativt om teknologi og kompetencer, og vi har stærke analytiske vinkler på de mange udfordringer.

Læs også

Danske Patienter: Lad de folkevalgte politikere diktere udviklingen af almen praksis

Debat

Uddannelse og forskning er centrale ydelser for os på universiteterne, og de skal i spil i primærsektoren.

Konkret har vi på universitetet forsknings- og undervisningsafdelinger for almen medicin. Desuden udfører vi universitets- og voksenpædagogisk forskning. Læg dertil, at vi på tværs af universiteterne er eksperter i at udvikle morgendagens videnskabelige, teknologiske og digitale løsninger til sundhedsvæsenet.

Det er en stor opgave, der skal løftes, og vi ser frem mod sundhedsstrukturkommissionens arbejde, der præsenteres i foråret.

Tre konkrete anbefalinger

Mens vi venter, vil vi opridse tre konkrete anbefalinger:

For det første: tænk forskning og uddannelse ind i hele værdikæden, når almen praksis skal styrkes – herunder økonomisk prioritering og forbedrede muligheder for samarbejde mellem universiteter og almen praksis.

I stedet for mere almen medicin på universitetet, vil vi have mere universitet i almen praksis.
Jørgen Kurtzhals, Theis Lange og Frans Boch Waldorff

I dag er forskningsstillinger som kliniske lektorater og professorater knyttet til en ansættelse på hospitalet. Almen praksis bør have samme mulighed.

For det andet: udnyt, at ressourcer til forskning og uddannelse og tilknytning til universiteter kan gøre speciallægeuddannelsen i almen medicin mere attraktiv og øge rekruttering til faget. Unge søger blandt andet hen mod fællesskaber, faglighed og fordybelse.

De ser interesseret på almen medicin, men de vælger det ikke i tilstrækkeligt omfang– måske fordi andre specialer i højere grad kan mønstre attraktive koblinger til teknologiske fremskridt, nye behandlinger og faglig udvikling.

For det tredje: opret praksisklynger med tilknytning til et universitært miljø. Det kan tiltrække stærke fagmiljøer og aktivt modarbejde ulighed i sundhed. Det vil gavne bredt i specialet og være særligt vigtigt i yderområderne, hvor det kan bidrage til problemløsning og tiltrække talentfulde, unge læger.

Læs også