Debat

Regionrådsformand: Ligesom resten af sundhedsvæsenet skal den praktiserende læge også omstille og udvikle sig

Borgerens læge er vigtig – også i fremtiden. Men det er afgørende, at vi udvikler almen praksis mere i retning af borgernes behov, skriver Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Det fundamentale spørgsmål er ikke, om vi kan undvære egen læge. Den mulighed overvejer jeg slet ikke. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst udnytter og udvikler de praktiserende lægers kompetencer, skriver Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland. 
Det fundamentale spørgsmål er ikke, om vi kan undvære egen læge. Den mulighed overvejer jeg slet ikke. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst udnytter og udvikler de praktiserende lægers kompetencer, skriver Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Heino Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu er Sundhedsstrukturkommissionen ved at se på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. 

Vi skal finde løsningen på en opgave, som er til at tage at føle på. Heldigvis lever vi længere og længere, men det betyder også, at vi bliver flere ældre og flere syge. Der vil i 2045 være dobbelt så mange ældre danskere over 80 år. Der vil også være flere kronikere – for eksempel 200.000 flere danskere med type 2-diabetes i 2030 sammenlignet med 2015.

Der er i debatten om fremtidens sundhedsvæsen bred enighed om, at vi kan og skal blive bedre til at tage patienten i hånden.

Heino Knudsen (S)
Formand, Region Sjælland

Sigtekornet er stillet ind på den nære del af sundhedsvæsenet for at tage hånd om denne udvikling. Jeg er enig. Ved at skal styrke den del af sundhedsvæsenet, kan flest borgere få mest mulig hjælp tæt på eget hjem og på rette niveau. Her spiller borgerens egen læge en afgørende rolle.

Den praktiserende læge er en vigtig del af sundhedsvæsenet, og hovedparten af patienterne starter og slutter i almen praksis. Langt de fleste af os går først og fremmest til egen læge eller lægepraksis, når vi er bekymrede over vores helbred.

Men samfundet ændrer sig, og borgernes behov og forventninger ændrer sig. Derfor bør vi udvikle den nære hjælp, også i almen praksis. 

Jeg mener, vi har tre oplagte områder, vi kan styrke almen praksis:

  • Flest læger, hvor behovet er størst.
  • Tættere kobling til det øvrige sundhedsvæsen.
  • Tilgængelighed. 

Flest læger, hvor behovet er størst

Jeg har flere gange kigget nedtrykt på lægedækningen, hvor jeg bor. Det er bøvlet og svært at få den velkendte praktiserende læge til at slå sig ned flere steder i Region Sjælland. Udviklingen ses også i andre dele af Danmark. Det gør mig trist på borgernes vegne. I sidste ende handler det om et godt og sundt liv til borgerne – i hele Danmark. 

Der er etableret alternative løsninger, som kan meget – regionsklinikker, partnerskabsklinikker et cetera. Men helt grundlæggende så er lægedækningen et tegn på den forkerte ulighed i Danmarks sundhedsvæsen.

Temadebat

Hvilken rolle skal almen praksis spille i fremtidens sundhedsvæsen?

Sundhedsstrukturkommissionen er ved at udarbejde en række anbefalinger.

Altinget Sundhed inviterer aktører og eksperter til at give deres syn på fremtiden for sundhedsvæsenets hovedindgang.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

En ulighed, der burde vende den anden vej, i forhold til hvad den gør i dag. Vi bør som samfund kunne stå sammen om, at vi skal have flest læger der, hvor behovet er størst. 

De senere år er udviklingen nemlig kun kørt mere af sporet. En ny kortlægning viser, at det på landsplan går fremad med, hvor mange lægeklinikker, som åbent for tilgang af nye patienter. Bare ikke i Region Sjælland. Samtidig er det kun lykkedes at besætte cirka hver tredje uddannelsesstilling i almen praksis i regionen.

Vi har i Danmark besluttet at vi skal at uddanne flere almen medicinere. Det skal gerne munde ud i, at vi får 1500 ekstra praktiserende læger. Vi skal som samfund sikre, at de kommer ud i hele landet. Jeg mener, vi skal have flest læger, hvor borgerne er mest syge. I dag er det som nævnt omvendt.

Der er i dag ordninger til at gøre det mere økonomisk attraktivt at være læge i Horslunde frem for i Hørsholm. Men det har ikke skabt den fornødne fordeling. Måske skal vi bør i fremtiden overveje løsninger, hvor for eksempel det ydernummer, som flest læger gerne vil have, først og fremmest bliver tilgængeligt for dem, som har været praktiserende læge, hvor behovet er størst.

Læs også

Et andet greb kan være at give lægerne mere tid sammen med de sværeste patienter, uden at det går ud over indtjeningen.

Som praktiserende læge Christina Svanholm har tidligere forklaret til Sundhedsstrukturkommissionen, taber hun økonomisk på at tilbyde komplekse patienter længere konsultationer, og hun skal betale noget af det såkaldte kronikertillæg tilbage, hvis mere end 25 procent af hendes patienter er kronisk syge.

Det kan ganske enkelt ikke betale sig at tage sig af de mest syge patienter. Det er skævt.

Når den to-årige har feber, har og mor og far måske mere behov for at få hurtig hjælp, end at hjælpen nødvendigvis kommer fra den læge, der står på sundhedskortet.

Heino Knudsen (S)
Formand, Region Sjælland

Vi bør derfor sikre, at læger i områder, hvor patienterne er mere syge, kan have færre patienter per læge, men samtidig så bør læger i dele af landet, hvor patenterne er mindre syge have flere patienter per praksis. Kun på den måde kan vi skabe mere rimelig lighed, også for de praktiserende læger.

Tættere kobling til det øvrige sundhedsvæsen

Vejen gennem udredning og behandling kan være snørklet. Det oplever mange patienter. Der er i debatten om fremtidens sundhedsvæsen bred enighed om, at vi kan og skal blive bedre til at tage patienten i hånden.

Selv for meget ressourcestærke personer kan det være svært at overskue sit eget sygdomsforløb. Hvis du er knap så ressourcestærk og både lider af diabetes, KOL, gigt og dårligt hjerte, er det meget nemt at blive forvirret.

Nogle patienter har brug for en tovholder. Den praktiserende læge er – med rollen som det velkendte anker for patienterne – helt oplagt til at hjælpe patienten med at finde vej gennem systemet, både til undersøgelse på sygehuset og til konsultation hos en praktiserende speciallæge. Det handler også om at vælge det kloge udrednings- og behandlingsforløb.

Læs også

Vi har i forvejen noget, vi kan bygge videre på. Plejehjemslægeordningen. Regionerne har i samarbejde med de praktiserende læger succes med at skabe en mere direkte forbindelse mellem sundhedsvæsenet og de borgere, der bor på plejehjem.

Ordningen er til gavn for borger og sundhedsvæsen og betyder, at flere kan udredes og behandles, hvor de bor.  Også i Region Sjælland går det godt med at få udbredt ordningen, hvor cirka ni ud af ti af regionens plejehjem er koblet på.

Mere tilgængelighed

Som borger regner jeg med, at jeg kan få hjælp af sundhedsvæsenet, når jeg har behov for det. Jeg skal hurtigt kunne få fat på en læge tæt på, hvor jeg bor – for en tid eller et sundhedsfagligt råd. I hele tidsperioden, hvor almen praksis er åbent. Fra morgen til eftermiddag.

En undersøgelse af tilgængeligheden af almen praksis i min egen region viser desværre, at det kan være svært at få fat i egen læge, hvis du ikke på forhånd har en tid. Især om eftermiddagen. Vi kan desværre se, at borgere venter med at søge hjælp til efter kl. 16, fordi de her kan ringe lægevagten 1818. Det er ikke meningen med lægevagten. 

Ligesom resten af sundhedsvæsenet skal omstille og udvikle sig, gælder det naturligvis også på praksisområdet.

Heino Knudsen (S)
Formand, Region Sjælland

Mange praktiserende læger fortjener ros for at have taget nye digitale muligheder til sig, så borgere kan booke tid, efterspørge receptfornyelse og i nogle tilfælde også have konsultationer over video. Men omfanget af de digitale muligheder varierer for meget på tværs af de plus 3000 PLO-læger med ydernummer.

For nogle borgere er løsningen at få fat i en læge gennem forsikrings- eller pensionsselskabet. Jeg skal ikke blande mig i, hvad private virksomheder ser et marked for, men jeg kan konstatere, at det bliver efterspurgt af nogle borgere.

I sidste ende er det resultatet af, at den offentlige løsning ikke rækker nok ud. Samtidig mener jeg, at god tilgængelighed bør være for alle borgere, og ikke kun for borgere der har særlige løsninger gennem forsikrings- eller pensionsselskab.

Det bør derfor tænkes ind i den måde, almen praksis kan kontaktes på fremover. Som et supplement til den praktiserende læge – det ene erstatter ikke det andet. Når den to-årige har feber, har og mor og far måske mere behov for at få hurtig hjælp, end at hjælpen nødvendigvis kommer fra den læge, der står på sundhedskortet.

Større, men fornyet rolle

Den fornyelse af almen praksis, jeg ønsker, og som borgerne ønsker, handler i al sin enkelhed om at imødekomme borgernes behov, i hele Danmark, i en verden, hvor alting bliver mere og mere tilgængeligt. En moderne almen praksis skal fungere for moderne mennesker og deres behov, arbejdsliv, liv med sygdom et cetera. Vi skal bygge videre på noget godt.

Borgerne har tillid til deres praktiserende læge. Jeg, og sundhedsvæsenet i almindelighed, har tillid til de praktiserende lægers stærke faglige kompetencer. Det fundamentale spørgsmål er ikke, om vi kan undvære egen læge. Den mulighed overvejer jeg slet ikke. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst udnytter de praktiserende lægers kompetencer. 

Ligesom resten af sundhedsvæsenet skal omstille og udvikle sig, gælder det naturligvis også på praksisområdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heino Knudsen

Regionsrådsformand (S), Region Sjælland, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner, formand, løn-og praksisudvalget, Danske Regioner, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen
Erhvervsuddannet

0:000:00