Moderaterne er klar til at tage 7.000 flygtninge om året: "Det ville vi fint kunne"

I dag står Danmark udenfor EU–samarbejdet på migrationsområdet på grund af vores retsforbehold.

Men står det til Moderaterne og Stine Bosse, bør Danmark altså skrotte forbeholdet via en folkeafstemning og træde ind i samarbejdet på lige fod med de andre EU–lande.

På den korte bane bør Danmark frivilligt tilslutte sig solidaritetsmekanismen og den fælles EU–omfordeling af flygtninge, lyder det fra Stine Bosse.

Hvis Moderaterne får held til at overbevise et flertal i Folketinget om at gå med på regeringspartiets forslag, vil det – ifølge Stine Bosse – betyde, at Danmark vil skulle modtage op mod 7.000 EU–flygtninge om året.

"Hvis man gør det op ud fra tallene, der er lagt ud nu, så vil vi skulle tage i størrelsesordenen 5.000 til 7.000 flygtninge om året. Det ville vi fint kunne," siger Stine Bosse.

Vi kan godt klare et antal i det leje, uden det rokker vores båd

Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget

I har en politisk holdning om, at Danmark vil kunne klare at modtage op mod 7.000 flygtninge om året?

"Svaret er ja. Men hvis man måler det op mod, hvor mange der eksempelvis strømmer mod Grækenland, så er det meget lidt. Vi kan godt klare et antal i det leje, uden det rokker vores båd. Vi rokker for alvor båden, hvis vi ikke gør noget," siger Stine Bosse.

Hun oplyser, at det er Moderaterne selv, der har regnet sig frem til det konkrete tal på baggrund af den model, EU–aftalen lægger op til.

I den står der, at den konkrete fordeling udregnes ligeligt på baggrund af landenes befolkningstørrelse og bnp. Der er også aftalt, at der hvert år skal fordeles minimum 30.000 flygtninge om året. Der er ikke sat et antal på, hvor mange der maksimalt kan fordeles. Landene kan selv vælge, om de vil tage imod flygtninge. Man kan også vælge at hjælpe ved at sende penge til de hårdest ramte lande.

De danske myndigheder har ikke lavet nogle beregninger, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ifølge EU’s asylagentur søgte 1,1 million mennesker om asyl i EU i 2023. Flest kommer fra Syrien og Afghanistan.

Løkke og folketingsgruppens beslutning

Selvom Stine Bosse er medlem af et regeringsparti, der ledes af landets udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, anerkender hun, at forslaget har lange udsigter.

Torsdag sagde Mette Frederiksen, at regeringen ingen planer har om at udskrive en ny folkeafstemning om retsforbeholdet.

På samme måde har udlændingeminister Kaare Dybvad afvist, at Danmark kommer til at tilslutte sig den del af aftalen, der handler om solidaritetsmekanismen.

Til gengæld kommer Danmark til at indtræde frivilligt i andre dele af pagten. Eksempelvis de opdaterede Dublin–regler, der nu siger, at det ikke udelukkende er modtagerlandet, der skal behandle asylansøgninger.

Regeringen er en regering med tre forskellige partier med tre forskellige politikker og udgangspunkter

Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget

Moderaternes spidskandidat bekymrer sig ikke over, at regeringspartierne ser forskelligt på Danmarks rolle i EU’s fælles flygtningepolitik.

"Regeringen er en regering med tre forskellige partier med tre forskellige politikker og udgangspunkter. Det smukke er, at vi lykkes med at regere landet på midten med hensyn til den ene og den anden side. Det er fantastisk," siger Stine Bosse.

Vil Moderaterne stille et beslutningsforslag i Folketinget om at udskrive folkeafstemning om retsforbeholdet?

"Når tidspunktet er rigtigt, ja. Men det er ikke nu."

Hvornår er det så?

"Det ved jeg ikke. Og det er under ingen omstændigheder noget, jeg som EU–parlamentariker kommer til at bestemme. Det beslutter folketingspolitikerne sammen med formanden," siger Stine Bosse.

Nej i 2015

Spørgsmålet om retsforbeholdet var til folkeafstemning i 2015. Dengang stemte 53,1 procent nej til at fjerne retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning.

Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle deltage i EU’s fælles asylpolitik, var ikke en del af den afstemning. Og dermed havde Danmark fortsat stået udenfor den nye migrationspagt, hvis vi havde stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet i 2015.

Stine Bosse, skal man ikke respektere, at danskerne allerede har sagt nej?

"Det gør vi også. Det er også derfor, vi ikke sætter tid og dato på, hvornår vi mener det bør ske. Omvendt bliver vi nødt til at melde klart ud og sige, at tingene går ekstremt hurtigt lige nu," siger hun og fortsætter:

"Når verden ændrer sig, så kan det godt være, vi skal spørge danskerne lidt oftere. Men man skal selvfølgelig respektere de svar, vi får," siger hun.

Jeg ønsker ikke at slække på alle mulige andre spørgsmål i forhold til, hvordan vi håndterer udlændinge

Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget

Der er ikke frit valg

Hvad vil du sige til de kommuner og mennesker, der ifølge dig skal betale for og stå for den konkrete integration af de her 7.000 flygtninge?

"Hvis vi ikke gør det, så bliver det voldsomt dyrt for vores velstand og velfærd. Det er en relativt lille indsats og et relativt lille kontingent, vi betaler. Og i øvrigt er det relativt nemt at få de her mennesker i arbejde, som vores verden ser ud nu," siger Stine Bosse.

Hun understreger, at flygtningene – i Moderaternes model – skal "ind og blive en del af det danske samfund".

"Men jeg ønsker ikke at slække på alle mulige andre spørgsmål i forhold til, hvordan vi håndterer udlændinge," påpeger hun.

Frygter du ikke, at det vil øge incitamenterne til at tage turen over Middelhavet, hvis man ved, at der mulighed for at komme til Nord– og Vesteuropa via migrationspagten?

"En flygtning er jo en flygtning. Ingen flygter for sjov. Det er jo en tilfældig fordeling. Det er ikke sådan, at man kan sidde og kigge i et katalog og sige 'jeg vælger Danmark'. 7.000 skal du måle op imod, at der er cirka 400.000 migranter i Grækenland, der i forvejen ikke kan magte den her type ting".

"Meningen med det hele er jo, at flygtningestrømmene skal dæmpe sig," fortsætter hun.

Lejre i Sydeuropa og Afrika

Udover at fjerne retsforbeholdet og gå med i solidaritetsmekanismen, foreslår Moderaterne, at EU etablerer modtagecentre langs EU’s grænser, hvorfra der kan søges asyl. De skal håndteres i regi af det europæiske agentur Frontex.

Derudover skal der etableres lejre i Afrika – efter aftale med Den Afrikanske Union – som skal håndtere migranter, der har fået afvist deres asylansøgning.

Hvor i Afrika skal de lejre ligge?

"Det kan være i nordafrikanske lande eller andre afrikanske lande. Måske står Rwanda ikke øverst på listen. Men naturligvis skal vi udvise en vis pragmatisme," siger Stine Bosse.

Ydermere vil Moderaterne have, at EU–medlemslandene styrker samarbejdet om at oprette målrettede uddannelser i tredjelande. Det skal både skabe arbejdskraft til EU–lande og uddannelseslandet.