"Jeg er dybt uenig": Regeringskollegaer afviser Moderaternes ønske om at modtage 7.000 flygtninge
Socialdemokratiet og Venstre har ingen lyst til at modtage flygtninge gennem EU's nye migrationspagt, som Moderaterne og Stine Bosse foreslår. SF og Radikale bakker op om forslaget, men afviser at sætte tal på. "Det fordrejer debatten," siger SF's spidskandidat.
Malte Bruhn
JournalistRegeringspartierne er dybt uenige i et centralt element i Danmarks udlændingepolitik.
Socialdemokratiet og Venstre siger nemlig blankt nej til Moderaternes ønske om, at Danmark skal modtage 7.000 flygtninge om året gennem EU's nye migrationspagt.
"Jeg er dybt uenig, og jeg glæder mig over, at det her ikke er et regeringsforslag," siger Christel Schaldemose, der er spidskandidat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget 9. juni.
"Man kan godt mærke, at Moderaterne ikke har særlig mange folk i kommunalbestyrelserne, når man bare slynger sådan et tal ud. Hvis vi besluttede os for at tage 7.000 flygtninge om året, så er jeg ret sikker på, at der er en del kommuner, der ville komme i store problemer," siger Christel Schaldemose.
Man skal kigge efter med lup for at se forskellene. Her var så én af dem, men det er ikke udtryk for, at regeringssammenholdet ikke kan være der
Morten Løkkegaard
Spidskandidat for Venstre ved EU-valget
Samme hårde afvisning kommer fra Venstre og spidskandidat Morten Løkkegaard.
"Det er vi slet ikke enige i," siger han og uddyber:
"Det handler ikke så meget om selve antallet. For vi har jo ikke haft de store problemer med at huse de 40.000, der er flygtet hertil fra Ukraine. Men hvis vi tager 7.000 fra en anden kultur, der har langt sværere at integrere sig, så er det et helt andet spørgsmål," siger han.
Moderaterne vil af med EU-forbehold
Forslaget fra Moderaterne kommer i kølvandet på, at Europa-Parlamentet i sidste uge godkendte en ny lovpakke, der skal forsøge at løse problemerne med migration, der især viser sig ved EU's ydre grænse i Middelhavet.
En del af den nye migrationspagt er en såkaldt solidaritetsmekanisme, der indebærer, at EU-landene vil omfordele flygtninge og asylansøgere i forsøget på aflaste de sydeuropæiske lande, der i dag står noget nær alene med udfordringerne.
Danmark står i dag udenfor EU's fælles asyl- og migrationspolitik.
Men står det til Stinne Bosse og Moderaterne, skal Danmark frivilligt tilslutte sig den fælles omfordeling af flygtninge.
Hun siger i et interview med Altinget, at Danmark kan og bør tage 7.000 flygtninge om året gennem det nye EU-system.
På den lange bane mener Moderaterne, at Danmark helt bør droppe retsforbeholdet gennem en folkeafstemning.
98 procent enighed mellem S, V og M
Socialdemokratiet ønsker hverken, at Danmark afskaffer retsforbeholdet eller deltager i den nye solidaritetsmekanisme, fortæller Christel Schaldemose.
Venstre har en "principiel holdning" om, at retsforbeholdet bør erstattes med en tilvalgsordning. Asyl- og udlændingepolitikken skal dog i et sådant scenarie dikteres fra København, og ikke Bruxelles, understreger Morten Løkkegaard.
"Men tiden er ikke til en folkeafstemning om retsforbeholdet. Danskerne sagde klart nej i 2015, og det skal vi respektere," siger han.
Vi har ikke diskuteret noget tal i SF
Kira Marie Peter-Hansen
Spidskandidat ved EU-valget for SF
Socialdemokratiet og Venstre ønsker at løse migrationskrisen ved at styrke EU's ydre grænse og rykke asylbehandlingen ud af Europa, som der også står i regeringsgrundlaget. Hverken Christel Schaldemose eller Morten Løkkegaard kan se nogle problemer i, at der er uenighed mellem regeringspartierne.
Ifølge Venstre-spidskandidaten er de tre partier enige om "98 procent af de ting, der foregår" på europæisk niveau.
"Man skal kigge efter med lup for at se forskellene. Her var så én af dem, men det er ikke udtryk for, at regeringssammenholdet ikke kan være der," siger Morten Løkkegaard.
SF og Radikale vil ikke sætte tal på
SF ønsker også, at Danmark frivilligt tilslutter sig EU's nye solidaritetsmekanisme, og at retsforbeholdet bliver afskaffet ved en folkeafstemning.
Det siger partiets spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen. Men hun afviser at svare på, hvor mange flygtninge Danmark skal huse ifølge SF.
Synes du 7.000 lyder af meget eller lidt?
"Det har jeg ikke en stærk holdning til. Vi har ikke diskuteret noget tal i SF. Det kommer også an på, hvad det er for flygtninge, man tager. Det er et meget komplekst spørgsmål, og jeg synes, det fordrejer debatten".
Hun påpeger, at landene også er frit stillet til at vise solidaritet ved at betale penge til de mest udsatte lande eller hjælpe med "kapacitetsopbygning".
"Hvis man mener, at vi ikke har plads til omfordelingen af mennesker, så kan man jo vælge at bidrage økonomisk," siger hun.
Radikales spidskandidat, Sigrid Friis mener, også, at Danmark bør afskaffe retsforbeholdet og tage flygtninge gennem den nye EU-aftale.
Hvor mange mener Radikale, at Danmark bør tage om året?
"Det er ikke klogt at sætte et konkret tal på. Grundlæggende handler det om situationen, vi står. Om tallet skal være 7.000 eller lidt højere eller lidt lavere, det er mindre vigtigt for mig. Det vigtigste er, at vi Europa i fællesskab får løst hele opgaven og placeret alle de flygtninge, som kommer, og at vi får deres asylsag behandlet," siger hun.
Vil du sætte et maksimalt antal på, hvor mange Danmark bør tage?
"Ja, men det bliver lidt arbitrært og en hypotetisk diskussion. Hvis beskyttelsesbehovet er stort, skal Danmark påtage sig en stor opgave. Hvis behovet er mindre, kommer vi til at tage imod færre flygtninge," siger Sigrid Friis.
Ikke tid til eksperimenter
Kristoffer Storm er spidskandidat for Danmarksdemokraterne ved EU-valget. Han fortæller, at han "sjældent har været mere uenig med Stine Bosse".
"Og det siger ikke så lidt," siger han og fortsætter:
"Vi har i forvejen svært ved at integrere udlændinge i vores samfund. Vi kan se, at der er mere kriminalitet og flere sociale problemer i områder med mange mennesker fra Mellemøsten. Det skal vi ikke have mere af. Det skal vi have mindre af," siger Kristoffer Storm.
Vi mener ikke, at tiden er inde til sådanne eksperimenter
Henrik Dahl (LA)
Spidskandidat for LA ved EU-valget
Danmarksdemokraterne ønsker at beholde retsforbeholdet og stå udenfor EU's nye migrationspagt.
Det samme mener Henrik Dahl, der spidskandidat for Liberal Alliance.
Han skriver i en sms til Altinget, at hans parti "står fast på retsforbeholdet".
"Moderaternes forslag om at tage imod 7.000 flygtninge årligt lyder meget voldsomt og ville være et massivt brud på den stramme udlændingepolitik, Danmark fører. Tiden er inde til sådanne eksperimenter, som Moderaterne foreslår," skriver han.