Køb abonnement
Annonce
Politisk skarp chefkonsulent til beskæftigelsespolitik

Vil du være med til at løse en af Danmarks største udfordringer – manglen på medarbejdere? Brænder du for politik og analyse, og motiveres du af at omsætte viden til konkrete politiske resultater? Så har du nu muligheden for at være med til at sætte dagsordenen for fremtidens arbejdsmarked.


Om stillingen

Du skal arbejde med politisk interessevaretagelse på det arbejdsmarkedspolitiske område – og på den måde bidrage til høj beskæftigelse og et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Vores arbejdsfelt har stor politisk bevågenhed og spænder bredt:

  • fra unges vej ind på arbejdsmarkedet til pension og fastholdelse af seniorer

  • fra fokus på arbejdsmarkedet lokalt i Danmark til rekruttering af medarbejdere globalt

  • fra at skabe plads til de mest produktive medarbejdere til de medarbejdere, som kæmper med udfordringer socialt eller helbredsmæssigt.

Du får en hverdag med afvekslende opgaver tæt på den politiske beslutningsproces og kommer konkret til at:

  • arbejde med analyser, kommunikation og politikudvikling om førtidspension og fleksjob med fokus på at vende udviklingen, så flere bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.

  • arbejde med problemstillinger knyttet til øvrige offentlige forsørgelsesydelser og den aktive beskæftigelsesindsats så flest muligt kommer i job.  

  • udarbejde politiske oplæg og præsentationer, der kan bruges i den politiske interessevaretagelse og bidrage til at sætte politisk retning.

  • drive den interne dialog og koordinering med DA’s medlemsorganisationer på dit område.

  • optræde selvstændigt som repræsentant for arbejdsgiverne, bl.a. i forhold til fagbevægelsen, ministerier og Christiansborg.

Om dig

Du har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, fx som cand.polit./oecon eller cand.scient.pol. og gerne mindst 5 års relevant erfaring fra fx et ministerium, en interesseorganisation eller et politisk sekretariat. Har du arbejdet med beskæftigelsesområdet eller politisk interessevaretagelse, er det en fordel – men ikke en forudsætning.

Vi lægger vægt på at:

  • Du har en passion for politik og samfundsudvikling.

  • Du er analytisk stærk og har flair for tal.

  • Du har gennemslagskraft og er dygtig til interessenthåndtering.

  • Du er initiativrig og får ting til at ske – og du synes, at det er sjovt at finde på nye idéer.

  • Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til et stærkt samarbejde i teamet og huset.

Om os

Du bliver en del af enheden ”Beskæftigelse og arbejdskraft”. Vi er seks kolleger, der arbejder med arbejdsmarkedspolitik i et tæt samspil med resten af kollegerne i DA. Derudover er vi i løbende dialog og samarbejde med medlemsorganisationer, politikere, embedsmænd, andre interesseorganisationer m.fl.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du udvikler dig, skaber resultater og har det sjovt undervejs. Vi opnår gode resultater gennem initiativ og relationer, og lægger vægt på at hjælpe hinanden i det daglige arbejde – også når tempoet er højt.

I DA er vi mange fagligheder under ét tag, hvor der er højt til loftet, gode muligheder for faglig/personlig udvikling og attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Mange af dem, der får job i DA, ender med at være her i mange år.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning vedlagt CV og andre relevante bilag via linket, så vi har det senest tirsdag den 26. maj 2026. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte chef for beskæftigelse og arbejdskraft, Maria Bille Høeg, på tlf.: 2920 0418.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Godt 23.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen.

Læs mere om Dansk Arbejdsgiverforening

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026