Venstre: En styrket udviklingsindsats skal trække vores østlige naboer ud af Ruslands kløer

Genopbygning af Ukraine

Jeg mener, at vi over årene skal bruge en større del af udviklingsbistanden i Østeuropa. Det gælder allerede nu, men i sandhed også, når vi engang skal bygge Ukraine op igen, hvor vi i Danmark har ansvaret for Mykolajiv.

Det er ikke længe siden, jeg selv var i Mykolajiv og så den ødelagte havneby. Mine besøg i Ukraine har ikke kun vist mig situationens alvor, men også vigtigheden af det udviklingsarbejde, som venter.

Vi skal lægge alle kræfter i, så Mykolajiv kan stå som et bevis på, hvad dansk udviklingsarbejde kan, når vi engagerer os helhjertet. Og det bliver nødvendigt, for det er ikke nogen nem og billig opgave at genopbygge en krigshærget by. Det er ikke kun bygninger, som skal rejses, men civilsamfundet skal genopbygges fra bunden.

Det er her vores udviklingsarbejde for alvor kommer til sin ret og kan vise, hvad det er så ekstremt dygtig til. Men pengene skal selvfølgelig bruges rigtigt, og her har jeg tillid til mange af de organisationer, som allerede i dag har stor erfaring med udviklingsarbejdet i Østeuropa.

Udviklingsarbejdet i Afrika er stadig en stor prioritet for regeringen. Men vi bliver samtidig nødt til at indse, at der er behov for at prioritere projekter i vores nærområde, nemlig Østeuropa.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udviklingsordfører

Organisationer som DIPD og DUF gør en enorm indsats og formår at forme og engagere mange borgere helt ned på lokalt niveau og ofte i en ung og tidlig alder. Det er beundringsværdigt, og noget vi skal blive ved med at støtte op om og muligvis satse endnu mere på, da en demokratisk civilbefolkning er nøglen til et succesfuldt samfund.

Et tættere naboskab

Mens vi øger fokusset på Østeuropa, er udviklingsarbejdet i Afrika stadig en stor prioritet for regeringen. Det bliver den Afrika-strategi, som regeringen præsenterer senere i år et tydeligt bevis på. Men vi bliver samtidig nødt til at indse, at der er behov for også at prioritere projekter i vores nærområde, nemlig Østeuropa.

En opprioritering af den østeuropæiske bistand betyder ikke, at vi behøver at gå på kompromis med vores indsatser i Afrika og andre regioner. Det ene udelukker ikke det andet.

Vi er i løbet af de seneste år kommet endnu tættere på vores østeuropæiske naboer, og jeg glæder mig til, at vi med udviklingssamarbejdet kommer endnu tættere på hinanden, og samtidig trækker dem længere væk fra Ruslands kløer og tættere på demokrati og frihed i vores del af verden.