Debat

Venstre: En styrket udviklingsindsats skal trække vores østlige naboer ud af Ruslands kløer

Mine besøg i Ukraine har ikke kun vist mig situationens alvor, men også vigtigheden af det udviklingsarbejde, som venter. Danmark kan ikke bekæmpe truslen fra Rusland alene, og vi må derfor øge støtten, samarbejdet og samhandlen med vores nabolande i øst, skriver Michael Aastrup Jensen (V).

I takt med at vi styrker udenrigstjenesten og vores diplomatiske engagement i Østeuropa, skal udviklingsarbejdet også øges, skriver Michael Aastrup Jensen.
I takt med at vi styrker udenrigstjenesten og vores diplomatiske engagement i Østeuropa, skal udviklingsarbejdet også øges, skriver Michael Aastrup Jensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Michael Aastrup Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at verden har forandret sig betydeligt siden 24. februar 2022. Og den faste læser ved, hvor meget debatten også har ændret sig siden da.

Vi snakker betydeligt mere om udenrigspolitik, sikkerhed, forsvar og krig. Konkret har vi fjernet forsvarsforbeholdet, og med en bred aftale i Folketinget er vi blevet enige om at styrke det danske forsvar og leve op til vores Nato-forpligtelse på to procent af BNP.

Årsagen til den nye, mere usikre verden, er Rusland og deres krigsoverfald på Ukraine. Det tegner verden i et nyt lys og deler lande og samfund på en måde, vi ikke har set siden murens fald.

Temadebat

Hvilken rolle skal udviklingsbistanden spille langs Europas østlige grænser?

Henover de seneste år er det danske engagement langs Europas østlige grænser intensiveret, og der er kommet langt flere midler til udviklingsindsatser i øst – blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvilken rolle udviklingsbistanden i øst skal spille i fremtiden.

Læs oplægget til debatten her.

Styrket udviklingsindsats i øst

Verden og freden, som vi kender den, er truet. Den trussel kan vi ikke bekæmpe alene, men sammen med andre. Derfor skal vi også øge støtten, samarbejdet og samhandlen med vores nabolande i øst. Det gælder ikke kun militær støtte til Ukraine, men også diplomatiske forbindelser og samhandel landene i mellem.

Det er allerede startet med ambassadeåbningerne i Georgien og Moldova. Derudover er det vigtigt, at vi inddrager civilbefolkningerne i de berørte lande, for uden deres opbakning er det en umulig opgave at udvikle forholdene i landene. Men udviklingsbistanden er også en vigtig del af samarbejdet og støtten til vores venner i Østeuropa.

I takt med at vi styrker udenrigstjenesten og vores diplomatiske engagement i området, skal udviklingsarbejdet også øges i Østeuropa. Med arbejdet følger der en demokratisk dannelsesproces, som forhåbentligt kan føre til blandt andet bedre borgerrettigheder, en mere fri presse og mindre korruption.

Alle disse ting vil føre frontlinjestaterne i øst, tættere på EU, Vesten og Nato. Det gælder både blandt civilbefolkningerne, som vil blive tættere knyttet, og på et statsligt niveau, der kan styrke vores rolle som en klar modpol til det autoritære Rusland.

I 2024 bruger vi allerede 23 milliarder på udviklingssamarbejdet rundt om i verden. Det er mange penge, men det er også vigtige penge, som er godt givet ud, hvis de bruges rigtigt.

Læs også

Genopbygning af Ukraine

Jeg mener, at vi over årene skal bruge en større del af udviklingsbistanden i Østeuropa. Det gælder allerede nu, men i sandhed også, når vi engang skal bygge Ukraine op igen, hvor vi i Danmark har ansvaret for Mykolajiv.

Det er ikke længe siden, jeg selv var i Mykolajiv og så den ødelagte havneby. Mine besøg i Ukraine har ikke kun vist mig situationens alvor, men også vigtigheden af det udviklingsarbejde, som venter.

Vi skal lægge alle kræfter i, så Mykolajiv kan stå som et bevis på, hvad dansk udviklingsarbejde kan, når vi engagerer os helhjertet. Og det bliver nødvendigt, for det er ikke nogen nem og billig opgave at genopbygge en krigshærget by. Det er ikke kun bygninger, som skal rejses, men civilsamfundet skal genopbygges fra bunden.

Det er her vores udviklingsarbejde for alvor kommer til sin ret og kan vise, hvad det er så ekstremt dygtig til. Men pengene skal selvfølgelig bruges rigtigt, og her har jeg tillid til mange af de organisationer, som allerede i dag har stor erfaring med udviklingsarbejdet i Østeuropa.

Udviklingsarbejdet i Afrika er stadig en stor prioritet for regeringen. Men vi bliver samtidig nødt til at indse, at der er behov for at prioritere projekter i vores nærområde, nemlig Østeuropa.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udviklingsordfører

Organisationer som DIPD og DUF gør en enorm indsats og formår at forme og engagere mange borgere helt ned på lokalt niveau og ofte i en ung og tidlig alder. Det er beundringsværdigt, og noget vi skal blive ved med at støtte op om og muligvis satse endnu mere på, da en demokratisk civilbefolkning er nøglen til et succesfuldt samfund.

Et tættere naboskab

Mens vi øger fokusset på Østeuropa, er udviklingsarbejdet i Afrika stadig en stor prioritet for regeringen. Det bliver den Afrika-strategi, som regeringen præsenterer senere i år et tydeligt bevis på. Men vi bliver samtidig nødt til at indse, at der er behov for også at prioritere projekter i vores nærområde, nemlig Østeuropa.

En opprioritering af den østeuropæiske bistand betyder ikke, at vi behøver at gå på kompromis med vores indsatser i Afrika og andre regioner. Det ene udelukker ikke det andet.

Vi er i løbet af de seneste år kommet endnu tættere på vores østeuropæiske naboer, og jeg glæder mig til, at vi med udviklingssamarbejdet kommer endnu tættere på hinanden, og samtidig trækker dem længere væk fra Ruslands kløer og tættere på demokrati og frihed i vores del af verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00