Gå til
tilmelding

Program fredag d. 18 juni

* Fredagens debatter foregår udelukkende online i år. Vær derfor opmærksom på, at din tilmelding er til den online debat

 

08:00-08:25

Fremtiden på skoleskemaet

Instituttet for Fremtidsforskning

 

Kan vi ruste yngre generationer bedre til at tackle kommende udfordringer ved at få fremtiden på skoleskemaet?

Tilmeld

 

Deltagere: Bertel Haarder, Medlem af Folketinget (V) / Anna Enemark, Generalsekretær UNESCO Danmark, Børne- og undervisningsministeriet /Caroline Holdflod, Talsperson for grundskoleområdet, Uddannelser for Fremtiden

Moderator: Daria Krivonos, Direktør, Instituttet for Fremtidsforskning

Verden er i forandring og fremtiden har aldrig været vigtigere. Klimaforandringer. Digitalisering. Stigende ulighed. Dalende demokratisk engagement. Men hvem er egentlig i stand til at handle på fremtiden? På Instituttet for Fremtidsforskning arbejder vi med at integrere fremtidsforståelse i den danske befolkning, så individer og organisationer i højere grad proaktivt kan forme deres egen fremtid, og udnytte forandring som en ressource. Vi går i dette panel i dialog med repræsentanter på tværs af det danske uddannelsessystem og undersøger nødvendigheden af at få fremtiden på skoleskemaet og hvordan det kan ske i praksis. Vi spørger panelet om regeringens perspektiver, bottom-up initiativer og innovative praktiske tiltag på området. For hvordan sikrer vi et jævnt vidensgrundlag på tværs af Danmark, hvis der ikke er en national plan for hvordan fremtiden adresseres i øjenhøjde med børn og unge, uden at reducere metodefriheden?

 

08:30-08:55

Byens formål i fremtiden?

Instituttet for Fremtidsforskning og Byens Netværk

 

Byens formål er under massiv forvandling. Vi køber ind på nettet, arbejder hjemmefra og går tur i skoven. Hvad skal vi så med byen?

Tilmeld

 

Deltagere: Peter Bur Andersen, direktør, Briq Group / Birgitte Bundesen Svarre, direktør, Gehl. Marie Stærke, Borgmester, Køge Kommune

Moderator: Nikolaj Sveistrup, associeret partner, Instituttet for Fremtidsforskning

Covid-19-pandemien har ændret vores opfattelse af byen for altid. Pausen fra hamsterhjulet har fået os til at tænke over de vilkår og krav, vi stiller i hverdagen. Arbejde (for mange) kan udføres på distancen, social kontakt med andre undgås, og rejser via offentlig transport er blevet en risikabel indsats, vi gerne vil undgå. Kriterier som nærhed, bekvemmelighed og relationer indgår nu som centrale parametre i vores daglige valg. Mens nogle af disse adfærdsændringer kun vil være midlertidige, har de alligevel sat deres spor og afsløret nødvendigheden af at være mere lydhør over for fremtidens trusler og behov. Dette er ikke kun et spørgsmål om at gøre vores byer mere modstandsdygtige over for pandemier eller andre katastrofer, men at forberede os på en bred vifte af potentielle scenarier, både gode og dårlige. Derfor stiller vi spørgsmålet: Hvordan ser fremtiden for vores byer ud, og hvordan kan forvaltning og ledelse af byerne proaktivt imødekomme denne fremtid?

 

09:00-10:00

Er vi klar til at skifte bøf og frikadeller ud med bønnestuvning i klimaets navn?

Novo Nordisk Fonden

 

Vores planet kan ikke kan holde til, at vi skal brødføde den voksende verdensbefolkning, hvis kød er den primære proteinkilde. Derfor skal vi blive bedre til at dyrke og spise plantebaserede alternativer.

Tilmeld

 

Deltagere:Thomas Roland, bæredygtighedschef i COOP / Helle Friberg, adm. dir. Økologisk Landsforening / Michael Minter, chef for fremtidens fødevarer i tænketanken Concito / Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer / Claus Felby, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden  

Moderator: Adam Holm, studievært og journalist hos DR mv.

Men hvor meget betyder det egentlig i det samlede klimaregnskab, at vi omlægger vores kostvaner? Og hvor dramatisk skal vi lægge vores madvaner om, hvis det for alvor skal batte noget? Og hvad skal vi som forbrugere forvente at kunne sætte tænderne i som alternativ til det velkendte kød? Er forbrugerne med på at spise anderledes? Og kan vi med ændrede kostvaner bidrage til at løse landbrugets klimaudfordring? Hvis vi for alvor skal forberede industrien og landbruget til at omfavne de nye vækstmuligheder, som alternative proteiner også er, er det nødvendigt at prioritere området. Men er der politisk vilje til at satse på området for alvor? Kort sagt: Er vi som samfund ordentligt forberedt på de store skift i vores madvaner og landbrugsindustri, som er nødvendige i de kommende år?

 

10:00-11:00

Fødevareafgifter i Danmark – for høje eller for lave?

De Samvirkende Købmænd

 

Danmark har de højeste afgifter på fødevarer i Europa. Hvad har coronaen lært os om det danske afgiftsniveau?

Tilmeld

 

Deltagere: Mette Lolk Hanak, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse / Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet TÆNK / Bo Sandberg, skatteøkonom, DI  

Moderator: Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget & Mandag Morgen

Danmark har de højeste afgifter på fødevarer i Europa. En enhedsmoms på 25% og punktafgifter på ikke bare alkohol og tobak, men også f.eks. en slikafgift, der ikke længere findes i andre lande. Sådan har det været i mange år, men mere end et år med corona har givet uvurderlig erfaring om konsekvenserne af afgiftsniveauet. Bliv klogere på erfaringerne og deltag i debatten om, hvorvidt fødevareafgifterne har det rigtige niveau i Danmark.

 

11:00-12:00

AI – kan jeg få 3 af dem?

SAS Institute A/S

 

Kan teknologi være et middel for samfundet til at skabe nytænkende reformer for centrale udfordringer?

Tilmeld

 

Deltagere: Ulrik Vestergaard, Vicepræsident , OECD / Torben Möger, Direktør PensionDanmark

Moderator: Lars Kirdan, Nordisk Direktør for Forretningsudvikling, SAS Institute A/S

Der er mange, meget centrale og meget dyre udfordringer i velfærdsstaten, som vi ikke løser. Hvordan får vi en inkluderende, men kvalificeret og værdibaseret dialog om, hvordan vi gør teknologi til et middel for de mål, vi gerne vil nå som samfund? Og støber reelle, nytænkende reformer, der tager fat i temaer som overvægt, klima, ensomhed, social udsathed, gråzoneprostitution ….. fortsæt selv ….. Diskussionen kan have mange facetter - Debatten i DK om 2. generationsreformer foregår meget stille, fordi der nok er en træthed over for store reformer. Men hvad sker så med de nye ideer? - Hvem har i øjeblikket innovationshatten på og forpligtelsen til at tænke nyt i den centrale del af vores politiske system? - Ny teknologi gør det muligt at stille nye spørgsmål til de klassiske velfærdsudfordringer, men udfordres det af en aktuel massiv teknologiskepsis? - En kæmpe digital transformation er i gang, men er den pt drevet af store stater og globale virksomheder? - Bør vi som samfund have ambitioner om Grand Designs?

 

12:00-13:00

Hvordan sikrer vi levende bymidter?

Realdania

 

Nøgleaktører drøfter anbefalinger fra Partnerskab for levende bymidter.

Tilmeld

 

Deltagere: John Wagner, De Samvirkende Købmænd / Laila Kildesgaard, KL / Jesper Nygård, Realdania / Sigmund Lubanski, Bolig- og Planstyrelsen / Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune

Moderator: Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Vores byer er i forandring. For selvom danskerne i stigende grad bosætter sig i byerne, kæmper mange bymidter med butiksdød og tomgang. Sværest ser det ud i de mindre og mellemstore byer, hvor de historiske bymidter risikerer at miste deres funktion som mødested og ankerpunkt for handel, kultur, fællesskab og stedsidentitet. Spørgsmålet er: Hvad skal skabe liv i vores bymidter i fremtiden? Hvilken rolle skal bymidten spille i vores hverdag? Og hvorfor er bymidten værd at kæmpe for? Det seneste år har et partnerskab mellem erhvervsliv, detailhandel, interesseorganisationer, ejendomsejere, foreninger, stat og kommuner arbejdet med de her spørgsmål. Resultatet er en helt ny rapport fra Partnerskab for levende bymidter med anbefalinger til, hvordan vi sikrer levende bymidter i vores mindre og mellemstore byer. Vi diskuterer rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger med en række af de aktører, der står med nøglen til at sikre levende og robuste bymidter langt ind i fremtiden.

 

13:00-14:00

Act local, think global: Borgere, lokale virksomheder og kommuner i lokale fællesskaber om den grønne omstilling

Greater Copenhagen

 

Danskere og svenskere skal engageres i den grønne omstilling med nye og smarte energiløsninger, når det kommer til fremtidens byer, boliger og beboelse.

Tilmeld

 

Panel: Torben Vognsen, Partner, Fremtidens Hjem og grundlægger af iNPUT Magazine / Benedikte Kiær, Borgmester, Helsingør Kommune og medlem af Greater Copenhagen / Jakob Østergaard, Professor og centerleder, DTU Elektro/ Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune og medlem af Greater Copenhagens bestyrelse / Pelle Lind Bournonville, Projektchef, Realdania

Pitches:Janus Christoffersen, Enhedschef hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune / Alexandra Hasdorf, forperson, Landsforeningen for Økosamfund / Anne Skare Nielsen, Chief Futurist, UNIVERSAL FUTURIST

Moderator: Tanja Nyrup, chefredaktør, Mandag Morgen 

Klimakrisen er global, men løsningerne skal meget vel findes lokalt - eller i nye typer af samarbejder mellem kommuner, virksomheder og borgere. Hvordan får vi engageret både almindelige mennesker og virksomheder i den grønne omstilling, så disse løsninger bliver fundet? Og hvordan kan vi udnytte kommuner og regioners store muskler til at hjælpe den grønne omstilling på vej? Greater Copenhagen Green er den politiske retning for arbejdet med grøn omstilling mellem Danmark og Sverige. Her udstikkes den fælles politiske retning og gør det muligt for Greater Copenhagens 85 kommuner og 4 regioner i Sydsverige og Østdanmark at varetage fælles interesser, bidrage lokalt til den grønne omstilling og udnytte de kommende års grønne milliardinvesteringer til at øge vækst og jobskabelse. På baggrund af Greater Copenhagens nylanceret initiativ, ”Innovations-Hub for Intelligente og Fleksible Energiløsninger i Greater Copenhagen”, vil dette arrangmenet spørge en regionsrådsformand, en borgmester, en universitetsdirektør og eksperter i fremtidens teknologi og byggeri om, hvordan kommuner, regioner, borgere og virksomheder sammen kan skabe de bedste forudsætninger for grøn omstilling i Greater Copenhagenregionen?

 

14:00-15:00

Dine data el. virksomhedens? Debat om data og værdiskabelse

Huawei Technologies (Denmark)

 

Hvordan sikres forbrugernes kontrol over egen data når virksomhedens vigtigste ressource er de personlige data?

Tilmeld

 

Deltagere: Christian Wernberg Tougaard, Direktør for Cyber- og informationssikkerhedsrådgivning, KPMG / Peter Svarre – Foredragsholder og Digital Strateg / Jan-Ulrich Otto, Senior Ecosystem Manager, Eco-development Department, Huawei Danmark / Mikael Jensen, Direktør, D-mærket / Annette Høyrup, chefjurist, Forbrugerrådet

Moderator: Henning Mortensen, Formand for Rådet for Digital Sikkerhed

Digitalisering spiller en helt afgørende rolle i den post-pandemiske æra og i realiseringen af den næste industrielle revolution. Digitaliseringen genererer store mængder data – data, som rejser en række kommercielle, politiske og etiske spørgsmål. I denne debat vil vi stille skarpt på det paradoks, at virksomheders digitale værdiskabelse i stigende grad kommer fra store mængder personligt data. Data, som blandt andet skal bruges til at give os mennesker bedre og mere skræddersyede services, men som samtidig udfordrer retten til at eje sin egen (uoverskuelige mængde) data. Hvordan sikrer vi, at virksomhederne kan udvikle gode og relevante services, mens private borgere let og overskueligt kan sætte grænser for brugen af deres private data? Og ikke mindst, hvad bør vi kræve af virksomhederne, og hvilke valg kan vi forvente, at borgerne selv træffer?

 

15:00-16:00

Betaler flertallet af elever for inklusion i folkeskolen?

Rådet for Børns Læring

 

Der har længe været et stort politisk ønske om inklusion af mange elever som muligt i folkeskolen. Er skolen rustet til det? Og hvis ikke, hvem betaler så prisen? Betyder inklusion for de få, eksklusion for de mange?

Tilmeld

 

Deltagere: Charlotte Rønhof, formand for RBL / Esther Vyff Balslev Petersen, formand DSE / Regitze Flannov, formand – undervisningsudv. i DLF / Thomas Skovbo, viceskoleleder/debattør / Thorkild Olesen, formand - Danske Handicaporganisationer / Alexander Von Oettingen, fg. rektor – UC SYD

Moderator: Arne Eggert, sekretariatsleder, Københavns Kommune

Vi har i mange år talt meget om de udfordringer, som lærere, ledere, pædagoger og forældre oplever med det politiske ønske om, at så mange som muligt inkluderes i den almene undervisning i folkeskolen. Epinion har for formandskabet for Rådet for Børns Læring og Danske Skoleelever spurgt eleverne om deres syn på støj, larm og mobning i skolen. Undersøgelsen giver os et meget mindre lyserødt billede af hverdagen i klasserummet end det, som man - ikke mindst politisk - godt kan lide at tegne af en skole, som rummer alle elever. Lidt over halvdelen af eleverne oplever, at der er elever i klassen, som skaber dårlig stemning. Flere end 3 ud af 10 elever mener, at de elever, der skaber støj og uro i klassen, ikke bør være der. Hver tiende elev oplever at blive mobbet, og 3 ud af 10 elever har for nylig overvejet at skifte klasse eller skole. Formandskabet vil gerne invitere til debat om, hvorvidt inklusionsdagsordenen har spillet fallit? Og hvordan får vi en skole, der realiserer folkeskolens formålsparagraf i forhold til alle elevers behov og potentiale. Skal skolen fremadrettet i højere grad tage udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsmuligheder frem for en målsætning om, at så mange som muligt skal inkluderes?

 

16:00-17:00

Lukker de unges uddannelsesvalg flere døre end de åbner?

HK Danmark

 

Hvordan får vi en bedre balance i unges valg af uddannelse, til gavn for både samfundet og de unge?

Tilmeld

 

Deltagere: Poul Nyrup Rasmussen, stifter af Det Sociale Netværk Kim Simonsen, formand for HK Jens Joel Sand, undervisningsordfører (S) Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører (V) Caja Lola Schou Tofft, HK-medlem, lægesekretærelev

Moderator: Kristian Madsen, direktør i A4

Danmark står med en dobbelt udfordring, når det kommer til unges valg af uddannelse. For det første vil vi om få år mangle næsten 100.000 faglærte, fordi færre søger og gennemfører en erhvervsuddannelse, mens en stigende andel unge med en akademisk uddannelse har svært ved at finde job. For det andet stiger antallet af unge, der mistrives i deres uddannelser, og føler sig presset af deres uddannelsesvalg. Dette oplever man på nært hold i organisationen Headspace, hvor man oplever øget efterspørgsel på rådgivning om uddannelsesvalg og frustrationer som følge heraf. HK inviterer Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til debat om, hvordan vi indretter et uddannelsessystem, som kan være med til dels at tilskynde flere til at gå en faglært vej, og dels at sørge for, at de unge ikke føler sig fanget i et bestemt uddannelsesvalg resten af livet. Inden debatten vil Poul Nyrup Rasmussen fortælle om Headspaces arbejde med de unge, der føler sig pressede i uddannelsessystemet.

 

17:00-17:30

Kinas udenrigspolitik – en samtale med ambassadør Feng Tie

Dansk Institut for Partier og Demokrati

 

Kina i verden - Ambassadør Feng Tie om Kinas aktuelle udenrigspolitik og værdierne bag den.

Tilmeld

 

Deltager: Folkerepublikken Kinas ambassadør til Danmark Feng Tie

Moderator: Henrik Bach Mortensen, tidl. bestyrelsesformand for DIPD, vicepræsident i ALDE.

En samtale med ambassadør Feng Tie om Kinas udenrigspolitik. Fokus på aktuelle verdenspolitiske brændpunkter som situationen i Myanmar og på de lange udviklingspolitiske horisonter, fx processen i mange afrikanske lande og arbejdet med FN’s verdensmål. Ambassadøren vil fortælle om værdierne og perspektiverne i Kinas udenrigspolitik.

 

17:30-18:00

Interview med Stuart Dwyers, Chargé d’Affaires, USA’s Ambassade i Danmark

Altinget

 

Program følger

Tilmeld

 

Deltager:Stuart Dwyers, Chargé d’Affaires, USA’s Ambassade i Danmark