Gå til
tilmelding

Afholdt Den store uddannelsesrevolution - på vej mod Verdensmål og bæredygtighed

I september blev rapporten ”På vej mod uddannelse for bæredygtig udvikling” lanceret som den foreløbige kulmination på et halvt års arbejde i otte partnerskaber, som repræsenterer en samlet uddannelsessektor: elev- og studenterorganisationer, uddannelsesorganisationer, arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfund og grønne organisationer. I alt 80 organisationer, der er klar til at løfte bæredygtig dannelse ind i hele uddannelsesverdenen.

Rapporten indeholder over 100 konkrete forslag rettet mod både Folketing, regering og kommuner samt partnerskabernes egne organisationer. Således er UBU-partnerskaberne udtryk for både stor bredde og handlekraft. Men hvis denne handlekraft og det potentiale, der er i uddannelsessektoren til at adressere vor tids store kriser, skal forløses, kræver det bred politisk opbakning og økonomisk støtte.

Vi inviterer derfor til debat med ordførere og repræsentanter fra partnerskaberne om rapportens centrale konklusioner og hvad der skal til for at sikre, at alle borgere har viden og kompetencer til at kunne indgå i den bæredygtige omstilling af samfundet.

Det er muligt at deltage både fysisk og digitalt. Det kræver ingen tilmelding at deltage digitalt. Du kan følge debatten fra Verdensmålsugens forside. 

Debatten arrangeres af 2030-panelet ved Verdens Bedste Nyheder. 

Gratis

2. februar 2023 kl. 15:00

Fællessalen på Christiansborg