Køb abonnement
Annonce

Følg med i Verdensmålsdagene


Verdensmålsdagene er en bæredygtig minifestival som spænder over to dage fyldt med debat, netværk og events om Danmarks bæredygtige fremtid.

Igen i år sætter vi landets beslutningstagere, ledere og eksperter fra alle sektorer stævne til et topmøde om de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Tilmeld dig til Verdensmålsdagene her (scroll ned for flere events)

Åbningen af Verdensmålsdagene: Fremtiden for Verdensmålene – Hvad gør vi efter 2030?

2027 bliver et afgørende år. Der er kun fire år til at nå Verdensmålene. I FN begynder arbejdet med, hvad der skal komme efter 2030-målene. Til åbningen af Verdensmålsdagene sætter 2030-Panelet og 2030-Netværket derfor i år fokus på den afgørende post-2030-dagsorden. Så kom med, når vi skal diskutere, hvordan vi sikrer en ambitiøs slutspurt frem mod 2030 og hvad der skal følge efter.

Tilmeld dig her.  

Hvad har verden brug for på den anden side af Verdensmålene?

Verdensmålene har siden 2015 fungeret som en fælles global ramme for arbejdet med fattigdomsbekæmpelse, lighed, klima, rettigheder og bæredygtig udvikling. Men i 2030 udløber målene, og samtalen om, hvad der skal komme efter, er allerede så småt begyndt under overskriften ’post-2030’.  

Til arrangementet samler vi stemmer fra civilsamfund, erhvervsliv, unge og politik for at undersøge, hvad forskellige aktører mener, verden har brug for efter 2030. For hvad skal en ny fælles global dagsorden kunne – og hvilke værdier, interesser og prioriteringer skal den bygge på?  

Tilmeld dig her.  

De svære valgs (første) årti - samarbejde i dagens klimatilstand

Ekstreme vejrhændelser, stigende ulighed og pressede budgetter tvinger flere og flere beslutningstagere ud i valg, ingen ønsker at træffe: svære prioriteringer, der har indflydelse på landområder, mennesker og klimatilpasningsløsninger.

​For hvem kan vælge og vrage et lokalsamfund? Kan vi overhovedet holde til så svære samtaler - og kan vi holde til at lade være? Hvilke interesser vil dukke op og hvilke vil svinde ind - og hvilke nye samarbejder leder dét til?

​I denne samtale dykker vi ned i, hvordan reelt samarbejde på tværs af de interesser, som myndigheder, civilsamfund, erhvervsliv, vidensinstitutioner og lokalsamfund hver især repræsenterer, kan gøre svære prioriteringer mere retfærdige og bæredygtige.

Til dette arrangement kan du kan forvente et anderledes faciliteret samtaleformat - fire medlemmer af 2030-panelet sætter gang i samtalen, hvorefter du får rig mulighed for at gå i dialog med dem og andre deltagere.

Tilmeld dig her.  

Hvordan bygger vi bæredygtigt?

Det får vi tre bud på fra tre arkitektfirmaer fra tre forskellige lande til dette event afholdt af Det Kongelige Akademi og Copenhagen Architecture Forum ( CAFx). Efter præsentationerne følger en paneldebat om bæredygtig udvikling og byggeri.  

Tilmeld dig her.  

 

 

Se med online her

 

Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenUdgives afJP/Politikens Hus A/S
Copyright © Altinget, 2026