Gå til
tilmelding

Verdensmålsugen – midtvejs mod 2030

Verdensmålsugen afholdes 31. januar til 3. februar 2023 i København

 

Verdensmålsugen er årets topmøde om verdens vigtigste plan for mennesker og planet. Vi er midtvejs mod 2030 – men alt for langt fra at nå målene.

 

Verdensmålsugen sætter Danmarks nye Folketing og samfundets beslutningstagere stævne for at kaste lys på de handlinger, omstillinger og investeringer, der skal til for at bringe os tættere på Verdensmålene. Sandheden er nemlig, at der er behov for at få sat mere fart på den samlede danske verdensmålsindsats.

 

2030-panelet, Global Compact Network Danmark, Altinget og Tænketanken Mandag Morgen er derfor gået sammen om at afholde Verdensmålsugen hvert år indtil 2030 - for at give samtalen om Verdensmålene et markant og forpligtende løft og sikre et både bredere og dybere engagement af politikere, virksomheder, organisationer og civilsamfund i Verdensmålene.

 

Verdensmålene handler nemlig om os alle. Om hele samfundet. I hele verden. Verdensmålsugen rummer derfor også indspark og perspektiv fra den samtidige globale dialog ved FN's Generalforsamling i New York, og fra den folkelige danske samtale ved Folkemødet.

 

Arrangementet finder sted i København K i hhv. Fællessalen på Christiansborg og Eigtveds Pakhus hos Udenrigsministeriet. Det vil også være muligt at deltage digitalt, da alle taler, debatter og arrangementer livestreames og lægges ud som videoer på denne side og Altingets facebookside.

 

Uanset hvordan du deltager, beder vi dig tilmelde dig de enkelte events.

Gratis, men tilmelding kræves (begrænset antal pladser)

31. januar – 3. februar 2023

København K