Gå til
tilmelding

Afholdt Menneskerrettigheder – nøglen til at indfri verdensmålene

Med Guiden til Menneskerettigheder og Verdensmål har Institut for Menneskerettigheder slået fast, at mere end 90 % af de 169 mål for bæredygtig udvikling afspejler centrale internationale menneskerettigheder og arbejdsstandarder. F.eks. er mål 5 om ligestilling mellem kønnene tydeligt forankret i verdenserklæringen om menneskerettighederne. Stiller en virksomhed skarpt på at sikre mænd og kvinder lige løn og muligheder for at accelerere deres karriere, så bidrager den altså til at opnå verdensmål 5, og at sikre menneskerettighederne på samme tid.

2030-dagsordenen er altså i høj grad en menneskerettighedsdagsorden, og virksomheder vil yde deres væsentligste bidrag til målene gennem respekt for menneskerettighederne. I denne paneldebat vil repræsentanter fra virksomheder og en brancheorganisationer, dele ud af hvordan de konkret arbejder med menneskerettigheder, ligesom eksperter fra Erhvervsstyrelsen vil dele deres viden om kommende lovgivning for due diligence på området.

Det er muligt at deltage både fysisk og digitalt. Det kræver ingen tilmelding at deltage digitalt. Du kan følge debatten fra Verdensmålsugens forside. 

Debatten arrangeres af Global Compact Network Denmark. 

Gratis

3. februar 2023 kl. 9:00

Fællessalen på Christiansborg