3. august 2023 kl. 05.15

Kommentar af

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras

Lisbeth Knudsen: Hvordan er det normale blevet unormalt, når det gælder mental sundhed?

Hvis du holder dig mentalt rask hele livet, er du ikke normal. Vi symptombehandler og lapper huller på fuld kraft på en udvikling med mental usundhed, som vi har mistet grebet om. Det er tallenes tale, når så mangle unge som gamle og dem midt imellem kæmper med behandlingskrævende, mentale udfordringer.

Ligesom vi har et fitnesscenter til den fysiske vedligeholdelse af kroppen, så har vi brug for noget til den mentale fitnesstræning i at mestre livets udfordringer, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lisbeth Knudsen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Prøv lige at tænke grundigt efter på disse tal, som kom frem for nylig.

Fire ud af fem danskere rammes på et tidspunkt i livet af en psykisk sygdom, der kræver behandling.

Det er altså det nye normale at få en psykisk lidelse fandt det videnskabelige studies hovedforfatter, overlæge og professor i psykiatri Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København og Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin, frem til.

Vi vidste godt at tallet var højt, men at det var så højt var alligevel en overraskelse. Også for forskerne.

Det unormale er altså ikke at få en behandlingskrævende psykisk lidelse på et eller andet tidspunkt. Det er ikke at få det. Og de næste generationer med alt for mange psykiske problemer er kraftigt på vej. Hvis det havde handlet om en udvikling på kræftområdet, var vi for længst gået i rød alarm og kaldt det en national sundhedskrise.

Mens vi paradoksalt nok kan reparere mere og mere på vores fysiske skavanker og sygdomme, så får vi flere og flere mentale og psykiske problemer og mangler robusthed til at klare livet.
Lisbeth Knudsen

10,5 år. Så mange år færre arbejder danskere, der bliver diagnosticeret med en hvilken som helst psykisk sygdom, i gennemsnit sammenlignet med den generelle danske befolkning i samme alder.

Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 år fortæller om et dårligt mentalt helbred, og over halvdelen (52 procent) af de unge kvinder oplever at være stressede. Hver fjerde unge kvinde har tegn på ensomhed.

Pigerne har længe haft en trist førerposition, når det gælder mistrivsel, men drengene er ved at komme hurtigt efter det.

De fleste 11-15-årige skolebørn har det heldigvis godt, men cirka  en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet.

Jeg kunne blive ved med den skræmmende liste om stress, depression, angst, diagnoser, mistrivsel og ensomhed.

Er det bare mig, der synes, at det gik alt for hurtigt med at komme videre efter den her melding fra professor Lars Vedel Kessings store befolkningsstudie?

Har vi hørt det før, at tallet var stigende, og at presset på psykiatrien var voldsomt. Ja, det har vi, men at 82 procent af danskerne har brug for behandling mod psykisk sygdom på et tidspunkt i livet er da vildt!

Mindst tre store spørgsmål trænger sig på: Hvordan i alverden er vi havnet i den situation, at livet anno 2023 er så meget sværere end tidligere?

Og hvordan i alverden kommer vi ud af den situation igen ved ikke blot at medicinere og behandle os ud af den?

Hvordan og hvornår er vi blevet så elendige til den basale livsmestring og så sårbare og skrøbelige overfor en samfundsudvikling og karakteren af sociale relationer eller manglen på samme, som vi selv har skabt?

Mens vi paradoksalt nok kan reparere mere og mere på vores fysiske skavanker og sygdomme, så får vi flere og flere mentale og psykiske problemer og mangler robusthed til at klare livet.

Kommunerne er i særlig grad og med god grund fokuseret på de unges mistrivsel og mentale helbred. Der er hundredvis af projekter og indsatser og handlingsplaner og initiativer sat i gang.

Prøv at tage en rundtur på kommunernes hjemmesider. Så godt som alle prøver de at hjælpe på en situation, der ikke alene er menneskeligt ubærligt, men også vil koste velfærdssamfundet milliarder i de kommende år og mistede årsværk i arbejdsstyrken, hvis udviklingen ikke vender.

Nu er problemerne mildt sagt vokset os over hovedet som samfund. Så vi tsunamien komme og gjorde ingenting?
Lisbeth Knudsen

Der stilles krav til politikerne om at opprioritere psykiatrien, tilføre flere medarbejdere som vi ikke har, og bekæmpe de lange ventelister og den manglende kapacitet i særlig grad til ungdomspsykiatrien.

Kommunerne forsøger med indsatser helt ned i folkeskolens start for at lave tidlig opsporing af mistrivsel og i den anden ende af ungdomslivet at etablere mentorer, misbrugsforebyggelse og kurser i livsmestring. For de ældre arbejdes der på at bekæmpe ensomhed og depression.

Der kommer jo realistisk set aldrig til at være nok ressourcer og hjælpende hænder nok på det her område. Vi er nødt til at interessere os meget dybere for, hvorfor problemerne opstår og forebygge dem.

Hvad er det for mekanismer i vores samfund, der giver de her afledte problemer for os mennesker, og hvordan kan vi lære enten at ændre på vilkårene eller blive bedre og mere robuste til at klare dem?

Hvad er det, der faktisk gør, at en betydelig andel af de unge er glade og tilfredse med livet og har en høj trivsel, mens andre af deres jævnaldrende mistrives og helt taber tråden til livet?

Noemi Katznelson, Professor, ph.d., Leder af Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, har understreget, at vi skal skelne mellem den klassiske udsathed, som hænger snævert sammen med en social skævvridning og en ulige fordeling af social, uddannelsesmæssig, kulturel og økonomisk kapital, og så den nye udsathed, som er et langt bredere kulturelt og socialt fænomen, der trækker spor på tværs af sociale lag, og som potentielt kan ramme alle.

Læs også

SF-profil vil være spidskandidat til EP-valget

Navnenyt

Og den skelnen kan man godt overføre til de voksnes udsathed.

Den nye undersøgelse, som viser, at 82 procent af befolkningen har været igennem behandling for en psykisk sygdom på et tidspunkt i livet, beskriver de mest almindelige lidelser som depression, angst, stress, bipolar lidelse med skift mellem maniske og depressive perioder, skizofreni, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.

Hvorfor kommer den nye udsathed og de mentale udfordringer så lige præcis så massivt i fokus nu?

Hvad er det for tendenser i vores samfund i de senere år, der har skabt grobund for den nuværende situation?

Måske blandt andet at det er mindre tabubelagt at tale om mentale problemer. De var der måske også før, uden at vi vidste det.

Nu er problemerne mildt sagt vokset os over hovedet som samfund. Så vi tsunamien komme og gjorde ingenting?

Ja, sådan er det nok. Her er nogle af de årsager, vi må arbejde med.

Stigende opmærksomhed på området
Generelt er der blevet gjort en større indsats for at øge opmærksomheden omkring mentale sundhedsproblemer og reducere stigmatiseringen af at søge hjælp.
Flere mennesker føler sig trygge ved at søge behandling og åbent tale om deres mentale udfordringer. Med en forbedret forståelse af mentale sundhedsproblemer har de sundhedsprofessionelle og samfundet som helhed været bedre til at diagnosticere og opdage disse problemer, hvilket igen fører til flere behandlingsmuligheder.

Bagsiden af den udvikling er måske, at vi, i iveren efter at finde logiske forklaringer på vores børn og unges mistrivsel, får sygeliggjort og givet flere en diagnose, end der måske er grundlag for.

Fordi vi gerne vil vise handlekraft og i det mindste gøre noget. Men måske skal svaret findes et andet sted.
Sociale og økonomiske udfordringer
Perfekthedskulturen, den moderne livsstil, presset for at præstere og blive set og anerkendt af andre kan føre til en stigning i stress og angst.
Økonomiske problemer, arbejdsløshed, høje forventninger og konkurrence er alle problemer, der kan bidrage til mentale helbredsproblemer.

Noget her er udefrakommende pres, men andet er pres skabt helt og aldeles af os selv, fordi vi ikke vil stikke ud eller falde igennem anerkendelse fra andre.
Livsstilsfaktorer
Forandringer i livsstil, skilsmisser, delebørn, kravene til det lykkelige forældreskab er udmattende, og forventningerne til at være en succes som menneske står i kø
Det ændrede familiemønster giver svagere personlige netværk og mere plads til ensomhed og angst. Det moderne samfund fremhæver ofte individets autonomi og frihed, men samtidig kan det føre til en følelse af isolation og ensomhed.

Traditionelle sociale strukturer og støttenetværk kan være mindre tilgængelige. Kombineret med dårlig kost, inaktivitet og søvnmangel, kan det alt sammen blive en negativ spiral med indvirkning på den mentale sundhed.
Digitalisering og sociale medier
Den øgede brug af digitale medier og sociale netværk har ført til en mere sammenkoblet, men også mere stressende og sammenlignende kultur, der kan bidrage til mentale udfordringer.
Vi har adgang til en enorm mængde information og teknologi, som kan være både gavnligt og overvældende. Den hurtige teknologiske udvikling og globaliseringen skaber nye udfordringer, som tidligere generationer ikke stod overfor.
Stigende kompleksitet og pres
Det moderne samfund kan opleves som mere komplekst og stressende, da der er større forventninger til os om at kunne håndtere enorme mængder af informationer og samtidig opleve at vore værdier og sociale normer udfordres.
Vi bombarderes hver dag med nye ting, vi skal lære, tage stilling til og navigere i.
Økonomisk og arbejdsmæssig usikkerhed
Globaliseringen og teknologiske fremskridt har også ført til en ændret arbejdsmarkedssituation, hvor nogle jobs er blevet forældede, og nye stillinger er opstået. Det medfører en stigende frygt for fremtiden hos mange mennesker.
Indførelsen af kunstig intelligens vil skabe utryghed hos nye typer af medarbejdere med akademiske job, mens det hidtil har heddet sig, at det først og fremmest ville være de ufaglærte job, som ville komme til at stå for skud.
Traumatiske oplevelser
Fysiske eller følelsesmæssige traumer, såsom misbrug, vold, tab af en elsket, eller katastrofer, kan have langvarige virkninger på den mentale sundhed, fordi vores familiære netværk og andre sociale relationer er blevet svagere.
Det er ofte den glemte eller uopdagede sorg eller oplevelsen af noget grænseoverskridende, som kan dukke op meget senere i livet med stor voldsomhed, fordi der ikke var nogen til at se krisen tidligere.
Sundhedsmæssige problemer Fysiske sygdomme og kroniske lidelser kan også påvirke den mentale sundhed og føre til mistrivsel. Begrænset adgang til mentale sundhedstjenester og ventelister og manglen på sammenhæng i behandlingen af somatiske og psykiske lidelser er udtalt.

Kig ned over listen på de otte punkter. Det her beskrevne skred, hvor menneskets livsvilkår er blevet mere udfordrende og komplekse, har ikke en bestemt datoen eller starttidspunkt.

Det er en proces, der har udviklet sig gradvist over tid og er blevet påvirket af mange forskellige faktorer.
Vi må skelne mellem patienter med virkelig svære psykiske diagnoser og behandlingstilbuddene til dem, og så de mange med lettere og forbigående mentale udfordringer.

Vi symptombehandler og lapper huller lige nu på fuld kraft på en udvikling, som vi har mistet grebet om.

Det er tallenes tale, når så mange unge som gamle og dem midtimellem kæmper med mentale udfordringer.

Vi må kigge ned i alle de nævnte 'kasser' og finde ud af, om det er sådan, vi gerne vil indrette samfundet. Hvad er individets egen rolle i forhold til at træne robusthed og finde glæde ved livet, og hvilken rolle skal samfundet spille?

Begrebet 'life skills' (livsfærdigheder) har eksisteret i mange år og er blevet udviklet og populariseret af forskellige organisationer og eksperter inden for uddannelse, psykologi og samfundsudvikling.

Der er ikke én specifik person eller organisation, der kan tilskrives opfindelsen af life skills, da det er en kombination af forskning og praksis fra flere områder.

Mens folk tidligere kunne finde mening og identitet i deres arbejde og nære familieforhold, kan nutidens mennesker sidde med oplevelsen af isolation, manglende kontrol med eget liv og en manglende følelse af formål.
Lisbeth Knudsen

Begrebet blev først udviklet inden for uddannelsesområdet og blev brugt til at beskrive færdigheder og viden, der ikke kun er akademiske, men også nødvendige for at lykkes i livet som helhed.

Det omfattede oprindeligt færdigheder som problemløsning, beslutningstagning, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde.

Senere er livsfærdigheder blevet udvidet til også at omfatte følelsesmæssig intelligens, stresshåndtering, selvbevidsthed, sociale færdigheder og andre kompetencer, der er afgørende for at navigere i det moderne samfund.

Vi må gøre vores børn mindre sårbare og mere robuste, og den opgave starter hos forældrene med træningen i livsfærdigheder. Og vi har et ansvar for at gøre os selv mere robuste til en fremtid, der ikke bliver mindre omskiftelig og mere tryg.

Mens folk tidligere kunne finde mening og identitet i deres arbejde og nære familieforhold, kan nutidens mennesker sidde med oplevelsen af isolation, manglende kontrol med eget liv og en manglende følelse af formål.

Når meningsløshed og magtesløshed stager over, går det galt. Civilsamfundet har en kæmpe rolle at spille med en indsats her.

Livsfærdighederne har vist sig at have en afgørende betydning for menneskelig trivsel og tilpasning i en kompleks og foranderlig verden. Ligesom vi har et fitnesscenter til den fysiske vedligeholdelse af kroppen, så har vi brug for noget til den mentale fitnesstræning i at mestre livets udfordringer.

Læs også