Venstre: Danmark skal have sin egen palliationsuddannelse

Mange ønsker, at livet afsluttes i tryg ramme i eget hjem. Men i virkelighedens verden, så dør de fleste på enten hospice, hospital eller plejehjem.

Venstre ønsker at løfte palliationsområdet med 100 flere uddannede læger og en ny patientrettighed, der sikrer en ret til tre samtaler med en sundhedsperson, som har fagspecifik viden om palliation. For hvis flere skal have opfyldt deres sidste ønske om en værdig og fredfyldt afslutning på livet i hjemmet, så skal vi styrke og løfte den palliative indsats.

Det kræver et markant uddannelsesløft af lægerne og en indsats, så flere døende og deres pårørende bliver tilbudt kvalificeret hjælp, omsorg og samtale i den allersidste tid.

Hvis flere skal have opfyldt deres sidste ønske om en værdig og fredfyldt afslutning på livet i hjemmet, så skal vi styrke og løfte den palliative indsats.

Jane Heitmann (V)
Psykiatri-, ældre- og omsorgsordfører

Vi vil de kommende år opleve en regulær befolkningseksplosion på ældreområdet, hvor flertallet af fremtidens ældre formentlig vil have et langt mere kompliceret behandlings- og omsorgsniveau, end vi kender i dag.

Set i lyset af at vi samtidig har et markant efteruddannelses- og kompetenceefterslæb, står vi altså over for en udfordring, der er til at tage og føle på.

Ældre ønsker tryghed i den sidste tid

Danske læger har adgang til i alt otte pladser på den fælles nordiske palliationsuddannelse hvert andet år. Men enhver kan sige sig selv, at det slet ikke rækker.

Heldigvis er det sådan, at palliationsuddannelsen er efterspurgt. Der er en lang venteliste, så hvorfor ikke oprette en dansk uddannelse for at imødekomme fremtidens behov? Det ønsker vi i Venstre.

For når livet rinder ud, melder der sig ofte spørgsmål af både eksistentiel, åndelig, social eller psykologisk karakter. Det er helt forståeligt, at mange i den sidste fase af livet er famlende og uafklarede. Derfor ønsker vi i Venstre, at de, som står over for en alvorlig uhelbredelig sygdom, skal have ret til tre samtaler med en sundhedsfaglig person, som har specialviden inden for palliation.

LÆS OGSÅ: Venstre vil afskaffe modregning i folkepension - finansiering følger først senere

Der skal kort sagt være tryghed omkring den sidste tid for både den syge og de pårørende. Undersøgelser peger i retning af, at god palliation - og altså også samtaler - løfter livskvaliteten i den sidste svære tid for både den syge og de pårørende.

Mange læger er gode til at dele deres viden om palliation med eksempelvis sosu’er og sundhedsplejersker. Og det er helt nødvendigt, at viden om og adgang til viden om palliation også spredes til den kommunale sektor, så flere kan dø der, hvor det giver mest mening, uanset om det er i hjemmet eller i en plejebolig.

Det er helt nødvendigt, at viden om og adgang til viden om palliation også spredes til den kommunale sektor, så flere kan dø dér, hvor det giver mest mening.

Jane Heitmann (V)
Psykiatri-, ældre- og omsorgsordfører

Ingen synderlige fremskridt trods kritik

I 2017 fremlagde Sundhedsstyrelsen anbefalinger til, hvordan man kan styrke den palliative indsats. Siden er det dog begrænset, hvad der er sket af forbedringer.

I slutningen af 2019 påpegede Rigsrevisionen, at der ikke er sket synderlige fremskridt, hvilket medførte kritik fra Rigsrevisionen for blandt andet manglende lighed i adgangen til palliation for forskellige sygdomsgrupper og for den geografiske ulighed i tilbuddene om palliativ behandling.

Det er en kæmpe uretfærdighed, at eksempelvis KOL-patienten ikke altid tilbydes den samme gode behandling som kræftpatienten, ligesom det er en kæmpe uretfærdighed, at den palliative indsats, som møder en borger den sidste tid i livet, er et rent postnummerlotteri.

Uanset om man er borger i Hirtshals, Helsinge eller Haarby bør man kunne forvente den samme gode omsorg og pleje. Særligt i en svær og sorgfuld tid, hvor man er på vej til at tage afsked med livet.