Dansk Erhverv: Ja tak til jobpræmie
Netop de enlige forsørgere, der balancerer på kanten af arbejdsmarkedet, har ofte en sammensat marginalskatteprocent på over 100, hvilket jo er mindst lige så alvorligt som de incitamentsproblemer, der hersker i toppen af indkomstskalaen.
Bo Sandberg
Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
Brancheorganisationen Dansk Erhverv rykker nu ud med støtte til regeringens forslag om en "jobpræmie" eller et øget beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.
"Det er et lille, men positivt skridt i den rigtige retning. Netop de enlige forsørgere, der balancerer på kanten af arbejdsmarkedet, har ofte en sammensat marginalskatteprocent på over 100, hvilket jo er mindst lige så alvorligt som de incitamentsproblemer, der hersker i toppen af indkomstskalaen," siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Bo Sandberg.
Forslaget blev leveret på Venstres sommergruppemøde først i august og går ud på at give enlige forsørgere en månedlig skattefri ydelse på 4 pct. af højst 15.000 kr. om måneden, altså en gevinst på maksimalt 600 kr. pr. måned. Dermed vil det give et ekstra incitament til at arbejde for de ledige enlige forsørgere, der netop på grund af deres civilstand er berettiget til højere sociale ydelser end andre, og som derfor får mindre eller ingenting ud af at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























