3F: Lovpligtige overenskomster vil kastrere den danske model

Af Henning Overgaard Josefsen
Forbundssekretær i 3F

I sidste uge fastslog Cevea i en rapport, at det stigende antal østarbejdere vi har i Danmark øger risikoen for social dumping.
Siden 2000 er antallet af østeuropæiske arbejdstagere i Norden steget eksplosivt, og i 2015 var der 440.200.

Af dem arbejder 119.000 lige nu i Danmark. Samtidig med, at de østeuropæiske arbejdere er vandret mod nord, er omfanget af social dumping ligeledes steget.

Forskers løsning er forkert
3F dokumenterede sidste efterår, at Skat de seneste 4½ år, har sendt regninger for manglende skatte- og momsbetaling for næsten 700 millioner kroner til især udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark.

Hos Arbejdstilsynet (AT) har man over samme periode ført tilsyn med godt 9.300 udenlandske virksomheder, som AT gav 3.758 forbud eller straks-påbud, som betyder, at overtrædelserne har været så alvorlig, at arbejdet enten skal stoppe helt eller først må genoptages, når en række forhold er bragt i orden.

Social dumping er med andre ord et omfattende problem i Danmark, og det breder sig inden for flere brancher – det er vi helt enige med Cevea i. Vi er modsat helt uenige om løsningen på problemet. Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, benytter Ceveas nye undersøgelse til at slå på tromme for, at den eneste udvej for at udrydde social dumping er at almengøre overenskomsterne – altså ophæve dem til lov. 

Politikerne kan indenfor den nuværende ramme gøre meget mere for at modarbejde social dumping.

Henning Overgaard Josefsen, forbundssekretær i 3F

Jeg forstår udmærket synspunktet, særligt når det gælder brancher med lav organiseringsgrad, ligesom jeg deler Henning Jørgensens bekymring for, at uden politisk opbakning til indsatsen mod social dumping, så går det galt. Bekæmpelse af social dumping er nemlig et fælles samfundsansvar, lige fra den rigeste villaejer i Nordsjælland til den lavestlønnede arbejder og for både fagforeninger, myndigheder og folkevalgte politikere.

Lad os tro på den danske model
Men når vi i 3F som udgangspunkt alligevel ikke tror på almengørelse i kampen mod social dumping, så er det, fordi vi tror på den danske model.

Hvis man almengør overenskomsterne, så undergraver man fagbevægelsens krav om indgåelse af overenskomst med en arbejdsgiver, og man svækker lønmodtagerens tilskyndelse til at organisere sig. Hvorfor skal en arbejdsgiver tegne overenskomst, hvis man alligevel skal følge den? Og hvem skal kontrollere, at arbejdsgiverne overholder lovgivningen?

En almengørelse ville åbne for en politisk involvering, der risikerer at kastrere den danske model. Det vil samtidig ødelægge de fleksible aftaler, som betyder, at parterne bøjer sig i forhold til hinanden, når konjunkturerne går op – og når de går ned.

Vores aftaler indeholder meget mere end løn. Den indeholder eksempelvis retten til at konflikte og regler for hele det fagretslige system, som er vitale elementer, den danske model ikke kan fungere uden. En politisk involvering vil altså ikke alene være skadeligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne – men for samfundet som helhed.

Vi er ikke imod politisk involvering og støtte – tværtimod. Der skal tages politisk ansvar, og politikerne har en afgørende rolle. For det første skal de sørge for, at der er midler til en stærk og permanent myndighedsindsats, så Politi, Skat og Arbejdstilsynet ikke skal skrue op og ned for styrken af indsatsen afhængigt af, hvem der sidder for bordenden i Finansministeriet.

De gule fagforeninger bør tage mere ansvar
Dernæst kan lokalpolitikerne i landets kommuner og regioner sikre, at arbejdsklausuler og kædeansvar obligatorisk bliver indarbejdet i alle de opgaver, der sendes i udbud – ligesom i statens udbud. I 3F oplever vi, at flere og flere kommuner påtager sig dette ansvar – ofte ser vi dog, at papiret reelt er værdiløst grundet svage sanktionsredskaber og manglende kontrol af klausulernes overholdelse.

Derudover ville det klæde hele koret af politikere, at de officielt anerkender den samfundsopgave, som de overenskomstbærende fagforeninger kæmper hver dag. Hvem har måske nogensinde hørt Krifa, ASE eller Det Faglige Hus udtrykke bekymring eller gøre noget som helst mod social dumping?

Politikerne kan altså inden for den nuværende ramme gøre meget mere for at modarbejde social dumping. Der er med andre ord plads til nye politiske beslutninger, som kan styrke indsatsen mod social dumping, men vi skal ikke spille hasard med vores gode danske aftalemodel.