Akademikerne: Den danske model er ikke i fare

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Jeg hilser Europa-Kommissionens initiativ til en social søjle velkommen. Fælles europæiske løsninger er vigtige for at skabe mere velfungerende arbejdsmarkeder, jobs og vækst i hele Europa.

Desværre oplever vi ofte, at Kommissionens udspil bliver mødt med forudsigelige automatreaktioner fra dansk side, allerede inden arbejdet med at konkretisere initiativet er gået i gang. Holdningen er den sædvanlige traver om, at så snart det handler om regulering af arbejdsmarkedet, vil vi end ikke overveje selv mindre justeringer. Alle nye forslag opfattes som en direkte trussel fra EU mod den danske model.

Vi skal passe på med altid at gøre EU til den store synder. Europæisk lovgivning har banet vejen for mange lovinitiativer, som vi i dag tager for givet og ikke kunne finde på at antaste. Direktiv og lov om ligebehandling og ligeløn for at nævne et par eksempler.

Vi skal passe på med altid at gøre EU til den store synder. Europæisk lovgivning har banet vejen for mange lovinitiativer, som vi i dag tager for givet og ikke kunne finde på at antaste.

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Flere gode grunde
Der er flere gode grunde til at kigge på EU-Kommissionens sociale søjle med optimistiske øjne.

Danmark såvel som resten af Europa står foran flere fælles udfordringer. Den digitale udvikling er hastigt på vej ind i alle industrier og brancher og vil inden for få år vende op og ned på arbejdsmarkedet, som vi kender det. Digitale tjenester som Airbnb og Uber har med stor tydelighed vist, hvor eksplosivt markedet kan forandres og udvides på kort tid og ændre vilkårene for både forbrugere, lønmodtagere og arbejdsgivere.

Den digitale udvikling er på vej ind i alle industrier og aktiviteter, og det udvider det marked, vi som forbrugere, lønmodtagere og arbejdsgivere agerer på. Der er flere eksempler på, hvordan nye digitale virksomheder med få medarbejdere er blevet markedsførende globalt og har fjernet eksistensgrundlaget for store og mere klassiske spillere. Vort arbejdsmarked med etablerede strukturer og aftaler bliver udfordret af mere løse netværk. Faste job kommer til at vige og/eller suppleres med mere løse ansættelser.

Det er en udvikling, som vi lige så godt kan vænne os til. Udfordringen består i at finde ud af, hvordan vi bedst kan gribe de muligheder, der ligger i de nye jobtyper, så det bliver i både samfundets, virksomhedernes og arbejdstagernes interesse.

Mal ikke fanden på væggen
For at blive i denne tankegang kunne vi passende starte med at drøfte Kommissionens udspil om, at alle ansatte har krav på et ansættelsesbevis eller en eller anden form for ansættelseskontrakt.

Vi har før haft udfordringer på arbejdsmarkedet, som vi sammen har fundet løsninger på både nationalt og europæisk. Tag bare arbejdstidsdirektiv og deltidsdirektiv, hvor parterne i samarbejde med regeringerne forhandlede i både Bruxelles og København. Det vidner om, at vi tidligere har formået at skabe nogle fornuftige lov- og aftalerammer for arbejdsmarkedet, der ikke har stået i vejen for, men har bidraget til at skabe vækst og job.

Det svækker EU-fællesskabet, hvis vi maler fanden på væggen hver gang, kommissionen kommer med nye udspil målrettet arbejdsmarkedet.

Den danske model er ikke i fare for angreb fra EU. I Danmark har vi en robust model, hvor den danske regering i samarbejde med arbejdsmarkedets parter løbende og uden de store problemer har implementeret og tilpasset EU-lovgivning til det danske arbejdsmarked, så lad os fremadrettet fortsætte det gode samarbejde om, hvordan EU og EU-lovgivning bliver en integreret del af Danmark og det danske arbejdsmarked.