Borgerlige åbner for at ændre på EUX'en

Hvis vi skal sikre os, at EUX-eleverne når et højt fagligt niveau, så de efterfølgende kan få en praktikplads, er det nok en god ide at lytte til den bekymring, der kommer fra dem, som sidder med fingerene nede i bolledejen.
Peter Juel Jensen (V)
Uddannelsesordfører
Hvad er EUX'en?
EUX'en giver eleverne mulighed for at opnå gymnasialt niveau i forbindelse med deres erhvervsuddannelse. Eleverne kan bagefter læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen.
Uddannelsen har eksisteret siden 2010, men er blevet udvidet i forbindelse med vinterens EUD-reform.
Uddannelsen er blevet kaldt "den hemmelige ungdomsuddannelse". Men ifølge de seneste tilmeldingstal fra Undervisningsministeriet er kendskabet til uddannelsen ved at stige. I 2013 søgte 623 grundskoleeelever ind på uddannelsen. Det tal er i år steget til 980.
Erhvervsuddannelsesreformens succes står og falder med, om man får skabt en fagligt solid EUX-uddannelse, som bliver attraktiv for erhvervslivet.
Derfor er det stærkt bekymrende, at både arbejdsgiverne og fagbevægelsen sår tvivl om den EUX-model, som regeringen, SF og de borgerlige blev enige om i forbindelse med EUD-reformen.
Det mener Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, som ønsker at justere på EUX'ens grundforløbsstruktur, allerede inden den er blevet vedtaget.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























