Danmark kan lære af Sveriges reformer

Af Søren Toft
Direktør for Toft Kommunikation

I dag, onsdag, gæster den tidligere svenske finansminister Anders Borg (billedet th.) Danmark for at holde oplæg for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og ledende danske erhvervsfolk, forskere og embedsmænd under regeringens økonomiske topmøde på Marienborg.

Sverige har gennem en markant reformindsats på social-, skatte- og arbejdsmarkedsområdet de seneste 10-15 år sat kursen for en ny version af den nordiske velfærdsstat. Sverige har for længst overhalet Danmark i økonomisk vækst og klarede sig bedre igennem de svære år under finanskrisen. Det er især disse reformer, som Anders Borg gennemførte i de gode år i 00’erne, der nok har størst interesse for en dansk regering, som ønsker at sætte gang i den økonomiske vækst frem mod 2025.

Høj skat og velfærd er en farlig kombination
En række store reformer – gennemført af svenske regeringer fra både højre og venstre side i det parlamentariske spektrum i de seneste tyve år, betyder i dag, at den svenske version af den nordiske velfærdsstat adskiller sig på markant vis fra den danske velfærdsstat – og klarer sig bedre på flere parametre.

Den tidligere svenske finansminister Anders Borg er en af de politiske hovedarkitekter bag de økonomiske reformer i 00’erne, og han fremhæver især en grundlæggende problemstilling, som alle nordiske velfærdsstater slås med: 

”Kombinationen af et ekstremt generøst velfærdssystem som i de nordiske lande og et meget højt skattetryk er en farlig – for ikke at sige dødsensfarlig – kombination, der driver folk ind i velfærdsafhængighed.”

Hvis Danmark ønsker at skabe mere vækst og beskæftigelse, er der meget, der peger i retning af, at Danmark kan lære noget af de kontroversielle reformer, der har lagt fundamentet for en moderne og mindre gavmild velfærdsstat i Sverige.

Søren Toft
Direktør for Toft Kommunikation

Hvordan kan denne udfordring løses i praksis? En nordisk velfærdsstat som den danske kan kun være bæredygtig rent økonomisk, så længe at langt størstedelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder både arbejder og betaler den skat, der finansierer velfærdssamfundet. Derfor er en af de vigtigste opgaver for Lars Løkke og regeringen at reformere den danske velfærdsstat, så den i endnu højere grad støtter lysten til at tage et arbejde og mindsker den velfærdsafhængighed og sociale eksklusion, som truer med at sætte samfundet, levestandarden og væksten over styr.

Fokus på job til lavindkomstgrupper
I Sverige har man siden 90’erne arbejdet intensivt for at skabe en mere moderne nordisk velfærdsmodel, der står mål med netop udfordringen i at have en markant høj andel i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Resultat blev en mindre gavmild svensk velfærdsstat og et øget økonomisk incitament for at arbejde – særligt for lavindkomstgrupper. En reformering, som Danmark med sin generøse velfærdsstat – og høje skattetryk kan lære noget af.

Den tidligere finansminister peger på to afgørende politiske tiltag, der var udslagsgivende for, at Sverige de sidste 10-15 år er lykkedes med at tiltrække og fastholde det meget høje antal af personer på arbejdsmarkedet.

Det var, ifølge Borg, dels 1) reformer, der styrkede 'gatekeeper'-funktionen i sygedagpenge- og førtidspensionssystemet og dermed gjorde det vanskeligere for mange svenskere at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og dels 2) indførelsen af et nyt indkomstskattefradrag, der tilgodeså lavtlønnede og dermed gav et kraftigt øget incitament til at søge og tage et arbejde.

Danmark kan tage ved lære 
Begge reformer vil være relevante i dansk kontekst. Ved at styrke gatekeeper-funktionen i velfærdssystemer som førtidspension- og sygedagpengesystemet mindskes in-flowet i offentlig forsørgelse. Dette er helt centralt, da erfaringer viser, at dem, der forlader arbejdsmarkedet til fordel for offentlig forsørgelse i en længere periode, sjældent vender tilbage.

Velfærdsafhængighed og social eksklusion er nemlig ikke kun en stor byrde for samfundet – det har også store konsekvenser for den enkelte. Mange lider et stort tab af sociale kompetencer, social støtte, identitet og netværk, når de står uden for arbejdsmarkedet, og det gør vejen tilbage vanskelig. Derfor er det vigtigt at gøre det sværere at falde ud af arbejdsmarkedet i første omgang.

Det andet politiske tiltag, som Anders Borg peger på, er skattereformer, der især tilgodeser lavindkomstgrupper. Skattereformer som disse, der kan finansieres af stramninger af velfærdsgoder, beskyldes oftest for at være dårlig socialpolitik og uden egentlig indflydelse på arbejdsmarkedet. Men størstedelen af de økonomisk-politiske analyser og research peger i en anden retning: Økonomiske incitamenter i velfærdsstaten er ekstremt vigtige – særligt for lavtlønnede, der motiveres af indkomst i lige så høj grad som alle andre indtægtsgrupper, måske endda endnu mere.

Færre offentligt forsørgede 
De svenske kontroversielle reformer har betydet, at Sverige på bare otte år – fra 2006 til 2014 – er lykkedes med at reducere antallet af personer på offentlige overførselsindkomster i den erhvervsaktive alder med 212.000 fuldtidspersoner.

Det viser tal fra det statslige svenske Statistiska Centralbyrån. I 2014 var der således i gennemsnit "kun" i alt 805.000 svenskere på sygedagpenge, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og forskellige arbejdsmarkedsordninger. Befolkningens størrelse taget i betragtning er svenskerne i dag – stadigvæk – i markant mindre omfang end danskerne offentligt forsørget.

Alt i alt modtog 14,3 procent af svenskerne i den erhvervsaktive alder i 2014 offentlige overførselsindkomster. I Danmark udgør de 645.000 danskere på tilsvarende kategorier af offentlige overførselsindkomster 18 procent af danskere i den erhvervsaktive alder. 

Ikke en ukritisk kopi
Selv om den nye svenske regering under socialdemokratisk ledelse har valgt at slække på nogle af kravene og samtidig øge skatterne – ikke mindst på grund af de mange flygtninge, der er kommet til Sverige de sidste par år – vurderer de fleste økonomer, at Sverige igen i år får en markant højere økonomisk vækst end Danmark.

En vækst, der i dag ruster svensk økonomi til de mange udfordringer, som landet i øvrigt står over for. Hvis Danmark ønsker at skabe mere vækst og beskæftigelse, er der således meget, der peger i retning af, at Danmark kan lære noget af de kontroversielle reformer, der har lagt fundamentet for en moderne og mindre gavmild velfærdsstat i Sverige. Man skal ikke ukritisk kopiere den svenske model, men vi må vi huske på, at det store in-flow i velfærdssystemer som sygedagpenge og førtidspension, som vi har været vidne til i Danmark igennem mange år, er et udtryk for en velfærdsafhængighed, der står i stærk kontrast til den lange nordiske tradition for ekstremt høj arbejdsetik og stærk professionel identitet.

Folk i de nordiske lande er stolte af at arbejde hårdt, og den slags etik og stærke professionelle identitet rækker langt. Det skal vi holde fast i og indtænke i vores velfærdsstat, hvis den skal være bæredygtig mange år frem – ligesom Sverige har gjort.