Dansk Metal: EU-dom om mindsteløn viser, at Danmark havde ret

Danmark bør være tilfredse

Altinget og andre peger på, at kun en ganske lille del af direktivet bliver annulleret. Man skal dog huske, at det er nogle ret væsentlige bestemmelser og med nogle ret væsentlige begrundelser.

Det handler om, at direktivet i artikel fem blander sig i både lønniveauer og kriterier for mindstelønninger. Dette er, i EU-domstolens øjne, at gå for langt. Her bliver der sat nogle klare grænser – også til fremtiden.

Artikel fem er jo ét af de steder, hvor et (sagt med al respekt) lidt vagt direktiv bliver konkret. Og her falder hammeren altså fra EU-domstolen. Det må man ikke.

Der er ingen tvivl om, at Danmark havde ret i vores modstand.

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal

EU-Domstolen accepterer godt nok i for eksempel præmis 93, at EU gerne må lave lovgivning om proceduren for, hvordan lande fastlægger lovbestemte mindstelønninger. Men samme sted lyder det altså: "Denne bestemmelse tillægger således med sine generelle vendinger og en proceduremæssig tilgang ikke arbejdstagerne en særlig EU-retlig ret til hverken passende lovbestemte mindstelønninger eller ajourføring af sådanne lønninger."

Andre steder slår dommen fast, at EU ikke kan lave en generel mindsteløn i EU eller tvinge lande uden lovbestemte mindstelønninger til at indføre en mindsteløn. Dette er også væsentligt for Danmark. Når det gælder lønforhold, kan EU altså gå lidt længere, end både generaladvokaten og Danmark har fremført.

Men når vi kigger på den danske model, bliver der trukket en streg i sandet. Det er også vurderingen flere andre steder. Blandt andet bør man lytte grundigt efter, når en kapacitet som juraprofessor Jens Kristiansen peger på, at Danmark bør være tilfredse med dommen.

Et skridt i den positive retning

Husker man tilbage til dengang, Danmark anlagde sagen i januar 2023, var der flere kritiske røster. Havde vi overhovedet en chance for at ændre på direktivet? Og havde det overvældende flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter i virkeligheden misforstået direktivet og EU-traktaterne?

Svaret har vi nu. Der er ingen tvivl om, at Danmark havde ret i vores modstand. Direktivet forbrød sig nemlig mod EU's spilleregler.

Når EU-domstolens egen generaladvokat har sablet direktivet ned og anbefalet fuld annullation, og når EU-Domstolen kommer frem til en delvis annullation, så understøtter det den danske analyse. Også selvom direktivet ikke skrottes i sin helhed.

Havde vi derimod blindt accepteret direktivet og overgivet os for flere år siden, havde vi altså politisk accepteret, at EU kunne træde længere end nødvendigt ind over vores arbejdsmarkedsmodel. Derfor kan vi glæde os over, at regeringen og et overvældende politisk flertal valgte at lytte til ekspertisen blandt arbejdsmarkedets parter og føre sagen.

Politik er som bekendt ikke altid et nulsumsspil. I Dansk Metal er vi ikke modstandere af, at også Europa-Kommissionens formand og vores kollegaer i resten af Europa ser positive takter i dommen. Vores fokus er på betydningen for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Her mener vi, at dommen trækker et skridt i den positive retning for den danske arbejdsmarkedsmodel.