Eksperter: Løntilskud kan give bagslag

Løntilskudsjob kan vise sig at være risikable, hvis de skaber forventning i virksomhederne om, at man skal have gratis eller billigere arbejdskraft

Thomas Bredgaard
Lektor, Aalborg Universitet

Løntilskud er ikke en hjælpende hånd til virksomhederne, det er en hjælp til de ledige

Jørgen Bang-Petersen
Chefkonsulent, DA

Da Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) i tirsdags offentliggjorde planen "Holdbar Vækst" blev det tydeligt, at regeringen ønsker at fortsætte med det jobrettede fokus i beskæftigelsespolitikken.

I forslaget, der er en del af regeringens finanslovsforslag, er fem ud af syv tiltag set før i en eller anden form - også forslaget om, at alle ledige skal have ret til et job med løntilskud de sidste seks måneder af dagpengeperioden. Det er nemlig ikke noget nyt, at flere ledige skal i job med løntilskud. Faktisk tværtimod.

Siden sommeren 2007 er antallet af personer i løntilskudsjobs tredoblet. Således var der i juli i år 8.236 i private løntilskudsjobs, mens tallet for det offentlige system var 13.686.

Omvendt effekt i det offentlige
Den store stigning til trods viser både internationale og danske rapporter, at et løntilskudsjob i det offentlige system rent faktisk har en negativ effekt på mulighederne for fastansættelse.

En undersøgelse foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen i maj i år konkluderer, at "de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob."

Modsat er der bred enighed om, at deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden. Men ifølge lektor og forsker i aktivering og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, er der også en mulig faldgrube ved den voldsomme stigning af løntilskud i private virksomheder.