Er fleksuddannelsen faglighed eller krigsdans på Bali?

"Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler med videre, der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse."
Flere unge skal i uddannelse og arbejde. Det slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast i den forgangne uge, efter en ny undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viste, at omkring 80.000 unge mellem 15 og 29 år hverken var i arbejde eller under uddannelse.
En af løsningerne er ifølge Mette Frederiksen og regeringen en fleksuddannelse - en ny uddannelse som den nuværende regering allerede i februar 2010 fremlagde et beslutningsforslag om. Et forslag, som blev stemt ned.
I regeringsgrundlaget fra oktober blev fleksuddannelsen igen nævnt, og for tiden er et nyt forslag under opsejling i Ministeriet for Børn og Undervisning. Men hvad uddannelsen skal indeholde, er der ikke megen viden om, og flere spørger, om det blot bliver som en ny udgave Den Frie Ungdomsuddannelse, som for 10 år siden måtte lukke efter kritik om rejser til Bali og undervisning i krigsdans.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























