
Holstein: 'Ukrainerloven' er bygget på forventningen om god integration

Der er tale om en klar forskelsbehandling af ukrainske flygtninge over for andre flygtninge, som kommer til Danmark.
Sådan lyder meldingen fra Altingets politiske kommentator Erik Holstein, som dog ikke tror, forskelsbehandlingen skaber problemer her og nu for det brede forlig af partier, som vil stemme for loven.
Forskelsbehandlingen begrundes med, at Ukraine er et nærområde. Men det handler reelt om, at man forventer, at ukrainerne vil integrere sig langt bedre end flygtninge fra Mellemøsten, mener Holstein.
Regeringen har meldt ud, at Danmark kan indkvartere omkring 20.000 ukrainske flygtninge. Men hvis antallet af flygtninge bliver flerdoblet, kan det ende som en enorm praktisk opgave – og i så fald er det ikke sikkert, alle ukrainere bliver lige godt integrerede. Holstein vurderer, at det først her kan ende som et politisk problem for partierne bag beslutningen.
Hør dagens afsnit af Altinget Ajour, som dykker ned i særloven for ukrainske flygtninge, der behandles i Folketinget i denne uge.

- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen























