
Mette Koue er ny samfundsredaktør på Jyllands-Posten. Det skriver hun på LinkedIn.
"Lige nu render jeg rundt med armene helt i vejret. Jeg har nemlig landet jobbet som redaktør for Jyllands-Postens samfundsredaktion," skriver Mette Koue, der skal afløse Mette Mayli Albæk, som 6. august forlod avisen til fordel for en stilling som forlagschef på Politikens Forlag.
Mette Koue kommer fra en stilling som journalist og vært på Radioavisen ved DR's redaktion i Sydney. Med jobskiftet vender hun tilbage til det, hun kalder "min avis".
"Jeg er vokset op med den, uddannet på den og for mig står Jyllands-Posten for redelighed, indsigt og udsyn. Det er et privilegie at få lov at vende retur og sammen med et stærkt hold være med til at udvikle avisen til fremtiden," skriver hun.
Ifølge Fagbladet Journalisten tiltræder Mette Koue officielt sin nye stilling 1. november senere i år og træder 1. januar 2025 også ind i Jyllands-Postens nyhedsledelse.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt




























