Krifa: Vi skal fremtidssikre arbejdslysten

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

Det er svært at spå om, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud. Men jeg tror alligevel, det er nyttigt at gøre forsøget. For vores forestillinger om fremtiden former vores adfærd i dag og dermed også vores muligheder for at skabe endnu bedre arbejdspladser og endnu mere arbejdslyst i fremtiden.

Jeg er særligt optaget af, hvad der giver os danskere lyst til at gå på arbejde. Det er en vigtig mission af flere grunde. Først og fremmest fordi arbejde udgør en stor del af de fleste menneskers liv – vi bruger faktisk halvdelen af vores vågne tid på arbejde. Derfor skal arbejdslivet helst give mening – også på fremtidens arbejdsmarked.

Et forandrende arbejdsmarked
Krifa har i samarbejde med Institut for Lykkeforskning og Kantar Gallup for tredje år i træk udgivet God Arbejdslyst Indeks, hvor vi har bedt knap 3.000 danske lønmodtagere om at vurdere forskellige dimensioner af deres arbejdsliv og arbejdsplads. Det har givet os et unikt indblik i arbejdslysten på det danske arbejdsmarked. Det er en viden, som vi i fællesskab kan bruge til at rykke grænserne for god arbejdslyst i Danmark – også på fremtidens arbejdsmarked. Men hvor skal arbejdslysten komme fra, hvis vores arbejde forsvinder?

Vi bruger faktisk halvdelen af vores vågne tid på arbejde. Derfor skal arbejdslivet helst give mening – også på fremtidens arbejdsmarked.

Søren Fibiger Olesen
Formand, Krifa

Når man læser historier om, at robotterne kommer og tager vores arbejde, kan man godt blive fyldt med frygt og spekulere på, hvad der mon skal blive af mig på fremtidens arbejdsmarked. Men her tror jeg, det er godt at minde os selv og hinanden om, at det på ingen måde er nyt, at der sker forandringer på arbejdsmarkedet som følge af den teknologiske udvikling og at forandringerne ikke nødvendigvis betyder, at vi bliver arbejdsløse. Snarere tværtimod.

Man kan ikke spå om fremtiden
At vi har svært ved at spå om fremtiden og forudse, hvor de nye jobs vil blive skabt, er ikke nyt. Hvis vi skulle kunne forudse det, ville det jo kræve, at vi havde viden om de forbrugsvalg, som forbrugerne endnu ikke har truffet, og de ideer som iværksætterne endnu ikke har fået. Tænk blot på, at de arbejdere og bønder, der udgjorde størstedelen af arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1900-tallet, heller ikke dengang havde nogen mulighed for at forudse det opsving, der kom i løbet af 1950'erne og 1960'erne.

De samme arbejdere og bønder havde næppe heller dengang fantasi til at forestille sig, at det økonomiske opsving, som ventede forude, ville blive brugt på charterture med Spies og Tjæreborg eller på folkevogne og fjernsynsapparater. Det nye er ikke de teknologiske fremskridt, men derimod den hastighed, hvormed teknologien udvikler sig. 

Fælles ansvar
Der tales i dag meget om robuste og omstillingsparate medarbejdere. Men for mig er det vigtigt at slå fast, at det ikke alene er den enkelte medarbejders ansvar at ruste sig til fremtidens arbejdsmarked. De forandringer, som vi ser på arbejdsmarkedet i disse år, er vi nødt til at påtage os et fælles ansvar for at håndtere. Det gælder både staten, arbejdspladserne, de faglige organisationer og den enkelte selv.

Vi ved ikke, hvilke jobs der vil opstå i fremtiden, men vi ved, at der helt sikkert bliver behov for både fleksibilitet og efteruddannelse. Derfor har Krifa intensiveret og formaliseret samarbejdet med blandt andre erhvervsskoler og AMU-centre over hele landet. Sammen med uddannelsesinstitutionerne gør vi en særlig indsats for at løfte flere af vores medlemmers kompetencer fra ufaglært til faglært.

At fremtidssikre arbejdslysten
Det handler således både om at understøtte den enkelte i opkvalificering og efteruddannelse. Men også om at påvirke politikere og andre beslutningstagere til at indrette arbejdsmarkedspolitikken under hensyntagen til den enkeltes ønsker og behov og den fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Lad os sammen gribe muligheden for at være på forkant med fremtidens arbejdsmarked og dermed være med til at sikre, at både lønmodtagere og ledere også i fremtiden kan se meningen i arbejdet og må opleve god arbejdslyst – både i jobs, som vi kender i dag og i nye jobs, som vi ikke kender endnu.