Løkke går efter treparts-hattrick

ETAPESEJR: Aftalen om praktikpladser baner vej for forhandlinger om efter- og videreuddannelse. Ekspertgruppe skal analysere løsningsmodeller, som skal danne afsæt for ny treparts-runde til foråret.

Et nyt power-couple i dansk politik? Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og LO-formand Lizette Risgaard ved præsentationen af den nye trepartsaftale i fredags.
Et nyt power-couple i dansk politik? Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og LO-formand Lizette Risgaard ved præsentationen af den nye trepartsaftale i fredags.Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Efter kollapset i 2012 blev treparts-institutionen erklæret stendød. Med fredagens aftale om praktikpladser og kvalificeret arbejdskraft ser den ud til at være genopstået og leve i bedste velgående.

Det er nu lykkedes Løkke-regeringen at lande to delaftaler i træk. Først om integration på arbejdsmarkedet omkring påske og nu i sidste øjeblik om praktikpladser, før finanslov og 2025-planer stjæler billedet og beslaglægger regeringens opmærksomhed.

Regeringen har valgt at angribe trepartsforhandlingerne som en fortløbende proces, hvor temaer forhandles ét ad gangen, og hvor hver vellykket forhandling er adgangsbillet til næste forhandling. Samlebånds-strategien ser ud til at være velvalgt, vurderer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra FAOS-instituttet på Københavns Universitet.

Dokumentation

Trepartsaftalens hovedelementer

Flere praktikpladser – flere faglærte

  • Oprettelse af fordelsuddannelser, hvor eleverne har større sikkerhed for en praktikplads, og arbejdsgiverne belønnes ekstra for at tage elever
  • Styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser
  • Indførelse af et merbidrag på skønnet 27.000 kroner pr. elev, en virksomhed mangler for at opfylde sin andel af elever, der skal uddannes
  • Højere lønrefusion, når man har sine elever på skole
  • Højere lønrefusion til eux-elever
  • Justeringer i den samlede AUB-konstruktion
  • En dimensionering af de uddannelser, der bl.a. har høj arbejdsløshed
  • Kravene til eleverne (de såkaldte (EMMA-kriterier) præciseres
  • Praktikcentres mulighed for at producere varer og tjenesteydelser klargøres
  • It-understøttelse af praktikpladsformidlingen
  • Det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes
  • Afbureaukratisering af praktikpladsområdet
  • Udskolingen styrkes med henblik på at styrke de unges uddannelsesvalg
  • Begrænsning af virksomhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte uddannelsesaftaler.
  • Regeringen vil i Finansloven for 2017 afsøge Folketingets opbakning til, at puljen på 150 millioner kroner til et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne fastholdes
    i 2017

Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer

  • Styrket overvågning af arbejdsmarkedet
  • Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
  • Et mere fleksibelt uddannelsesløft
  • Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
  • Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede inden for udvalgte områder
  • Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse
  • Erfaringer med indkøb af uddannelse
  • Fokus på den særlige indsats for langtidsledige
  • Erfaringsopsamling fra udvalgte opkvalificeringsforløb
  • Bedre opfølgning på geografisk bred søgning
  • Moderniseret rådighedstilsyn

Læs hele aftalen her


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00