Mindeord: Civilingeniør Torben Jakobsen, DTU Byg (88)
Torben Jakobsen stammede fra Silkeborg og blev civilingeniør fra DTH i 1959. Det blev til et par år i Californien og hos et par danske rådgivende ingeniørfirmaer, inden han i 1969 blev ansat ved Instituttet for Husbygning, DTH, først som amanuensis og siden som lektor.
Efter udflytningen fra Øster Voldgade til de nye bygninger i Lundtofte med ny styrelseslov og udvidelse af medarbejderstaben varetog Torben opgaven som medarbejderrepræsentant i fagråd og samarbejdsudvalg, og han fungerede som tillidsmand i rigtig mange år.
På det faglige område fik Torben etableret undervisning i bygningsbrandteknik, og siden udviklede det sig til flere brandrelaterede kandidatkurser og til masteruddannelsen i brandsikkerhed.
Han deltog i udredningsarbejder om større brande, bland andet den på Stavnsholtskolen i Farum, og etablerede samarbejde med brandforskningsmiljøer i blandt andet Lund, Edinburgh og Prag. Også deltagelse i normarbejdet i Ingeniørforeningen blev der tid til.
Studierejser for studerende til forskellige hovedstæder i Europa stod Torben også for i en årrække, og han formåede at få mulighed for at besøge bygværker og byggepladser, som ikke er enhver forundt.
Rejseriet medførte et tæt samarbejde med kolleger i Prag og Bruno, og mange tjekkiske og slovakiske studerende har nydt godt af de udvekslingsaftaler, som blev etableret.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU























