13. december 2016 kl. 05.45

Fælles rettigheder for Europas lønmodtagere vækker dansk bekymring

SOCIAL SØJLE: EU-Kommissionens sociale charmeoffensiv kan være på kollisionskurs med den danske model. Bland jer uden om dansk beskæftigelsespolitik, lyder det fra ministeren.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er bekymret for Kommissionens sociale initiativ, der udfordrer den danske model (Henning Bagger/Scanpix).

Mette Pabst

Journalist

Vi vil gerne beholde vores unikke danske model, og derfor kan vi ikke støtte et EU-initiativ, der principielt griber ind i vores overenskomstsystem og aftalemodel.
Christiane Miβlbeck-Winberg
Europapolitisk chef hos DA

Efter år med økonomisk knagen og stramme reformer skal den europæiske befolkning nu have nogle reformer, de kan varme sig på. Det mener Europa-Kommissionen, der ønsker at udstyre de europæiske lønmodtagere med et sæt grundlæggende minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet, som blandt andet indholder fælles-europæiske rettesnore for uddannelse, ansættelsesvilkår og lønninger.

Det er lige nu sidste udkald for indvendinger mod den såkaldte 'sociale søjle', og fra dansk side mødes forslaget med stor skepsis.

Med initiativet bevæger EU sig nemlig faretruende tæt op ad områder, der varetages nationalt – og som i Danmark reguleres af arbejdsmarkedets parter.

Dokumentation

Hvad er den europæiske søjle for sociale rettigheder?

Den 8. marts 2016 har Europa-Kommissionen igangsat en bred høring og fremlagt en første foreløbig skitse over det, der skal blive til den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette initiativ er en del af det arbejde, Kommissionen har iværksat med henblik på en dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union (ØMU). Som angivet af Jean-Claude Juncker er initiativet rettet mod euroområdet, idet andre EU-medlemsstater dog får mulighed for at tilslutte sig, hvis de ønsker det.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør bygge på og supplere gældende EU-ret på det sociale område med henblik på at styre politikkerne på en række områder, som har afgørende betydning for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i de deltagende medlemsstater.
De foreslåede principper erstatter ikke eksisterende rettigheder, men tilvejebringer en måde, hvorpå man kan vurdere de nationale beskæftigelses- og socialpolitikker og fremover tilnærme dem, så de bliver bedre.

Hvilke områder af sociale rettigheder er omfattet af udkastet til søjlen?
Politikområderne er grupperet under følgende tre hovedoverskrifter:

lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, herunder kompetenceudvikling og livslang læring og aktiv støtte til beskæftigelse, forøgelse af beskæftigelsesmulighederne, fremme af overgangen mellem forskellige statusser og forbedring af den enkeltes beskæftigelsesegnethed

rimelige arbejdsvilkår og fastlæggelse af en hensigtsmæssig og troværdig balance af rettigheder og forpligtelser mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og mellem fleksibilitets- og sikkerhedselementer, fremme af jobskabelsen, besættelse af ledige stillinger og virksomhedernes tilpasningsevne samt fremme af social dialog

tilstrækkelig og holdbar social beskyttelse og adgang til grundlæggende tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder sundhedspleje og langtidspleje, for at sikre en værdig tilværelse og beskyttelse mod risici og give den enkelte mulighed for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og i samfundet mere generelt.

Under disse tre overskrifter er der blevet indkredset 20 politikområder, til hvilke der er knyttet forskellige principper.

Læs hele Europa-Kommissionens faktaark om den sociale søjle her.