
Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, ansætter Mikael Mansi Rasmussen som departementschef i Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender.
Det skriver formandens departement i en pressemeddelelse.
Han kommer fra en stilling som områdeleder for Timi Tarni-udvalget i Kommune Qeqertalik. Udvalget beskæftiger sig med kultur, fritid, forebyggelse og lokale aktiviteter.
Ifølge departementet er Mikael Mansi Rasmussen "en dynamisk leder med stor erfaring inden for offentlig ledelse". Han har blandt andet været forvaltningschef i Kommune Kujalleq og foreningskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq.
Mikael Mansi Rasmussen har en diplomuddannelse i ledelse fra UC Syd i 2022 og en executive MBA fra Middlesex University fra 2024.
Han tiltræder stillingen som departementschef 1. december 2025.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen


























