Ny bog: Ministerrollen under pres

De ministre, der tror, at de bliver herre i eget hus, vil hurtigt opleve, at de i virkeligheden bliver spundet ind i en strukturel magtkamp, hvor departementscheferne orienterer sig mod de tunge ministerier. De tjener så at sige mere end én herre.
Peter Mose
Forfatter og journalist
Det er blevet sværere og sværere at være minister i Danmark i løbet af bare de seneste få år.
24-timers-nyhedskanaler, aviser med deadlines hele døgnet, flere og flere spørgsmål og samråd i Folketinget og flere og flere enkeltsager på skrivebordet presser i stigende grad ministrene. De har ikke længere tid til at udvikle politik, og dermed overlades mere og mere til embedsmændene, der altid står klar til at udfylde et politisk tomrum.
Det er et af budskaberne i den nye bog "Javel, hr. minister", der er skrevet af journalisterne Peter Mose og Susanne Hegelund, og som udkommer i næste uge. Bogen giver et sjældent indblik i ministeriernes inderste cirkler og beskriver den ofte delikate magtbalance mellem departementscheferne, embedsværket og de undertiden stærke, undertiden svage ministre. En balance, som har været under forandring de seneste to-tre årtier.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























