Partier kræver svar fra Ellemann i våbensag: "Forklaringen skal komme fra hestens egen mund"

Det bliver næppe tale om en blød landing, når Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, oven på sommerferien vender tilbage til Christiansborg og Forsvarsministeriet, efter han tidligere på året gik på sygeorlov på grund af stress.
Enhedslisten og Danmarksdemokraterne vil nemlig ikke acceptere, at der bliver sat punktum i en sag om mulig vildledning af Folketinget i forbindelse med et milliardstort våbenindkøb, før Ellemann personligt har givet sin forklaring på, hvordan det kunne ske.
"Forklaringen skal komme fra hestens egen mund i stedet for en anden minister. Derfor synes jeg, vi skal vente med samrådet, til Jakob Ellemann-Jensen er tilbage. Det er jo ham, der har givet de forkerte oplysninger," siger Dennis Flydtkjær, der er Danmarksdemokraternes finansordfører.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen

























