Nina Larsson
Paulina Brandberg
Ulf KristerssonSvensk minister går af: "Jeg har været meget væk fra min familie"

Paulina Brandberg går af som svensk minister for ligestilling og arbejdsliv.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra den svenske regering.
Hun kommer fra det svenske parti Liberalerna. Hun har valgt at fratræde sin stilling som minister, fordi hun gerne vil være mere sammen med sin familie.
"Min opgave som minister har betydet, at jeg har været meget væk fra min familie. Vi nærmer os nu også en valgkamp, hvor der skal lægges flere kræfter, hvilket betyder mere tid væk fra familien. Derfor har jeg valgt at forlade min post som minister," siger Paulina Brandberg.
Hendes partifælle i Liberalerna Nina Larsson bliver ny minister for ligestilling og arbejdsliv.
"I Sverige skal alle piger og kvinder have samme ret som mænd og drenge til at forme deres eget liv og leve i sikkerhed og frihed. Vores land er nået langt, men der er stadig meget mere at gøre. Nina Larsson tager nu ansvaret for dette arbejde," skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson i et Facebook-opslag.
Omtalte personer
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen



























