Løkke: LA fik registreringsafgift for finanslov
Landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, løftede ved tirsdagens spørgetime i Folketingssalen lidt af sløret for finanslovsforhandlingerne. Prisen for en blå finanslov var, at Liberal Alliance kom igennem med deres krav om en lavere registreringsafgift på biler.
”Det var en politisk indrømmelse, som min regering har givet Liberal Alliance, for at de deltog i en finanslovsaftale, som trækker Danmark den rigtige vej,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Registreringsafgiften blev bragt på banen af Mette Frederiksen. Hun undrede sig over, at der i finansloven for 2016 er lempelser på registreringsafgiften, mens der er færre penge til udviklingsbistand, når Europa står midt i en flygtningekrise.
”Det, at man sænker registreringsafgiften, er bare blå interessevaretagelse, fordi det tilsyneladende er vigtigere at holde hånden under Lars Løkke Rasmussen som statsminister, end det er at føre den politik, der er nødvendig,” lød det fra Socialdemokratiets partileder, Mette Frederiksen.
I finansloven fik Liberal Alliance igennem, at registreringsafgiften skal sænkes fra 180 procent til 150 procent. Udviklingsbistanden bliver i årets finanslov sænket til 0,7 procent fra 0,87 procent af BNI.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog

















































