Cevea: Stadig mere skæv formuefordeling i Danmark

I disse dage sætter DR fokus på ulighed i Danmark med temaet ’Der er forskel på folk – og hvad så?’ Det sker med en række programmer, der går tæt på danskerne og stiller spørgsmålstegn ved, om vi virkelig er så lige, som vi måske går rundt og tror.

For på trods af at Danmark på mange måder stadig er et lige land, så har uligheden været støt stigende de seneste år, og kløften mellem de rigeste og de fattigste bliver stadig dybere.

En ny Cevea-analyse viser, hvordan landet ser ud, når det kommer til fordelingen af velstand: Familiernes formuer er på landsplan generelt tilbage på samme niveau, som før finanskrisen, men uligheden er blevet større.

I årene fra 2004 til 2014 er forskellen i den gennemsnitlige formue således blevet større mellem indbyggerne i landets 98 kommuner. Mens den gennemsnitlige families formue vokser i særligt de nordsjællandske kommuner, er tendensen lige modsat i Sønderjylland og på Syd- og Vestsjælland, hvor den gennemsnitlige families formue svinder ind.

Mens den gennemsnitlige families formue vokser i særligt de nordsjællandske kommuner, er tendensen lige modsat i Sønderjylland og på Syd- og Vestsjælland, hvor den gennemsnitlige families formue svinder ind.

Kristian Weise
Direktør, tænketanken Cevea

Skæv formuefordeling
I de hårdest ramte kommuner har den gennemsnitlige familie oplevet drastiske fald i deres nettoformue på op til 34 procent, mens familierne i de kommuner, som ligger i top, har oplevet stigninger helt op til 43 procent. De høje stigninger foregår vel at mærke i kommuner, som i forvejen har nogle af de højeste familieformuer. Udviklingen skubber altså til en i forvejen skæv formuefordeling.

Den stigende ulighed skal tages alvorligt. For der er risiko for, at den går ud over værdifulde elementer, som ellers har været stærke i Danmark: Tillid og social mobilitet.

Den stigende ulighed skal tages alvorligt. For der er risiko for, at den går ud over værdifulde elementer, som ellers har været stærke i Danmark: Tillid og social mobilitet.

Kristian Weise
Direktør, tænketanken Cevea

Cevea har i tidligere analyser vist, at graden af tillid i samfundet hænger sammen med, hvor lige et land er. Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Det gælder, selv når man tager højde for indkomstforskelle, og tendensen er den samme, uanset om man er rig eller fattig.

Vi skal værne om tilliden 
Traditionelt set har danskerne stor tillid til andre mennesker, og vi har ikke problemer med at lade barnevognen stå ude på gaden eksempelvis. Den tillid skal vi værne om, og derfor skal vi ikke bare trække på skuldrene over, at uligheden i Danmark er stigende. Det kan nemlig også få alvorlige konsekvenser for graden af social mobilitet, der er en afgørende vækstfaktor.

Lav ulighed og høj grad af social mobilitet er vigtige elementer, hvis vi ønsker en sund økonomi. Det har økonomer fra OECD og Den International Valutabank (IMF) påpeget gentagne gange inden for den seneste tid. Høj grad af social mobilitet sikrer, at menneskers socio-økonomiske baggrund ikke er udslagsgivende for deres livsmuligheder.

Vækst-hæmmer
Og social mobilitet hænger netop sammen med ulighed. I lande med stor ulighed er mulighederne for at bevæge sig mellem sociale positioner i samfundet meget mindre. Høj ulighed og lav grad af social mobilitet er direkte hæmmende for væksten, viser flere studier. Derfor er problemet med stigende ulighed også højt på FN’s dagsorden. Helt konkret opfordrer FN til at der arbejdes for, at indkomstniveauet for de fattigste 40 procent stiger hurtigere end for resten af samfundet.

Stigende ulighed har altså graverende konsekvenser i form af faldende tillid og lavere grad af social mobilitet, som endda er med til at hæmme væksten. Derfor skal problemet med stigende ulighed tages alvorligt. Og derfor er DR’s tema om økonomisk ulighed et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan skabe en tiltrængt debat om ulighedens virkelighed og konsekvenser.

----
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.