Kommentar af 
Jarl Cordua

Cordua: DF, Meld, Feld, fusk og frås

KLUMME: Sagen om EU-midler, som Dansk Folkeparti uberettiget har modtaget, vil ikke dø. Og den bliver kun mere speget, som tiden går, skriver Jarl Cordua. 

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I snart ét år har sagen, der spektakulært begyndte med europaparlamentarikeren Rikke Karlssons gevaldige smæk med døren, da hun i protest forlod Dansk Folkeparti over ikke at kunne få en tilstrækkeligt indsigt i sagen, hjemsøgt partiet og belaster flere og flere topfolk i partiet.

Centralt står naturligvis partiets stjerneskud, parlamentsmedlem Morten Messerschmidt, der trods den ganske lange forgangne tid stadigvæk ikke formår at lægge sagen død.

Læs også: Få overblikket: Sådan har Messerschmidt-sagen udviklet sig

Og det kan virkelig undre, når man ved, hvor lidt tålmodighed Dansk Folkeparti ellers har med andres brug af EU-midler, som til syvende og sidst også er finansieret af de danske skatteydere.

Hvis DF nogensinde kommer i regering, så må man da regne det for totalt udelukket, at Messerschmidt kommer til at stå på en ministerliste efter dette.

Jarl Cordua

Et syndigt rod
Det er højest besynderligt, at DF ikke formår at fremskaffe den nødvendige dokumentation, der én gang for alle kan fastslå, hvad der er op og ned i sagen.

Den drejer sig i al sin uskønhed om den til lejligheden oprettede bevægelse Meld med den tilhørende fond Feld, der på DF's vegne har skullet søge om EU-midler til DF, og hvor det hverken kan fastslås med sikkerhed, hvem der har siddet i bestyrelsen, hvilken nationalitet bestyrelsesmedlemmerne har og om disse bestyrelsesmedlemmer i det hele taget er valgt på en generalforsamling, for så vidt den nogensinde har fundet sted.

Med andre ord: Et syndigt rod og en så pinlig sag, hvor DF indtil videre ikke har kunnet svare på selv de mest banale spørgsmål.

Halve og hele løgne
Man kan næsten høre ramaskriget fra forargede og indignerede DF'ere, hvis det nu var Venstre, Socialdemokraterne eller alle andre, der ikke kunne dokumentere disse ting, og Messerschmidt ville naturligvis have krævet ”en hurtig og tilbundsgående undersøgelse, hvor hver en sten bliver vendt”, som det forventes.

Messerschmidt førte en historisk succesfuld europaparlaments-kampagne i 2014, hvor han fik op mod en halv million vælgere, og under den kampagne oplistede politikeren hver dag eksempler på afsløret fusk med EU-midler. Danskerne skulle forstå, at EU var så håbløst et foretagende, men at med en stor støtte til DF - ja, så kom der helt andre boller på suppen.

Det er svært at hævde, at det er sket. Nok snarere tværtimod. Nu hvor det indtil videre ser ud som om, at bjergsomme DF’ere har fedtet sig selv ind i noget, der ligner halve eller hele løgne og andre besynderlige krumspring for at undgå EU-systemets regler, der skal forhindre, at ikke alle og enhver kan få del i midlerne.

Rekord i hykleri
Man blev valgt som ”de rene og ranke”, og man havde knapt sat sine ben i parlamentet, før man var i gang med at udtænke, hvordan man bedst muligt kunne få snablen ned i EU-kassen. Det er så uskønt, som det overhovedet kan blive. I disciplinen hykleri, ja der må man vel nærme sig en olympisk rekord (Og den har IOC jo selv sat).

Nu kunne man så håbe på, at DF og navnlig Messerschmidt fremviste en passende og klædelig ydmyghed samt en stålsat vilje til hurtigt at få afdækket sagen. Men næh nej. I stedet for at stå på hovedet i arkiverne for at komme til bunds i sagen, så har Messerschmidt og Co. (i blandt dem hans hærskare af skatteyderfinansierede og vellønnede hjælpere og spindoktorer) meget mere travlt med at skyde på kritikerne, som man hævder forfølger de stakkels pus.

Sagen er næppe kun fremkommet på grund af Rikke Karlssons trang til personlig integritet, forstod man på Messerschmidt sidste år, da sagen kom frem. Nedladende og sexistisk forsøgte han at stemple den modne Karlsson som ”en lille forvirret pige fra Rebild” – et område i Nordjylland, der tilsyneladende – må man forstå – er tilbagestående på niveau med Øvre Volta.

Nå, ja -  og så kunne man jo ligeså godt fiske lidt i rørt vande og anklage EU-Parlamentet for kun at interessere sig for sagen, fordi man er politisk uenigt med DF. En påstand som næppe lader sig bevise, og det er selvsagt også meningen med at fremsætte den. Der er som bekendt et publikum, der mener, at EU er værre end djævelen selv. Vi ved i hvert fald, at familien Krarup hævder, at EU er værre end Putin.

Er der en voksen til stede?
Så kunne man jo håbe på, at der i stedet var en voksen til stede i Dansk Folkeparti, der kunne skære igennem én gang for alle? Eksempelvis Kristian Thulesen Dahl, der uden større diskussion kunne have lukket sagen og betalt de tre millioner kroner, som sagen drejer sig om, tilbage.

Det var det beløb, som Europa-Parlamentets præsidium krævede af Dansk Folkeparti for ulovligt at have brugt i EU-støtte på politiske kampagner i Danmark. Men stædigheden skyggede åbenbart for fornuften, for DF valgte kun at betale halvdelen ca. 1,6 millioner kroner af det skyldige beløb med den begrundelse, at det var, hvad partiet havde brugt på danske kampagner og en omstridt skonnert-tur, hvor hele DF-hoffet var med - blandt dem Kristian Thulesen Dahl.

Det havde nok været klogere bare at have betalt det fulde beløb én gang for alle.

Her i andet akt af sagen er den såmænd kun blevet endnu mere kulørt. Messerschmidt er således blevet meldt til politiet for ”identitetstyveri” af Rikke Karlsson.

Hendes onkel, DF-næstformand Søren Espersen, er ydermere blevet rodet ind i sagen, fordi han står opført som medlem af bestyrelsen for en af disse fonde (Feld) i 2012. Det viser et dokument, som Ekstra Bladet har gravet frem. Det bliver ikke mindre speget af, at et mangeårigt folketingsmedlem, Jørn Dohrmann, i lighed med Karlsson blankt afviser at have siddet i bestyrelsen til trods for, at Messerschmidt vedblivende hævder det stik modsatte.

Messerschmidt klovner rundt
Troværdighedsbarometeret faldt helt uden for skalaen, da selveste Kristian Thulesen Dahl ifølge Dohrmann havde bedt ham om at tie. Det tyder nok også på, at sagen så småt er ved at blive taget alvorligt i DF's topledelse. Det skulle man måske have tænkt på noget før.

Imens klovner Morten Messerschmidt rundt på TV 2, forleden fra Dyrehavsbakken med alle sine sø- og bortforklaringer om at han skam ikke har mulighed for at finde dokumentation frem, da der jo er ferietid i Bruxelles, og at det er så pokkers svært at finde gamle mails frem, der jo ligger på en computer et sted.

Tag sagen alvorligt
Men ærligt talt: Hvad forhindrer Messerschmidt i at overlade det til kæresten og syngepigerne selv at fornøje folk i Bakkens Hvile og så i stedet passe sit arbejde, finde vej til lufthavnen og nærmeste afgang til Bruxelles, så denne pinlige forestilling kan få en snarlig ende? Måske kniber det for ham at tage sagen alvorligt?

Hvis DF nogensinde kommer i regering, så må man da regne det for totalt udelukket, at Messerschmidt kommer til at stå på en ministerliste efter dette. Når han ikke engang kan overskue at ansøge om EU-midler på ordentlig vis, så tør Thulesen Dahl da ikke give ham en ministerpost.
...

Opdatering: Efter klummens publicering har Morten Messerschmidt meddelt, at han trækker sig som formand for DF's gruppe i Europa-Parlamentet. 

...

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00