Dansk Metal: Nyt SU-system skal geares til videreuddannelse

Af Kasper Palm
Forbundssekretær for Dansk Metals uddannelsessekretariat

Der er røre i det videregående uddannelsessystem. Arbejdsmarkedet stiller krav, som uddannelserne ikke kan møde inden for de eksisterende rammer.

Der bliver stillet krav om, at dimittenderne skal have mere erhvervserfaring. Der er ønsker om, at man skal kunne tage sin uddannelse, samtidig med at man er i beskæftigelse. Det stiller krav til institutionerne om, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter sine uddannelser, så de kan imødekomme behovene.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at universiteterne bliver udfordret på deres måde at bedrive uddannelse på. Erhvervskandidatordningen bliver udvidet, og den 1-årige master skal nu også kunne tilbydes som heltidsuddannelse. 

Uddannelsespenge bruges tidligt i livet
Det, vi er vidne til, er, at fuldtids- og deltidssystemet flyder sammen. Denne udvikling har vi i fagbevægelsen set og bakket op om gennem længere tid.

En stigende del af vores medlemmer har mødt den teknologiske udvikling og de stigende kompetencekrav ved at videreuddanne sig sideløbende med deres arbejde.

Dansk Metal foreslår, at man nytænker det videregående uddannelsessystem, så det understøtter, at man tager uddannelse gennem hele livet, og at den uddannelse matcher de udfordringer, som den enkelte står over for i sit arbejdsliv. 

Kasper Palm
Forbundssekretær for Dansk Metals uddannelsessekretariat

Problemet er imidlertid, at den kolossale investering, vi som samfund foretager i uddannelse, ligger tidligt i livet. Vi bruger 29 milliarder kroner om året på videregående uddannelse og SU, men vi brænder pengene af, mens folk er mellem 20 og 29 år.

Og så forventer vi, at investeringen holder livet ud.

Vi har deltidsuddannelserne, jovist, men dem bruger vi 100 gange mindre på end på fuldtidsuddannelserne.

Uddannelse gennem hele livet
Dansk Metal foreslår derfor, at man nytænker det videregående uddannelsessystem, så det understøtter, at man tager uddannelse gennem hele livet, og at den uddannelse matcher de udfordringer, som den enkelte står over for i sit arbejdsliv.

Det kræver også, at man ændrer SU’en, så den understøtter livslang læring.

Vi foreslår en 5+5-model, hvor hver borger i Danmark som en fødselsgave gives retten til fem års videregående uddannelse og fem års SU.

De fem års uddannelse (300 ECTS) og fem års SU (60 måneder) kan bruges gennem hele livet, og det skal kunne gøres fleksibelt, så uddannelse og understøttelse kan tilpasses til uddannelsesbehov og livssituation.

De fem års uddannelse kan på den ene side anvendes på én gang til en 5-årig kandidatuddannelse lige efter studentereksamen eller på den anden side bruges til at bygge oven på en faglært, kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Muligheder for faglærte
Til eksempel kan en faglærts brug af uddannelsesretten være følgende: Først kan vedkommende tage en toårig erhvervsakademiuddannelse (120 ECTS).

Han eller hun vil derefter have tre års betalt uddannelse (180 ECTS) tilbage. Disse tre år kan derefter bruges på for eksempel en diplomuddannelse (60 ECTS) og en kandidatuddannelse (120 ECTS).

Centralt i modellen er det, at vedkommende ikke behøver at tage dem inden for et bestemt tidsrum. Han eller hun kan tage erhvervsakademiuddannelse i sine 20’ere, diplomuddannelsen i sine 30’ere og kandidatuddannelsen i sine 40’ere.

Det vil betyde, at incitamentet til at tage uddannelse, der passer til ens arbejds- og livssituation, bliver højere.

Hvis man i sit arbejde har konstateret et behov for et kompetenceløft, så kan man tage den relevante uddannelse. Eller hvis man har behov for et sporskifte, så kan man tage uddannelse efter det.

Fleksibel brug af SU
De fem års SU skal understøtte fleksibel uddannelse og ikke kun fuldtidsuddannelse.

Den skal tage højde for, at livssituationer ændrer sig over livet, og at behovet for understøttelse gør det samme. Vi foreslår derfor, at de fem års SU kan bruges af den enkelte under uddannelse, uanset hvornår den tages.

SU’en skal derfor kunne bruges både som enkelt- og dobbeltklip, og den skal kunne suppleres af kompetencefonde eller af den enkelte arbejdsgiver.