Dansk Sygeplejeråd: Fællesskab med fælles mål

Af Vibeke Westh
Formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden

En forening er summen af sine medlemmer. Hverken mere eller mindre. En fagforening har sin berettigelse i sine medlemmers opbakning, engagement og vilje til at stå sammen om at opnå resultater på løn, arbejdsvilkår og fagets fremtid.

Skal det lykkes, skal fagforeningerne naturligvis have sekretariater, politikere og medarbejdere, der kan levere en specialiseret faglighed inden for eksempelvis kommunikation eller jura. Men de skal først og fremmest udvikle måder at spille medlemmerne gode – det er i sidste ende deres forening.

En faglig organisation er nemlig ikke en forsikringsordning, hvor man kun ringer ind, hvis man har en skade. Det er et fællesskab, der omfatter alle i foreningen – fra det yngste medlem til den politiske top. Et fællesskab, der fungerer, fordi man har fælles mål og hele tiden er optaget af, hvordan vi sammen kan stå stærkere og bidrage fra hver vores plads.

Vi løfter lønnen - sammen
Lønforhandlinger, eksempelvis. I Danmark har vi et mere end 100 år gammelt sæt regler for, hvordan vi forhandler overenskomster. Vi har procedurer og regler, der sikrer, at medlemmerne bliver hørt undervejs – kravsindsamling, informationsmøder, demokratisk vedtagelse af krav før forhandlingerne og endelig urafstemning, når forhandlingerne er afsluttet og der er indgået et forlig med arbejdsgiverne. 

De centrale forhandlinger sætter rammen for arbejdsvilkår og lønudvikling, men lokalt er man med til at fylde rammen ud. Løn forhandles nemlig ikke kun hvert andet eller tredje år ved det store forhandlingsbord. Den forhandles hele tiden, ude på de enkelte arbejdspladser. Og her er det så vigtigt, at det faglige fællesskab støtter op og gør hinanden bedre.

En faglig organisation er et fællesskab, der fungerer, fordi man har fælles mål, og hele tiden er optaget af, hvordan vi sammen kan stå stærkere og bidrage fra hver vores plads.

Vibeke Westh
Formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden

Tillidsrepræsentanterne spiller selvfølgelig en stor rolle, med sekretariater og tillidsmandsuddannelse i ryggen, så de er klædt på til at løse opgaven med lønforhandlinger lokalt. Men også det enkelte medlem, der med organisationen i ryggen er klar til at stå op for sine egne rettigheder – og for kollegernes. 

Et eksempel: i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden prioriterer vi, at medlemmerne tager aktiv stilling til deres lønforhold i forbindelse med stillingsskift. Dels skal de aktivt sikre sig, at deres lønvilkår ikke forringes ved stillingskiftet. Dels skal de være rustet til at identificere og handle på de muligheder for lønudvikling, som også kan ligge i stillingsskiftet. Og endelig har vi gennem det seneste år gjort en særligt indsats for, at sygeplejerskerne også er klar over og benytter sig af den individuelle sparring, de kan få af kredsen på netop dette område.

Faglig kamp er også politisk kamp
En forening kan også kun løfte en (fag)politisk dagsorden, hvis medlemmer, ansatte og politisk valgte spiller godt sammen. Politisk forandring kræver, at de demokratisk valgte giver plads til ideer, engagement og input fra medlemmerne, men det kræver så sandelig også, at man skaber en kultur, hvor medlemmerne føler det naturligt at spille med.

En topstyret organisation mister evnen til at lytte, samle og inspirere – og dermed forsvinder medlemmernes engagement i foreningen. Det betyder ikke, at man som politisk valgt skal kaste ansvaret over til medlemmerne. Tværtimod når man de bedste resultater i en løbende dialog og med masser af åbenhed.

Fagbevægelsen spiller her en stor rolle, både ved at stille muligheder til rådighed for medlemmerne, ved at understøtte konkrete initiativer – nogen gange kan det være nok bare at stille et lokale og en kop kaffe til rådighed, andre gange skal der mere til – og ved at klæde medlemmerne på til at kunne, ville og turde tage ordet i det offentlige rum.

Lad mig give et eksempel: i disse år blander sygeplejersker sig i stigende grad i samfundsdebatten for at fortælle om de vilkår, de oplever på landets hospitaler og i kommunerne. Det er med til at sætte sygeplejerskers vilkår på dagsordenen og til at præge den sundhedspolitiske debat.

Det er de enkelte dygtige sygeplejersker selv, der skriver indlæg, laver happenings og debatterer på sociale medier. Men DSR som organisation har alligevel en aktie i udviklingen. Organisationen tilbyder nemlig uddannelse af meningsdannere, skaber netværk og giver praktisk hjælp til de enkelte sygeplejersker, så de kan få deres ideer op og flyve. Sammen giver det en medlemsdrevet politisk indflydelse, der gør en forskel. For både medlemmer, organisation og samfund.