Danske fonde støttede Ukraine med millioner, men viger uden om Israel og Palæstina

Mens mange filantropiske fonde var hurtigt ude med ekstrabevillinger til nødhjælp og genopbygning efter Ruslands angreb på Ukraine, ser det anderledes ud med engagementet i forhold til terrorkrigen mellem Israel og Hamas.

Hospital i Khan Yunis, Gaza, oktober 2023.  
Hospital i Khan Yunis, Gaza, oktober 2023.  Foto: Mahmud Hams / AFP / Ritzau Scanpix
Mikala Satiya Rørbech

"Det er jo frygteligt, hvad der foregår, men vi går ikke ind aktivt og forholder os til, om et liv det ene sted er mere værd end det andet sted. Det er ikke vores opgave. Her må vi læne os op ad vores partnere," siger Karin Skjødt Hindkjær, der direktør i Ole Kirks Fond.

Udtalelsen er kendetegnende for indstillingen i de fonde, som Altinget har været i kontakt med for at høre om deres reaktion på krigen mellem Israel og Hamas.

Man læner sig op ad de humanitære organisationer, som fondene i forvejen støtter eller samarbejder med. Andre vil helst blande sig helt uden om.

Til sammenligning gik mange af de større og mellemstore filantropiske fonde hurtigt ud og markerede sig med ekstra humanitære donationer efter Ruslands angreb på Ukraine.

Læs også

Eksempelvis sendte Novo Nordisk Fonden allerede dagen efter fem millioner kroner afsted til FN's flygtningeorganisation UNHCR, og i alt er fondens donationer til nødhjælpsindsatser og andre kriseresponsindsatser i Ukraine på 87 millioner kroner. Det er til trods for, at humanitær støtte udgør en mindre del af Novo Nordisk Fondens støtteområde.

Foranlediget af FN’s lyn-appel om humanitær bistand meddelte Novo Nordisk Fonden dog i fredags, at de vil bevilge op til 15 millioner kroner til World Health Organization (WHO) og World Food Programme (WFP).

Andre eksempler på fonde, som donerede til Ukraine, selvom humanitært arbejde ikke normalt er en prioritet, er Mary Fonden, Realdania og Carlsbergfonden.

Til sammen gav danske fonde donationer øremærket til indsatser i Ukraine eller for ukrainske flygtninge op i langt over en halv milliard kroner.

Kompliceret konflikt holder fondene tilbage

Stig Fog, som i mange år har stået for Danmarks Indsamlingen, er ikke overrasket over, at fondene er mere varsomme med at engagere sig proaktivt i den aktuelle humanitære katastrofe i Gaza.

Det er ikke så entydigt at pege på skurk og helt, som det var med Ukraine. Det er jo dybt kompliceret

Stig Fog
Ansvarlig for Danmarks Indsamlingen

"Det er typisk sværest at få fondene til at bidrage til humanitært arbejde i konflikter, der har noget med religion eller politik at gøre, og i det her tilfælde må man sige, at begge dele er opfyldt," siger han og fortsætter:

"Desuden er det ikke så entydigt at pege på skurk og helt, som det var med Ukraine. Det er jo dybt kompliceret. Uanset, hvad man mener, er der ekstremister på hver side, som forsøger at ride hver deres hest. Det er ikke så nemt bare at vælge side."

Den uklarhed gør det sværere for fondene nu sammenlignet med beslutningerne om at støtte i Ukraine. 

"Med Ukraine fik vi alle sammen et granatchok og blev i høj grad selv rodet ind i situationen, fordi det foregår ret tæt på os og masser af danske virksomheder kendte mennesker fra Ukraine eller havde datterselskaber eller filialer i Ukraine," siger Stig Fog.

Samtidig mener han, det gjorde en forskel, at den danske stat var inde over fra dag ét.

"Vi var også lige kommet ud af en pandemi, hvor vi havde lært at stå sammen. Det tror jeg også smittede af på det her."

Beslutningskraften er lagt ud

For Ole Kirks Fond, som gennem flere år haft rammeaftaler med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, og som på forhånd har afsat midler til det i sit budget, er det bevidst, at beslutningen, om hvor nødhjælpspengene skal bruges, ligger hos organisationerne og ikke i fonden.

Læs også

Aftalen er blot, at bevillingen skal gå til basale fornødenheder såsom mad og et sted at sove, og så laver organisationen en kort beskrivelse af, hvad behovet er, og hvordan de forventer at bruge midlerne.

"Vi har valgt at lægge beslutningskraften ud hos vores partnere, så de beslutter, hvad de vil bede om hos os. Tit går vores penge til det, som er er svært at hente penge til ellers. For eksempel til jordskælvet i Nepal, som man ikke har hørt så meget om. Så har vi en hurtig proces med vores bestyrelse, som godkender det," fortæller direktør Karin Skjødt Hindkjær.

Støtter hvor nøden er størst

Også Poul Due Jensens fond (Grundfos Fonden) har lavet en forhåndsaftale om humanitær hjælp. Fonden har en stående bevilling på 3,3 millioner kroner til Unicefs Globale Humanitære fond, som gør at organisationen kan sende hjælp før, under og efter krige, katastrofer og konflikter.

"Den form for fleksibel støtte er afgørende for, at vi kan hjælpe, hvor nøden er størst, når situationen hele tiden ændrer sig. Netop som den gør det i disse timer og dage for børnene, der er ramt af Gaza-krisen," skriver Unicefs direktør, Susanne Dahl, på Linkedin.

Vi kan godt forestille os, at vi vil støtte en humanitær indsats, men det afhænger af den internationale politiske proces

Kim Nøhr Skibsted
Direktør, Poul Due Jensens fond

Ifølge Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens fond, har man ikke aktuelt taget stilling til, om man vil bevilge ekstra midler til en humanitær indsats for ofrene for krigen mellem Hamas og Israel.

"Vi kan godt forestille os, at vi vil støtte en humanitær indsats, men det afhænger af den internationale politiske proces. Hele den tragiske situation virker mildest talt kaotisk lige nu," siger han.

Fonden har tidligere givet en bevilling på 500.000 kroner til finansiering af Det Danske Hus i Palæstina.

Augustinus Fonden, som for nyligt lancerede et partnerskab med Læger uden grænser og Røde Kors, der træder i kraft fra 2024, har i mellemtiden åbent for ansøgninger til akut nødhjælp. Indtil videre har fonden dog ikke modtaget ansøgninger om støtte til indsatser i Gaza.

"Men skulle vi modtage ansøgninger om hjælp til akut nødhjælp i Gaza, vil vi behandle ansøgningerne ligesom øvrige ansøgninger på området ud fra en samlet prioritering af midlerne," oplyser Augustinusfonden.  

Amerikanske fonde tager action

I modsætning til de danske fonde har flere store amerikanske fonde givet bevillinger specifikt målrettet den aktuelle situation for at hjælpe berørte mennesker i Israel eller Gaza.

Læs også

Ford Foundation kommer endda med et decideret politisk opråb:

"Det er vores håb, at verdens ledere vil fortsætte med at afsætte de nødvendige ressourcer til at støtte øjeblikkelig humanitær nødhjælp. Og filantropien skal også reagere," siger direktøren for Ford Foundation, Darren Walker, i en pressemeddelelse. 

"Vi er vidne til en strøm af misinformation og polariserende kommentarer, der giver næring til islamofobi, antisemitisme og fortvivlelse. Vi må afvise disse impulser og i stedet vænne os mod medfølelse og en fælles tro på, at vi kan skabe en retfærdig og fredelig verden, hvor alle kan blomstre," fortsætter han. 

"Hos Ford Foundation er vi forpligtet til principper for menneskerettigheder og international lov. Vi er standhaftige i vores stræben efter en verden, hvor alle er i stand til at leve sikkert, med værdighed og det fulde udtryk for deres menneskelighed. Det er på grund af disse overbevisninger, at vi ikke kan ignorere den lidelse, angst og smerte, som utallige familier oplever i Gaza i dette øjeblik."

Ford Foundations støtte til befolkningen i Gaza har imidlertid givet brændstof til dem, som mener, at fonden er antisemitisk.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Skjødt Hindkjær

Direktør, Ole Kirks Fond
cand.comm. (Roskilde Uni. 1997), CBA (ATV 2004)

Kim Nøhr Skibsted

Adm. direktør, Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden), bestyrelsesformand, Aarhus Teater, næstformand, Egmont Højskolen, bestyrelsesmedlem, Spar Nord Fonden, Aarhus Festuge
ba.phil. (Aalborg Uni. 1995)

Stig Fog

Fundraising konsulent, projektleder, Danmarks Indsamling, bestyrelsesmedlem, Dansk Atletik Forbund
cand. scient. soc. PR (Roskilde Universitets Center. 1995)









0:000:00