Debat: Kære politikere, kom ind i klimakampen, og æd jeres kaninkost

Af Gregers Andersen og Lasse Dahl
Hhv. forfatter og cand.scient.adm.

Et grønt spøgelse går i de her dage igennem Folketingets kantine, Snapstinget. Snapstingets ledelse har nemlig indført en kødfri dag om ugen. Og siden har himmel og helvede stået i ét og Jorden skælvet. Glem alt om Skats manglende milliarder og Inger Støjbergs farceagtige brud på lovgivningen.

Det, der optager mange politikere på Borgen i de her dage, er det vegetariske komplot, der blevet gået imod dem.

Nu skal man som bekendt bekæmpe hårdt med hårdt. Så Venstres Torben Schack har konfronteret ondskaben ved at lægge et billede af sig selv på Twitter, hvor han sammen med bl.a. Jacob Engel-Schmidt indtager en ‘hotter’ ved den lokale pølsevogn. Mens DF's Søren Espersen til BT har udtalt:

“Hvorfor straffer man os, der kan lide kød, når vegetarerne får deres mad hver dag? Jeg forstår ikke, at det skal laves om. Folk skal da have det, de vil have? Det er bestemt ikke fint med et miljøpolitisk tiltag som dette. Dem, der vil spise som kaniner, kan gøre det, men vi skal have vores kød. Er det noget, Alternativet har fundet på?”

At sammenligne en kødfri kost med kaninføde var din sjoveste onkels yndlingsjoke engang i de tidlige 90’ere. Dengang trak man kækt på smilebåndet. Men i dag, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne allerede er massive. Hvor naturvidenskabelige forskere står i kø for at give den ene mere dystre prognose af fremtiden efter den anden, gør tåbeligheden trods alt for ondt.

Hvordan i alverden skal vi have tillid til, at Folketingets politikere kan lede os i en verden med accelererende global opvarmning? 

Gregers Andersen og Lasse Dahl
Hhv. forfatter og cand.scient.adm.

I stedet trænger spørgsmålet sig på: Hvordan i alverden skal vi have tillid til, at Folketingets politikere kan lede os i en verden med accelererende global opvarmning? En verden, der bliver stadig mere kompleks, i takt med at menneskehedens antal vokser, når mange af dem øjensynligt ikke engang er villige til at droppe kød en enkelt frokost om ugen? Vi gentager: Én sølle frokost om ugen!

Infantil opførsel
Prøv f.eks. at holde kødkrigen i Snapstinget op mod argumentet om, at det er politikerne, der skal styre verden ud af klimakrisen. Og at vi borgere derfor ikke behøver ændre livsstil.

For får kødkrigen i Snapstinget ikke dem, der bruger det argument, til at ligne det forkælede barn i en slikbutik? Det barn, der med en overfyldt pose bland-selv-slik i hånden, ildrød i hovedet, stamper i gulvet og råber: ‘Dem her vil jeg også have’, mens forældrene – dvs. de politikere, der ifølge argumentet skulle sige stop – selv står ovre i et hjørne af butikken og propper sig.

Hvis læseren synes, vi overdriver, så lad os tage et andet eksempel. Denne gang fra rød blok. For engang var Pernille Rosenkrantz Theil et ikon for venstrefløjen med hanekam og næsesmykke. Hun har sågar bestridt rollen som Socialdemokraternes klimaordfører.

Alligevel fremstår hun i dag mest af alt som en super-reaktionær gammel tante, når det kommer til at tage et personligt ansvar i forhold til klimaforandringerne. 

Tilbage i 2012 fortalte hun f.eks. til Politiken, at hun ikke har tænkt sig at ændre sine flyve-vaner pga. den globale opvarmning.

Og i forbindelse med dette års folkemøde slog hun så til igen. På spørgsmålet om, hvorvidt vegetarmad er fremtiden, kunne man direkte på P3 høre hende svare:

”Nej, jeg vil sgu da ikke undvære min røde bøf. Hold nu op!”

Det kan godt være, at Rosenkrantz Theil med en sådan udtalelse føler, at hun taler direkte ind i folkedybet. Ja, at hun simpelthen bare siger det, som de fleste danskere tænker. Men som man med rette ynder at sige i USA i de her Trump-tider: Loud isn’t right!

Stop vittighederne, og tag klimaet seriøst
Tværtom er det påfaldende, hvor højt mange danske politikere og meningsdannere i de her år råber for at forsvare deres ret til kød i alle måltider.  

For hvis nu disse politikere og meningsdannere havde begreb om, hvad der foregår ude i verden. Hvis de rent faktisk forstod, hvad den globale klimaaftale fra Paris indebærer, som Venstre på vegne af Danmark har ratificeret. Ja, så ville de måske fatte, at en markant reduktion i den globale kødproduktion er fuldstændig uomgængelig.

De ville tilmed måske endda forstå, at den accelererende globale opvarmning ikke kun er et energiproblem, der kan løses ved en gigantisk energiomstilling. Men at der også er tale om et livsstilsproblem, der ikke kan løses uden store ændringer i vores vestlige livsstil.

Det ser desværre bare ud til, at der stadig vil gå en rum tid, før tiøren falder. En tid, som vi som borgere ikke har i en verden, hvor vi lige om lidt overskrider de grænser for den globale temperaturstigning, som forskere i årtier har advaret os imod at krydse.

Derfor bør vi heller ikke tage let på, hvad der i her dage foregår rundt Snapstinget. Ja, det er som sådan harmløst. Nej, det betyder absolut intet i det globale drivshusgasregnskab, hvad Søren Espersen spiser til frokost. Men det er signalet til os borgere, der er det vigtige her.

Signalet om, at vi ikke kan stole på det ting af folkevalgte, der ellers har skrevet under på, at de vil beskytte os danskere og Jordens øvrige beboere mod ukontrollable klimaforandringer.

Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at man smider 90’er-vittighederne ud ad vinduet og begynder at tage moralsk lederskab for vores klode og de fremtidige generationer. De skal leve med konsekvenserne – og har reelt ikke noget valg. Har I egentlig det, kære folkevalgte?

Gregers Andersen er kulturforsker og forfatter til 'Grænseløshedens Kultur' (2016), Lasse Dahl er cand.scient.adm.