Der er gået storpolitik i EMA-beslutning

BRUXELLES: Enheden slår sprækker. Efter i et helt år at have stået skulder ved skulder, siden briterne stemte sig ud af EU-klubben, er harmonien mellem de 27 resterende medlemmer sat på prøve.

Det skyldes, at der for alvor er gået politik i beslutningen om, hvem der skal arve de to London-baserede EU-agenturer, som skal have et nyt hjem, når briterne efter planen forlader Unionen i 2019.

Tirsdag mislykkedes det europaministre fra de 27 øvrige EU-lande at blive enige om, hvordan agenturdysten skal foregå, når EU’s Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) skal flyttes.

Omkring 20 lande – herunder Danmark – har meldt sig ind i kampen om at huse EMA og dets 900 ansatte, som ses som det helt store guldæg, mens seks lande har budt ind på det noget mindre EBA eller på begge.

Op til EU-cheferne
En ordknap maltesisk formand for forhandlingerne ville ikke løfte sløret for, hvad præcis det var, der splittede landene. Hun konstaterede bare, at de nu spiller bolden videre til de 27 landes stats- og regeringschefer, der mødes på torsdag i Bruxelles, hvor de skal beslutte, hvordan det skal gå til.

”De vil tage til efterretning, hvad vi har sagt i dag, og så tager de den derfra,” sagde den maltesiske europaminister Helena Dalli.

Men fra kulisserne lyder rygterne, at mange af landene har store problemer med det udkast til beslutningsprocessen, som EU’s Ministerråd og Kommissionen i fællesskab er kommet frem til.

De accepterer de underliggende kriterier, der spænder fra, at der skal være en fysisk bygning parat til at huse de ansatte, internationale skoler til deres børn og jobmuligheder for deres ægtefæller, til at der skal tages hensyn til den geografiske spredning af EU’s agenturer.

Der er bare ikke enighed om, hvilken vægt de enkelte kriterier skal have.