Dyster statistik for mellemøstlige flygtninge

På trods af den økonomiske fremgang og syrernes noget bedre kvalifikationer frygter jeg, at det heller ikke lykkes med dem – med mindre vi får modelleret på den danske model

Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Hvad betyder det for Danmark om 10, 20 eller 30 år, hvis landet modtager store grupper flygtninge fra Mellemøsten?

Det er et af de vigtige, mere langsigtede spørgsmål i disse uger, hvor EU diskuterer den akutte fordeling af de 160.000 flygtninge, der lige nu er kommet til Europa. I en strøm, der bare ser ud til at fortsætte.

Dømmer man ud fra de hidtidige erfaringer med integration af flygtninge fra Mellemøsten, tyder det ikke lovende.

Trist billede
Syrerne har lige nu den laveste beskæftigelsesfrekvens af alle etniske grupper i Danmark, men det var at forvente, for syrerne er for de flestes vedkommende først kommet til landet de seneste år. De har endnu ikke haft en chance for at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Fra Syriens nabolande har Danmark tidligere modtaget ret store flygtningegrupper fra Irak og Libanon. Mange af dem har været i Danmark i adskillige år, og selvom der også er succeshistorier blandt libanesiske og irakiske flygtninge, er totalbilledet dystert. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, hvor både flygtninge og indvandrere rent teknisk rubriceres som indvandrere.

Høj kriminalitetsrate
Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon har den højeste kriminalitetsrate af alle etniske grupper i Danmark. Ifølge de nyeste tilgængelige tal (fra 2013) ligger de libanesiske mænds kriminalitetsrate på indeks 254 – selv når man korrigerer for alder og socio-økonomisk status. Korrigerede man ikke for dette, ville tallet være endnu højere. For danske mænd er kriminalitetsraten 98.