EL: Hamrende asocial boligskatteaftale

Af Rune Lund (EL)
Skatteordfører

En skatterabat på 20 milliarder kroner frem til 2025. Det er det, som regeringen sammen med S, R og DF har valgt at give til boligejerne.

Penge, der kunne have været brugt på flere pædagoger i børnehaverne, flere sygeplejersker på hospitalerne eller flere SOSU-assistenter i hjemmeplejen.

Pengene har partierne snuppet fra det såkaldte råderum. Det er penge, som blandt andet er skabt ved at lave en lang række forringelser for folk på dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Og de reform-partier, der står bag forringelserne, undskyldte deres ”reformer” med, at det var, fordi der skulle være råd til velfærd. Nu ved vi, at pengene i stedet skulle gå til boligejerne. Det er løftebrud, så det batter.

Jubelbrøl i Nordsjælland
Folk med millionærvillaer er dem, som scorer allermest på aftalen. Jeg kunne høre jubelbrølet, der kom som en bølge hele vejen fra Nordsjælland. For eksempel betyder forsigtighedsprincippet på 20 procent, at villaejeren i Nordsjælland med en villa til 15 millioner kroner kan trække tre millioner kroner fra, mens en husejer i Næstved til et hus på én millioner kroner kan trække 200.000 kroner fra.

Jeg fatter ikke, hvordan S og DF kan gå med i sådan en aftale. Omvendt har Socialdemokraterne tidligere været klar til at bruge 30 milliarder kroner. Så konklusionen på forhandlingerne må jo være, at Socialdemokraterne ligefrem er blevet forhandlet ned af de borgerlige partier. Pinligt.

Jeg kunne høre jubelbrølet, der kom som en bølge hele vejen fra Nordsjælland.

Rune Lund (EL)
Skatteordfører

Ikke skidt det hele
Det er ikke skidt det hele. Indefrysningsmodellen er god. Den betyder, at folk ikke bliver beskattet ud af deres bolig med løbende boligskatter. Det flugter godt med de tanker, som Enhedslisten i mange år har haft i forhold til, at boligskatter på ejendomsværdiskatten bør være en exit-beskatning, hvor man betaler skat af det, men har tjent på sin bolig, når den bliver solgt. Vi mener dog, at det bør være muligt at udskyde denne beskatning, hvis man køber en ny bolig. Ellers vil det låse boligmarkedet fast. Det er også et klart fremskridt, at det gamle skattestop bliver fortid.

Det er bare så ærgerligt, at partierne bag aftalen ikke kunne lave disse ændringer, uden at de absolut lige skulle smide 20 milliarder af fællesskabets penge efter boligejerne.

Jeg ønsker et samfund, hvor alle, uanset indkomst og status, har mulighed for at bo sundt og godt i et område, hvor de gerne vil bo.

Et mere retfærdigt system
I stedet for den indgående boligaftale skulle vi have lavet en aftale, hvor skattestoppet på ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på grundskylden simpelthen bare blev fjernet. Det kunne eventuelt gøres i en blidere udgave, hvor begge dele blev udfaset over et antal år. Ifølge tal fra Skatteministeriet betød stigningsbegrænsningen på grundskyld mindreindtægter for statskassen på 4,4 milliarder kroner i 2015. Mindreindtægten som følge af skattestoppet på ejendomsværdiskatten var 6,8 milliarder kroner.

En sådan afskaffelse af skattestoppet, kombineret med en indefrysningsmodel, ville give både sikkerhed for boligejerne og et mere retfærdigt boligskattesystem. For vi ville med en sådan ordning sikre, at folk ikke vil blive beskattet ud af deres hjem med løbende skatter. Samtidig ville der ske en mere retfærdig beskatning af den samfundsskabte værdistigning i ejendommen.

En del af de øgede indtægter ville vi for eksempel kunne bruge til at sætte skatten ned for folk med de laveste indkomster. Enhedslisten har tidligere foreslået at bruge 6,2 milliarder kroner på at hæve personfradraget for folk med jævne indkomster og nedefter. Det ville give 1,9 millioner borgere med lave indkomster et ekstra rådighedsbeløb på 4.000 kroner om året.