Debat

EL: Regeringen bør angribe slynglerne, ikke menneskerettigheds-domstolen

DEBAT: I stedet for at undergrave menneskerettighederne bør Danmark lægge økonomisk og politisk pres på de lande, der ikke følger domstolens afgørelser. Der er behov for at styrke menneskerettighederne, skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Foto: Enhedslisten/Andreas Bro
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Villumsen (EL)
Politisk ordfører

Regeringen har sat fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention øverst på sin liste af prioriteter for det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité fra november 2017 til maj 2018.

Baggrunden er, at regeringen og dens støtteparti – og i denne sag desværre også Socialdemokratiet – har set sig gal på konventionens artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.

I nogle få sager – mest kendt er sagen om den kroatiske statsborger Gimi Levakovic – har artikel 8 forhindret udvisning af kriminelle med meget nær tilknytning til Danmark og meget ringe tilknytning til det land, hvor de er statsborgere.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Naturligvis skal kriminelle straffes for deres handlinger, og det er Gimi Levakovic og andre da også blevet. Men retten til privatliv og familieliv er en fundamental menneskerettighed, som Danmark – som en af grundlæggerne af Europarådet – i 1950 fik nedfældet i den epokegørende konvention, som skabte rammerne for håndhævelsen af menneskerettigheder i dengang 10 (i dag 47) medlemslande i Europarådet.

Det er bekymrende, at netop Danmark, der historisk har holdt en klædeligt høj profil i menneskerettighedsspørgsmål, sætter denne sag som topprioritet i en tid, hvor autoritære tendenser breder sig i flere og flere af Europarådets medlemslande. 

Det er skræmmende, at regeringen søger støtte hos netop Ungarn, som er ét af de lande, der oftest dømmes ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Nikolaj Villumsen (EL)
Politisk ordfører

Danmark i dårligt selskab
Autoritære stats- og regeringschefer i Europarådets lande (inden for og uden for EU) viser en stigende mangel på respekt for menneskerettigheder. Det gælder i Erdogans Tyrkiet, i Putins Rusland, i Orbáns Ungarn og desværre også i en række andre lande.

For de autoritære ledere er det en gave, at netop Danmark bløder op og ønsker en ændret praksis – ud fra en påstand om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og domstolen i Strasbourg er gået for langt i forhold til at beskytte menneskerettighederne.

Alle alarmklokker burde ringe, når Jyllands-Posten 30. august 2017 under overskriften ”Anders Samuelsen søger alliance med Ungarn” kunne rapportere fra udenrigsministerens besøg i Budapest og citere hans ungarske kollega Péter Szijjártó for, at ”Danmark kan afgjort regne med Ungarns støtte, når I går i gang med at reformere den europæiske domstols praksis”.

Det er skræmmende, at regeringen søger støtte hos netop Ungarn, som er ét af de lande, der oftest dømmes ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Både den ungarske, den tyrkiske, den russiske og desværre mange andre europæiske regeringer med alvorlige menneskerettighedskrænkelser på samvittigheden har sikkert en lang smørrebrødsseddel med ønsker om ændringer i domstolens praksis.

Ligesom mange forbrydere sikkert kunne ønske sig straffeloven ændret på afgørende punkter. Men er dét virkelig den højeste prioritet for den danske regering at gå i spidsen her?

Regeringen spilder chancen for at gå forrest
Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen er en vigtigt værktøj til at bekæmpe undertrykkelse, dårlig regeringsførelse, konflikt og kaos, der desværre er udbredt i flere medlemslande. I modsætning til i EU og NATO har man her faktisk værktøjer.

Og hele organisationen er en enorm normativ sejr for Danmark, da selv Putin, Orbán og Erdogan konventionsmæssigt har forpligtet sig til at sikre deres befolkningers grundlæggende menneskerettigheder. En forpligtelse, landene frivilligt har underlagt sig i forbindelse med medlemskabet af Europarådet. 

En dansk højesteretsafgørelse fra tidligere i år indebærer, at Danmark ikke kan overføre rumænske straffedømte til afsoning i hjemlandet, fordi Rumænien ikke kan garantere tre kvadratmeters celleplads til hver indsat. Afgørelsen bygger på Menneskerettighedsdomstolens praksis og er af regeringspartierne og DF brugt som argument for, at konventionen og domstolen lægger urimelige bånd på Danmark.

Men sagen er et godt eksempel på, at Danmark i stedet for at brokke sig over helt rimelige menneskerettigheder (ingen bør naturligvis afsone på under tre kvadratmeter!) burde hjælpe med nødvendige forbedringer af det rumænske fængselssystem, så landet kan overholde menneskerettighederne, og så Danmark med sindsro kan sende rumænske afsonere til afsoning under ordnede forhold i Rumænien.

I stedet for at undergrave menneskerettighederne bør Danmark lægge pres på de lande, der ikke følger domstolens afgørelser og hjælpe dem på vej til at følge menneskerettighederne. Vil de ikke tage imod hjælp, må Danmark og andre lande sætte dem under politisk og om muligt også økonomisk pres, så de lever op til deres forpligtelser.

Der er behov for at styrke menneskerettighederne. Det danske formandskab er en oplagt mulighed. Men den forspildes af regeringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00