Ministerier afviser fire ud af fem høringssvar

AFVIST: Mere end fire ud af fem høringssvar til nye lovforslag bliver afvist i ministerierne, viser en ny analyse. Der er store forskelle ministerierne imellem.

Ved fire ud af fem af de lovforslag, som vedtages i Folketingssalen, er interessenters kommentarer og høringssvar blevet helt eller delvist afvist. 
Ved fire ud af fem af de lovforslag, som vedtages i Folketingssalen, er interessenters kommentarer og høringssvar blevet helt eller delvist afvist. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Cecilie Gormsen

Ministerier afviser i mere eller mindre grad over 80 procent af de høringsforslag, som kommer fra interessenter, når nye love skal vedtages.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, som politisk konsulent og erhvervs-ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen har lavet.

Her har han gennemgået alle de notater fra folketingsåret 2013/2014, som ministerierne har lavet på baggrund af høringssvar, hvor interessenter kommer med deres input til et lovforslag. I alt er 184 høringsnotater blevet analyseret. Og konklusionen er klar: Fire ud af fem høringssvar bliver delvist eller overvejende afvist.

Store forskelle på ministerier
”Vi har fundet ud af, at der er relativt stor forskel mellem ministerierne. De ministerier, som er mest lydhøre, er for eksempel Erhvervsministeriet, som scorer ret godt,” siger Morten Jarlbæk Pedersen og fortsætter:

”Det er måske heller ikke så overraskende al den stund, at der er nogle meget store interessenter, som for eksempel os i Dansk Erhverv, man traditionelt har lyttet meget til. Så brugen af høringsinstitutionen er noget, som ministeriet er vant til,” siger han.

Selvom Erhvervsministeriet afviste langt flere høringssvar, end det imødekom, ligger det stadig højt på listen. I den anden ende af skalaen ligger blandt andet Justitsministeriet, som ifølge Morten Jarlbæk Pedersen ikke lytter særligt meget til de forslag, som kommer ind.

Ministeriernes kategorisering af høringssvar fra interessenter og aktører:


Kilde: Analysen 'Lyttes der til høringssvar?'

Forskellene mellem ministerierne har overrasket Jarlbæk:

”Det kom bag på mig, at der var så store forskelle mellem ministerierne. Især fordi høringsinstitutionen har potentiale til at være en meget stor kilde til kvalitetssikring af det konkrete lovforslag. Hvis den ikke bliver brugt aktivt, er det et tegn på, at man ikke tager den kilde til kvalitetssikring seriøs nok,” siger han.

I gennemgangen har ministeriets kommentarer til hvert lovforslags høringssvar fået en værdi. Førte et høringssvar til en ændring i lovforslaget, fik det værdien 1, sagde ministeriet, at det var en god ide, men uden at det førte til ændringer, fik det værdien 0, og blev høringssvaret afvist, fik det værdien -1. På den måde kan analysen afsløre, hvor meget ministerierne bruger høringsinstitutionen, og hvor lydhøre de er.

Høringssvar er vigtige
Morten Jarlbæk peger på, at interessenternes høringssvar er vigtige, fordi de er med til at kvalitetssikre det enkelte lovforslag.

”Man kan bruge høringssituationen til at sikre, at loven – i hvert fald forventeligt – vil virke efter hensigten,” siger han og fortsætter:

”Det kan være, at man i lovforslaget har formuleret sig på en dårlig måde, eller at man har taget et virkemiddel i brug, som ikke var så hensigtsmæssigt. Det har man mulighed for at påpege helt konkret. Og det er det helt konkrete, som er den klare fordel med høringsinstitutionen,” siger han.

Se hvordan ministerierne ligger i forhold til hinanden, når det kommer til lydhørhed over for høringssvar:

Kilde: Analysen 'Lyttes der til høringssvar?'

Kigger man på de høringssvar, som faktisk fører til ændringer, gælder det for tre fjerdedele, at det er tekniske ændringer. Det vil sige, at de præciserer lovforslaget uden hverken at indføre nyt eller fjerne noget. Den resterende fjerdedel, som bliver imødekommet, fører til substantielle ændringer, det vil sige, at der enten fjernes eller tilføjes nye elementer.

Bør lytte til svarene
Morten Jarlbæk Pedersen understreger, at det er et problem, hvis ministerierne ikke tager høringssvarene fra aktører og interessenter alvorligt.

”Spørgsmålet er, om høringsfrister faktisk er noget, som tages seriøst i centraladministrationen, eller om det nogle steder er en bureaukratisk procedure, som bare skal overstås. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er det jo spild af tid for alle parter, og man får ikke det gode ud af det, som man kunne. På den måde er det jo et problem,” siger han.

Manu Sareen mest lydhør
I analysen tyder noget på, at hvis en minister prioriterer mere lydhørhed, vil det også sive ned gennem det administrative system. I folketingsåret 2013/14, som undersøges i analysen, trådte SF ud af regeringen, og her blev Manu Sareen (R) minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter Annette Vilhelmsen (SF).

”I Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold faldt antallet af afviste kommentarer markant fra den ene minister til den anden,” siger Morten Jarlbæk Pedersen og fortsætter:

”Manu Sareen erklærede åbent, at han ville inddrage og lytte mere, da han trådte til. Og det kan man tydeligt se i datamaterialet.”

Manu Sareens ministerium er det ministerium, som scorer bedst i analysen i forhold til at være lydhør set over hele folketingsåret.

”Men deler man det op i perioden under Annette Vilhelmsen og i perioden under Manu Sareen, er Manu Sareens tid den, som ultimativt scorer bedst, mens ministeriet under Vilhelmsen ryger væsentligt længere ned i rangordenen. Der var en politisk prioritering fra Manu Sareens side, og det har faktisk virket.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00