Forsker: Intensiv grødeskæring er som at tisse i bukserne

VANDLØB: Øget brug af grødeskæring er ikke et effektivt instrument til at lede vand væk fra markerne, viser nyt studie fra Aarhus Universitet. Landbruget er ikke bekymret. Sportsfiskerne håber på mindre grødeskæring fremadrettet.

Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund
Hjalte T. H. Kragesteen

Da et bredt flertal i Folketinget sidste forår blev enige om, at reduceret grødeskæring ikke skal være en del af næste vandplansperiode, udløste det stor glæde i landbruget.

Men en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet sår nu alvorlig tvivl om, hvorvidt intensiv grødeskæring overhovedet er en fordel for landbruget på længere sigt.

"Det er slet ikke sikkert, at intensiveret grødeskæring vil gavne afvandingen. Faktisk er der risiko for, at det i stedet vil skabe et yderligere behov for vedligeholdelse, som ikke er der i dag. Derfor synes jeg, at der er brug for at råbe vagt i gevær," siger seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Annette Baattrup-Pedersen.

Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i 3086 grødeskæringer i 126 mellemstore danske vandløb. Hovedkonklusionen er, at der er en entydig sammenhæng mellem, hvor ofte man gennemfører grødeskæring, og hvor hurtigt vandstanden stiger i de enkelte vandløb. Det kan lyde ulogisk, men vandstanden stiger hurtigere, jo oftere man skærer planterne væk (se figur).

Jeg tror ikke, at man kan generalisere og sige, at det alle steder vil være, som undersøgelsen viser.

Erik Jørgensen
Chefkonsulent i Vand og Miljø, L&F

"Det kan godt være, at det kan hjælpe lidt på den korte bane, men det er bare ikke en varig løsning. Det bliver lidt som at tisse bukserne, fordi du over tid snarere vil få en negativ effekt ud af det," siger Annette Baattrup-Pedersen.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Figur: Vandstandsstigning i forhold til skæringer om året

 

 

 

 

 

 

 

 

Reduceret grødeskæring er et omstridt virkemiddel til at forbedre vandmiljøet, fordi landbruget frygter oversvømmede marker, hvis vandet ikke kan ledes væk til vandløbene. Sidste år blev det så fjernet i forhold til anden generation af vandplanerne med det argument, at "det er meget vanskeligt at afgrænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser."

Brug for alternative løsninger
De fire partier i blå blok vil endnu videre af den vej og har for nyligt fremsat et beslutningsforslag om, at Vandløbsloven skal præciseres, så vandløb først og fremmest tjener afvandingsformål. Her bliver det eksempelvis nævnt, at vandføringsevnen kan forøges ved en mere intensiv grødeskæring. En udlægning, som altså på igen måde kan underbygges af de nye resultater fra Aarhus Universitet.

Forklaringen er, at man ved kontinuerligt at skære planterne væk fremprovokerer en tilstand, hvor kun de stærkeste plantearter overlever. Problemet er, at det også er de plantearter, der vokser hurtigst.

"På sigt får det let den konsekvens, at man skal skære mere og mere, og alligevel ikke kan holde vandstanden nede," siger Annette Baattrup-Pedersen og fortsætter:

"Det bør overvejes meget grundigt, om intensiveret grødeskæring er det rigtige middel til lede vand væk, eller om der skal tænkes i alternative løsningsforslag. Grødeskæring er jo bestemt ikke gratis."

Giver mest om sommeren
Undersøgelsen peger også på, at grødeskæring virker bedst i sommermånederne, hvor det i gennemsnit sænker vandstanden med 16 centimeter (se figur). Også det er et godt argument for at tænke sig om en ekstra gang, lyder det fra Annette Baattrup-Pedersen.

"Mange af de store oversvømmelser sker i vinterhalvåret, hvor grødeskæring ikke giver ret meget. Det er i virkeligheden en ret dårlig håndsrækning til landbruget, hvis vi ser på det på den lange bane," siger hun.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Figur: Effekten på vandstanden ved grødeskærring

 

 

 

 

 

 

 

Hun anerkender, at der skal gøres et eller andet, fordi landmændene nu og især i fremtiden står med problemer med oversvømmede marker. Her peger hun på, at man i stedet kunne benytte sig af lavbundsjorde til at lede vandet hen på.

"Det vil være smart, hvis man bruger lavbundsjorde som opmagasinering, når der er store nedbørs-hændelser. Det, tror jeg, vil være mere effektivt," siger Annette Baattrup-Pedersen.

Landbrug: Grødeskæring er nødvendigt
Den nye undersøgelse får imidlertid ikke Landbrug & Fødevarer til at ændre mening om grødeskæring. Det er nemlig et helt nødvendigt redskab til at sikre afvandingen nu og i fremtiden, lyder det fra Erik Jørgensen, der er chefkonsulent i Vand og Miljø.

"Der er ingen tvivl om, at grødeskæring har en gavnlig effekt på afvandingen. Og jeg tror ikke, at man kan generalisere og sige, at det alle steder vil være, som undersøgelsen viser," siger han og understreger, at der ikke er nogen, der slår grøden mere end nødvendigt.

Er du på baggrund af den nye undersøgelse bekymret for, at grødeskæring vil være et problem for landbruget på længere sigt?

"Nej. Og jeg lægger mere vægt på, at man optimerer vedligeholdelsen af vandløbene. Der kan være nogle steder, hvor man gør vandløbet større, men til gengæld lader planterne gro. Men intensiv grødeskæring skal være en mulighed, hvor det er nødvendigt," siger Erik Jørgensen.

Han fortæller i den forbindelse, at det mest af alt handler om, hvordan man udfører grødeskæringen:

"Problemet er, at man med den nuværende miljømæssige grødeskæring ikke slår helt til bunden. Det betyder, at de planter, vi ikke vil have, får en konkurrencefordel, fordi man ikke slår skuddene af. Så man bør faktisk slå helt ned i bunden en gang i mellem," siger Erik Jørgensen.

Sportsfiskere efterspørger ny kurs
Fra Dansk Sportsfiskerforbund lyder det, at resultaterne i den nye undersøgelse ikke kommer bag på dem, men at det er glædeligt, at det nu er endnu bedre dokumenteret. Ifølge biolog Kaare Manniche Ebert bør politikerne - også set i lyset af den nye undersøgelse - droppe tendensen til at tillade mere grødeskæring.

"Det er rigtigt godt, at sammenhængen nu er veldokumenteret. Vi har længe kunnet se, at man skaber et øget behov, når man skærer og skærer. Og det er heller ingen hemmelighed, at man slår fisk ihjel, hver gang man skærer grøde," siger Kaare Manniche Ebert.

Han mener, at man fra politisk hånd bør tage undersøgelsen meget alvorligt.

"Man er nødt til at erkende, at grødeskæring ikke er vejen frem alle steder. Der er rigtigt mange steder, hvor man skal stoppe med at skære grøden så hårdt, som man gør i dag. Men det kan godt give god mening nogen steder," siger Kaare Manniche Ebert.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00