Køb abonnement
Annonce
Om  
David Hellemann

Gennemgribende ledelsesændring i Nordea

16. juni 2015 kl. 16.56

Nordeas danske direktør, David Helleman, varsler en større ændring i ledelsens struktur. Det oplyser FinansWatch.

”Vi har valgt at ændre vores organisation fra, at vi havde generalister, til at vi i højere grad vil have specialister på ledelsesniveau. Det skal være med til at øge ledelsens fokus på kunderne,” udtaler han.

Helleman, der kom til Nordea i efteråret 2014 fra en stilling som departementschef i Finansministeriet, sætter således hurtigt sit eget aftryk på banken. Rokaden er ifølge Berlingske den største i bankens historie og vil berøre omkring 50 Nordea-chefer i Danmark.

I toppen vil de nuværende to chefer med ansvar for henholdsvis Øst- og Vestdanmark erstattes af fire chefer – to på privatområdet og to på erhvervsområdet.

På erhvervsområdet vil en chef tildeles ansvar for bankens største erhvervskunder og finansiering af erhvervsejendomme, mens den anden vil tage sig af små og mellemstore virksomheder. Førstnævnte stilling tegner til at blive besat af nuværende erhvervskundechef Hans Arnum, mens sidstnævnte endnu ikke er besat.

På privatområdet deles ansvaret geografisk mellem de to chefer. Disse stillinger besættes af Mads Skovlund Pedersen og Torben Laustsen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026