Gigtforeningen: Heunicke er ved at gentage fortidens fejl med ny sundhedsreform

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har sagt det meget rammende: "Noget af det, man kritiserede den tidligere regerings sundhedsplan for, var, at der manglende inddragelse".
Vi er helt enige. Men vi er bekymrede for, at regeringen er ved at gentage fortidens fejl. Sagen er i hvert fald, at regeringens sundhedsudspil forventes præsenteret inden længe. Og sundhedsaktørerne er endnu ikke hørt.
Gigtforeningen er en af de største patientforeninger med omkring 80.000 medlemmer. Vi repræsenterer den største kronikergruppe i Danmark.
Vi arrangerer møder, fællesskaber og brugerpanel, hvor gigtpatienter kommer til orde. Og sidste år havde vi mere end 8.000 henvendelser i vores rådgivning.
Pseudopolitik og forslag ingen efterspørger
Med andre ord ved vi, hvilke problemer de 700.000 gigtpatienter slås med. Fra hospital til kommune. Fra sundhedsområde til beskæftigelsesområde. Og fra forebyggelse til behandling.
Vi får bedre og mere holdbare løsninger, hvis vi lytter til hinanden. Lad os ikke gentage den manglende inddragelse af patienterne. Igen
Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen
Det samme gør de andre patientforeninger. Hvorfor ikke bruge den viden? Hvorfor ikke inddrage? Hvorfor ikke lytte til patienterne?
Det kunne være, at løsningerne blev bedre, når man spørger dem, der ofte er i kontakt med sundhedsvæsenet; nemlig patienterne.
Ellers risikerer man pseudopolitik og forslag, som ingen efterspørger. Hvem har eksempelvis peget på behovet for nærhospitaler?
I stedet har jeg lyttet mig til, at der er et bredt ønske fra læger og patienter til arbejdsmarkedsparter om at løfte det nære sundhedsvæsen med kommunale minimumsstandarder for de mange med kronisk sygdom.
På den måde kan vi med bindende kvalitetsstandarder hjælpe flere og give bedre evidensbaseret og ensartet over hele landet.
Gentag ikke manglende inddragelse af patienter
Lad mig give et andet eksempel. I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne står, at en kommende sundsaftale skal prioritere, "at der skabes en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner".
Det er helt nødvendigt. Vi tror dog ikke ud fra et patientperspektiv, at et nyt administrativt led (sundhedsklyngerne) er en dækkende løsning.
Det, som mange kroniske gigtpatienter oplever i dag, er, at ingen tager ingen ansvar for den samlede behandling, ingen koordinerer forløbene, ingen ser hele patienten.
Vores forslag er derfor, at kronikere med komplekse forløb skal have ret til en lægelig helhedssamtale, der ser på tværs af sundhedsvæsenet.
Der skal være tid til at se patientens behandlingsforløb i sin helhed og binde det bedre sammen. Sammenhæng skal være en patientrettighed,
Vi tror, at vi får bedre og mere holdbare løsninger, hvis vi lytter til hinanden. Lad os ikke gentage den manglende inddragelse af patienterne. Igen. Derfor siger vi også bedre sent end aldrig.
Vi er fortsat klar med input fra patienterne, så vi efter mange års tilløb kan få en sundhedsaftale, der løfter og fremtidssikrer sundhedsvæsenet.
Det har vi brug for nu og i fremtiden. Ikke mindst for de mange med kronisk sygdom.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste































